onsdag den 28. december 2011
FlexLån med fast rente – ikke ren fantasi
Rentetilpasningslån og fast ydelse kan gå hånd i hånd
Drømmer du om den lave rente, som de korte rentetilpasningslån byder på i øjeblikket, men ønsker du samtidig at kende ydelsen på dit lån hver måned? Så lyder det umiddelbart som to uforenelige størrelser – men det er det ikke, lyder det fra Realkredit Danmark og home.
Løsningen hedder en T-model. Ikke en gammel Ford, men i stedet et FlexLån fra Realkredit Danmark, hvor den månedlige ydelse ligger fast, men ændrer renten sig, reguleres løbetiden.
Det vil sige, at man tager et lån, hvor den aftalte årlige ydelse svarer til, hvad der skal betales på eksempelvis et 4 % 30-årigt lån. Men da renten på lånet er meget lavere for tiden, betyder det, at løbetiden er kortere, eksempelvis 22 år.
Hvis renten stiger, vil ydelsen blive fastholdt, men løbetiden vil blive forlænget, for eksempel til 24 år. Falder renten, vil løbetiden forkortes.
Projektleder Daisy Sand Schwartz, Herning, skiftede sidste år til en T-model, fortæller hun til Bolius-magasinet ’Bedre Hjem’.
Med den lave boligrente nu kan hun glæde sig over at have kortet sin lånetid af med cirka 10 år. Hun er dog godt klar over, at hvis renten stiger igen, forlænges lånets løbetid.
Løbetiden kan dog ikke forlænges ud over 30 år. I den situation betyder det en højere ydelse.
onsdag den 21. december 2011
Boligmarked fik sat bremse på prisfaldet
Prisfald i ni af årets første 11 måneder – men farten på faldet er taget af i fjerde kvartal
Retur til nedtur, men i lavere fart. November bød på et fald i huspriserne på 0,3 % og 2,2 % for lejligheder, viser home og Danske Banks fælles månedlige prisindeks, der er opgjort på faktiske salgspriser og viser den seneste udvikling på boligmarkedet. home forklarer om den seneste prisudvikling:
"Oktober viste en spæd stigning i salgspriserne på både huse og ejerlejligheder. Med tallene for november ser vi igen et mindre fald i salgspriserne, og dermed fortsætter tendensen, vi har set det meste af året," siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
Udviklingen i fjerde kvartal er relevant, for tredje kvartal viste nemlig de største prisfald siden 2009. Det er netop blevet bekræftet med Boligmarkedsstatistikken, hvor husene faldt med hele 4,3 % fra andet til tredje kvartal 2011. Ejerlejligheder faldt 5,3 % i samme periode.
”Trods det frie fald i boligpriserne i tredje kvartal så tyder noget på, at det i første omgang er bragt til ende. Det er i hvert fald det billede, der fremkommer ud fra oktober og novembers tal i homes husprisindeks. Under alle omstændigheder betyder den seneste tids kraftige rentefald og en afklaring af den politiske situation herhjemme i kølvandet på valget, at der har været lidt positive vitaminer til boligmarkedet,” bemærker cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig i Realkredit Danmark.
Kommunikationschefen hos home mener, en stor del af det pres, boligmarkedet er under, skyldes den aktuelle finansielle uro.
”Den skaber bekymring hos både købere og sælgere. Konsekvensen er, at mange købere søger bolig på sikker afstand hjemme ’bag skærmen', og at sælgerne sætter prisen ned for at lokke dem til," siger Mads Ellegaard.
Selv om man ikke umiddelbart skulle tro det, kunne situationen på boligmarkedet være værre:
"Den rekordlave rente sikrer, at vi trods alt ikke oplever de meget bratte prisfald, som vi så efter den første finanskrise i 2008. 'Rentegaverne' og boliger til betydeligt lavere priser er så at sige forudsætningen for, at der trods alt er danskere, der udnytter situationen ved at købe bolig nu," slutter Mads Ellegaard.
tirsdag den 20. december 2011
Vi kickstarter 2012
8. januar holder vi åbent hus i flere hundrede boliger i vores lokalområder
Endnu er der et par dage til juleferiens start. Men hos home Lone Bøegh Henriksen er vi langt fra juleferieklar, for vi har valgt at kickstarte 2012 med et Nytårs Åbent Hus, og det er vi i fuld gang med at planlægge. Det finder sted søndag den 8. januar.
Alle vores ejendomsmæglere vil være i gang denne søndag og klar til at åbne hoveddørene i villaer, rækkehuse og lejligheder for interesserede. Der vil være boliger af alle typer og i alle prisklasser med i arrangementet, så hvis du er boligsøgende, kan du roligt planlægge at bruge nogle timer i selskab med homes kompetente ejendomsmæglere.
”Efter en turbulent sommer med stor stilstand er året sluttet noget bedre af. Især mange lejligheder er blevet handlet gennem de seneste seks uger, og det er min forventning, at tendenser vil fortsætte efter årsskiftet,” siger Lone Bøegh Henriksen.
Få din bolig med
Enkelte steder går det så godt, at vi rent faktisk kan konstatere, at vi mangler ”varer på hylderne”. Så hvis du går med flytteplaner, er det nu, du skal kontakte din lokale home-forretning og få en uforpligtende vurdering. Så kan din bolig måske nå at komme med til Åbent Hus 8. januar – hvis den da ikke er solgt forinden!
”Renten er rekord lav, udbuddet stort og boligpriserne på et attraktivt niveau, så det er alt i alt et fordelagtigt tidspunkt til boligkøb,” siger hun.
Åbent Hus er en stor fordel for de mulige købere, der endnu ikke er helt sikre på, hvad de går efter. Det er nemlig muligt at besøge mange boliger på kort tid, og dermed får man et stort sammenligningsgrundlag.
De præcise tidspunkter for, hvornår der er Åbent Hus i de enkelte boliger kan du se i vores næste avis, der husstandsomdeles i uge 1 - eller på home.dk i dagene op til arrangementet.
fredag den 16. december 2011
Fald i boligudbud for 4. måned i træk
I november var der 66.700 parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse til salg i landet, viser Realkreditforeningen og Realkreditrådets fælles boligudbudsstatistik. Det betyder et fald på omkring 2.000 færre udbudte boliger sammenlignet med måneden forinden.
Umiddelbart giver det dog ikke grund til salig julefred hos danske boligsælgere, da det er typisk, at udbuddet falder i de sidste måneder på året, hvor boligmarkedet er i sin lavsæson.
Sæsonkorrigerer man tallene, lysner billedet således lidt. November var faktisk fjerde måned i træk med færre boliger til salg.
Ejendomsmæglerkæden home slår dog fast, at faldet i antallet af boliger til salg ikke skyldes, at salget går væsentligt bedre:
"Det skyldes nok nærmere, at boligsælgere, der har haft til salg noget tid, stopper deres salg, ligesom nye sælgere holder sig tilbage med at sætte til salg,” siger kommunikationschef Mads Ellegaard fra home i en kommentar til statistikken.
Han mener dog alligevel, det er positivt for boligmarkedet, at udbuddet reduceres.
”Et mindre udvalg gavner de sælgere, der skal og vil have solgt,” siger Mads Ellegaard.
Ifølge Realkredit Danmark tegner der sig fortsat et billede af et boligmarked under pres, som de rekordlave renter ikke endnu har formået at puste nyt liv i.
onsdag den 14. december 2011
Næring til fødekæden
Vi går mod endnu en årsafslutning. Nummer 2011 af slagsen. Og for mit eget vedkomne er det den 26. af slagsen i ejendomsmæglerbranchen. Med den bagage føler jeg mig derfor berettiget til at drysse en smule ”ro på” i den omsiggribende krise-debat.
Jeg har nemlig prøvet det før – en krise på boligmarkedet! Og jeg ved, at der efter en periode med højkonjunktur kommer en periode med lavkonjunktur. Set i et bredere perspektiv udvikles markedet i bølger, det går både op og ned.
Ingen tvivl om, at vi som samfund står med aktuelt store økonomiske udfordringer. Men det er jo ikke sådan, at alt er dødt. Tværtimod har vi de seneste måneder set fremgang flere steder. Ikke mindst i mobiliteten i samfundet, hvor jeg især er glad for, at vi har set en stigning i antallet af handler med de mindre boliger. Det er rigtig godt, for det er handler med de små boliger, der giver næring til hele boligmarkedets fødekæde.
Oftest købes disse boliger af unge par eller singler, der erhverver sig deres første ejerbolig. Sælgerne går herfra typisk videre til større lejligheder, rækkehuse eller villaer, enten fordi der er kommet småfolk til og familierne er vokset, eller fordi joberfaring har resulteret i en forbedret privatøkonomisk situation.
Men jeg er ikke jubeloptimist. Ovenstående ændrer naturligvis ikke på, at vi har store udfordringer forude. Husk blot på, at hjulene fortsat drejer, at folk fortsat skal flytte, når de bliver, gift, skilt, får nyt job, får børn, børnene flytter hjemmefra osv.
Danskerne flytter stadig hver eneste dag, og vi sælger stadig boliger hver eneste dag. Det er ærligt talt værd at huske på, når krisestemningen ind imellem fylder lidt for meget rundt om middagsbordet, i tv-nyhederne eller i frokoststuen.
Lone
Flere tvangsauktioner – men overraskende få
Antallet af tvangsauktioner steg til 467 i november 2011. Det er en stigning på 42 sammenlignet med måneden før. Det viser tal fra Danmarks Statistik
Ejendomsmæglerkæden home glæder sig over, at der, trods en længere periode med økonomisk uro, ikke ses en voldsom stigning i antallet af tvangsauktioner.
”Vi ser typisk, at det er ændringer i en boligejers økonomiske situation, der fører til en tvangsauktion. Den lave ledighed og den meget lave rente på realkreditlån hjælper boligejerne lige nu,” siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home i en kommentar til tallene.
Realkredit Danmark oplyser, at tvangsauktionerne generelt har været stigende i den seneste tid, og at vi skal tilbage til juni 2010 for at finde et højere niveau. Antallet af tvangsauktioner toppede tilbage i marts 2010 med et niveau på 506 stk.
Færre end i 2010
Selvom niveauet for tvangsauktioner i 2011 er i den høje ende i forhold til, hvad vi har været vant til gennem de seneste 10-15 år, så er det dog positivt, at antallet af tvangsauktioner er 6 % under, hvad antallet var i samme periode i 2010. Historisk set er vi også langt fra det antal af tvangsauktioner, vi så under boligmarkedskrisen i starten af halvfemserne. For de første 11 måneder af 1993 var antallet af tvangsauktioner på knap 13.700, hvorimod antallet for de første 11 måneder af 2011 ’kun’ er på 4.525 stk.
”Set i lyset af den voldsomme nedtur i dansk økonomi i kølvandet på den finansielle krise, så har det egentlig været en positiv overraskelse, at antallet af tvangsauktioner indtil videre ikke er steget kraftigere,” siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.
Ser vi frem mod 2012, skal man nok ikke sætte næsen op efter, at antallet af tvangsauktioner kommer til at falde yderligere tilbage, som vi ellers har set det fra 2010 til 2011, lyder vurderingen fra cheføkonomen. Det skyldes udsigten til kun svag eller ingen vækst i dansk økonomi.
Ejendomsmæglerkæden home glæder sig over, at der, trods en længere periode med økonomisk uro, ikke ses en voldsom stigning i antallet af tvangsauktioner.
”Vi ser typisk, at det er ændringer i en boligejers økonomiske situation, der fører til en tvangsauktion. Den lave ledighed og den meget lave rente på realkreditlån hjælper boligejerne lige nu,” siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home i en kommentar til tallene.
Realkredit Danmark oplyser, at tvangsauktionerne generelt har været stigende i den seneste tid, og at vi skal tilbage til juni 2010 for at finde et højere niveau. Antallet af tvangsauktioner toppede tilbage i marts 2010 med et niveau på 506 stk.
Færre end i 2010
Selvom niveauet for tvangsauktioner i 2011 er i den høje ende i forhold til, hvad vi har været vant til gennem de seneste 10-15 år, så er det dog positivt, at antallet af tvangsauktioner er 6 % under, hvad antallet var i samme periode i 2010. Historisk set er vi også langt fra det antal af tvangsauktioner, vi så under boligmarkedskrisen i starten af halvfemserne. For de første 11 måneder af 1993 var antallet af tvangsauktioner på knap 13.700, hvorimod antallet for de første 11 måneder af 2011 ’kun’ er på 4.525 stk.
”Set i lyset af den voldsomme nedtur i dansk økonomi i kølvandet på den finansielle krise, så har det egentlig været en positiv overraskelse, at antallet af tvangsauktioner indtil videre ikke er steget kraftigere,” siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.
Ser vi frem mod 2012, skal man nok ikke sætte næsen op efter, at antallet af tvangsauktioner kommer til at falde yderligere tilbage, som vi ellers har set det fra 2010 til 2011, lyder vurderingen fra cheføkonomen. Det skyldes udsigten til kun svag eller ingen vækst i dansk økonomi.
tirsdag den 13. december 2011
To børn eller en bolig? – Prisen er den samme
Et barn eller frit valg mellem 3100 ejerboliger. To børn rækker til et gennemsnitshus i Danmark
Kernefamilien med villa og et par børn er fortsat idealet for mange unge par, men det har sin pris. Både børn og et sted at bo betyder faste udgifter hver måned. Ifølge en opgørelse fra Forbrugerrådet koster et barn i gennemsnit i alt sine forældre 750.000 kr. i de første 18 år. Det svarer til knap 3500 kr. om måneden.
Ejendomsmæglerkæden home har i en ny analyse beregnet, at udgiften til ét barn i snit rækker til hele 69 kvadratmeter ekstra hus eller 45 kvadratmeter ekstra ejerlejlighed.*
For udgiften til to børn kan man i stedet købe og afdrage på et gennemsnitligt hus på 138 kvadratmeter eller en ejerlejlighed på 90 kvadratmeter.
”Det unge par i ejerlejligheden bor populært sagt gratis, så længe de ingen børn har. Når børnene er kommet til verden, svarer det faktisk til at købe et ekstra hus eller lejlighed nummer to,” siger kommunikationschef Mads Ellegaard i home.
Over 3000 at vælge imellem
Hvis parret stiler efter at finde et hus eller ejerlejlighed så billigt som muligt – lad os sige for under 3500 kr. om måneden – så har parret lige nu hele 3100 valgmuligheder. Ifølge en søgning på boligsiden.dk er udvalget fordelt på 2750 villaer/rækkehuse og 350 ejerlejligheder.
”Der er 3100 boliger til salg, som koster mindre end det at sikre opvæksten for et barn. Omvendt kan man sige, at så billigt et hjem giver råderum til at få ekstra mange børn,” konstaterer Mads Ellegaard.
home understreger, at børn ér den faktor, der skaber den største bevægelse på boligmarkedet. Det er mødet med en partner og/eller familieforøgelse, der får os til at flytte i en større lejlighed eller villa. Og at flytte i noget mindre når børnene er blevet voksne.
”Boligmarkedet rummer nu gode muligheder for børnefamilier, uanset om de er nye på markedet eller overvejer at rykke videre i noget større. Her er mange huse og lejligheder at vælge imellem, renten er historisk lav og priserne er faldet 6-7 år tilbage,” siger Mads Ellegaard.
Fakta: Udgifter når barnet kommer
Hvad koster et barn? Forbrugerrådet har anslået, at det koster 750.000 kr. at opfostre et barn, fra det bliver født, til det fylder 18 år.
Når du får barn, er der tre slags nye udgifter:
Engangsudgifter til for eksempel babyudstyr og barnedåb.
Ekstra faste udgifter til bl.a. daginstitution, el, vand, forsikringer og børneopsparing.
Ekstra løbende udgifter til bl.a. mad, bleer, børnetøj mv.
Kilde: pengeogpensionspanelet.dk
Note:
*For 3500 kr. om måneden (efter skat) kan parret låne 830.000 kr. Beregningen er foretaget ved brug af den mest konservative låneform, 4 % obligationslån med afdrag. På landsplan koster huse i snit 12.050 kr. pr. kvadratmeter, og ejerlejligheder bliver solgt for 18.550 kr. pr. kvadratmeter ifølge home hus- og ejerlejlighedsprisindeks udsendt i november. Boligarealet = lån/kvadratmeterpris.
fredag den 9. december 2011
Sov trygt med flekslån
Danskere med flekslån har sparet store summer i forhold til deres landsmænd med fastforrentede lån - og det vil de sandsynligvis blive ved med. Det skriver Bolius-magasinet ’Bedre Hjem’ efter at have talt med uvildige eksperter
Flekslånerne har derfor ikke grund til at sove uroligt om natten. Det slår ekspert i boligøkonomi og lektor på Syddansk Universitet Morten Skak fast.
”Det vil almindeligvis være sådan, at renten er lavere ved en kort finansiering, end den er ved en lang finansiering. Og da vi i Danmark følger Den Europæiske Centralbanks pengepolitik om, at inflationen ikke må overstige 2 procent, vil den korte rente under ordnede forhold gennemsnitligt ligge på ca. 3 procent i den 30-årige periode, som et boliglån typisk strækker sig over, siger Morten Skak til ’Bedre Hjem’.
Han forventer derfor, at boligejere med fleksibel rente over lånets samlede løbetid vil spare et stort beløb i renteudgifter ved lånets udløb – også i forhold til de boligejere, der lige nu vælger det attraktive fastforrentede lån med 4 procent i rente.
Kim Valentin, direktør i Finanshuset i Fredensborg, der har specialiseret sig i uvildig rådgivning om privatøkonomiske forhold, er enig med Morten Skak i, at flekslånerne ikke umiddelbart har grund til at frygte store rentestigninger.
Kræver luft
Han understreger dog, at man skal have ’luft’ i økonomien til at klare de hårde år, og at man med et flekslån går glip af nogle af fordelene ved at fastforrentet lån.
”Selvom renteydelserne ved flekslånene typisk vil være mindre, er der nogle helt andre opsparingsmuligheder i at vælge et fast lån. Lånene kan altid indfries til kurs 100, så hvis man i lånets løbetid vælger at konvertere til et lån med højere eller lavere rentesats, kan man enten nedbringe gælden eller nedbringe ydelsen, og det kan der være rigtig god økonomi i,” forklarer Kim Valentin i ’Bedre Hjem’.
Ejendomsmæglerkæden home vurderer, at renteudviklingen i dag er en af de faktorer, der fylder allermest i boligejernes og boligkøbernes bevidsthed:
En spørgeundersøgelse til home Boligpanel har afdækket hvilke faktorer, der er de vigtigste for at få flere til at købe bolig: Den væsentligste forudsætning for at sætte gang i boligmarkedet var ’fortsat lav rente’. Nummer 2 på listen var ifølge boligpanelet, der primært består af boligejere og boligkøbere, at ledigheden skal ned, og at der skal være fremgang i økonomien. 807 deltagere svarede på spørgsmålet.
torsdag den 8. december 2011
home-boliger går til filmen
Bodil, Oscar, Guldbjørnen og Den gyldne Palme bliver det nok ikke til for boligvideoerne på home.dk – men måske en publikumspris…?
Brugerne på home.dk har i hvert fald taget de korte videopræsentationer af foreløbig knap 5.000 boliger til sig.
Boligvideoerne, der både har speak og underlægningsmusik, er i alt blevet vist over en halv million gange på få måneder. Det betyder, at de besøgende på home.dk i alt har set mere end 9.000 timers video af boliger til salg hos home.
Søndag er den ugedag, hvor brugerne ser fleste boligvideoer. Efter at home har indført QR-koder i avisannoncerne, der gør det muligt at se boligvideoen direkte på sin smartphone, er seerskaren og antallet af sete videoer vokset betydeligt.
torsdag den 1. december 2011
Længe leve friværdien - trods mindre fald
Sælg villaen og stå med 650.000 kr. i overskud. Danskernes friværdi er fortsat stor trods krise
Hvordan står det egentlig til den der friværdi, som midt i 00’erne var et af danskernes mest populære samtaleemner ved middagsselskaber?
Efter en periode med meget modvind til både økonomien og boligmarkedet står det egentlig ikke så skidt til. Realkredit Danmark har opgjort, hvor stor den samlede friværdi er – altså ejerboligens værdi minus boligejerens boliggæld.
De samlede friværdier er siden 2006 blevet slået tilbage med godt 700 mia. kroner og er i dag på næsten 1.200 mia. kroner – det er det laveste niveau siden slutningen af 2004.
Solidt fundament
Det er altså fortsat pæne summer, selv om friværdierne er lavere nu end tidligere. Forklaringen på de skrumpende friværdier er primært, at mange har øget deres gæld. Samtidig er boligpriserne faldet.
”Over de kommende kvartaler er der udsigt til, at friværdierne fortsat vil være under pres som følge af faldende boligpriser. Samlet set vil det dog ikke ændre billedet af, at danskerne gennemsnitligt set fortsat er velkonsoliderede i en historisk kontekst,” skriver cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.
Ejerlejligheder topper
Oversat til boligmarkedet viser opgørelsen af friværdier, at en gennemsnitlig hussælger vil stå med 650.000 kr. i overskud, hvis de sælger nu. En sælger af et sommerhus vil få 835.000 kr., mens sælgeren af ejerlejligheden vil have tæt på en million i overskud, 920.000 kr.
”De fleste boligejere vil altså stå med en gevinst, hvis de solgte, men det er dem, der er taber penge, der fylder mest i medierne lige nu. Med en gevinst på hånden, et stort udvalg og de historisk lave renter er der faktisk særdeles attraktive muligheder for at skifte bolig,” siger kommunikationschef Mads Ellegaard i home.
mandag den 28. november 2011
Vi ser sort på lysere baggrund
Vi danskere - og ikke mindst boligkøberne – er sortseere samtidig med, at vi er blevet kåret til verdens lykkeligste folkefærd.
Når det kommer til økonomien, er vi pessimister, hvilket man vel ikke kan fortænke os i med de mange budskaber om manglende vækst, krise og gæld, vi bliver bombarderet med fra både ind- og udland.
En analyse fra Danske Bank viser dog, at danske forbrugere som regel er lige rigeligt pessimistiske, når det gælder økonomien. Forbrugerne skyder ofte forkert, når det kommer til økonomien. I de fleste tilfælde er det slet ikke gået så dårligt, konkluderer senioranalytiker i Danske Bank Las Olsen, der har sammenlignet danskernes forventninger til økonomien med den reelle udvikling fra 1990 til i dag.
Og privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin giver ham ret. Forklaringen er, at folk har tendens til at undervurdere deres egen økonomi, fordi der er lavkonjunkturer, lige så vel som de overdriver den ved højkonjunkturer.
Uden at opfordre til uansvarliglighed og jubeloptimisme vil jeg gerne tale for, at vi holder os til en let vinterdepression på grund af mørket og det sure vejr, men ikke lader den økonomiske krise få bugt med os.
Skal vi ikke være enige om det..? For så skidt er det altså heller ikke.
Lone
Når det kommer til økonomien, er vi pessimister, hvilket man vel ikke kan fortænke os i med de mange budskaber om manglende vækst, krise og gæld, vi bliver bombarderet med fra både ind- og udland.
En analyse fra Danske Bank viser dog, at danske forbrugere som regel er lige rigeligt pessimistiske, når det gælder økonomien. Forbrugerne skyder ofte forkert, når det kommer til økonomien. I de fleste tilfælde er det slet ikke gået så dårligt, konkluderer senioranalytiker i Danske Bank Las Olsen, der har sammenlignet danskernes forventninger til økonomien med den reelle udvikling fra 1990 til i dag.
Og privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin giver ham ret. Forklaringen er, at folk har tendens til at undervurdere deres egen økonomi, fordi der er lavkonjunkturer, lige så vel som de overdriver den ved højkonjunkturer.
Uden at opfordre til uansvarliglighed og jubeloptimisme vil jeg gerne tale for, at vi holder os til en let vinterdepression på grund af mørket og det sure vejr, men ikke lader den økonomiske krise få bugt med os.
Skal vi ikke være enige om det..? For så skidt er det altså heller ikke.
Lone
fredag den 25. november 2011
Laveste rente nogensinde
Rigtig mange boligejere med de populære FlexLån kan lune sig ved en rekordlav rente det kommende års tid. Og de lave renter kommer også nye boligejere til gavn, men det kommer jeg tilbage til.
Ved de store auktioner, som Realkredit Danmark og andre realkreditinstitutter holdt i december sidste år, fik boligejerne med de helt korte et-årige lån også en meget lav rente. Lige omkring 1,5 %. I år bliver den endnu lavere, men det rykker ikke det helt store på den månedlige ydelse.
Det gør det derimod for dem med de kaldte F3- og F5-lån – FlexLån, der kun bliver rentetilpasset hver tredje og hver femte år.
De sparer i omegnen 400-600 kr. om måneden for hver million, de skylder, fordi renterne var relativt høje for henholdsvis tre og fem år siden. Altså en besparelse på over 40.000 kr. over de kommende tre år for en boligejer med en gæld på 2 mio. kroner og et F3-lån med afdrag.
Men hvad så med dem, der er på vej til at købe hus eller lejlighed nu? Jo, de kan også se frem til lave renter i det nye år. De økonomiske eksperter er enige om, at renten nok også holder sig meget lav i 2012. Samtidig er boligpriserne faldet – det gør det attraktivt at købe nu.
Fortæl os, hvad du søger – så finder vi en bolig, der passer dig!
Lone
Ved de store auktioner, som Realkredit Danmark og andre realkreditinstitutter holdt i december sidste år, fik boligejerne med de helt korte et-årige lån også en meget lav rente. Lige omkring 1,5 %. I år bliver den endnu lavere, men det rykker ikke det helt store på den månedlige ydelse.
Det gør det derimod for dem med de kaldte F3- og F5-lån – FlexLån, der kun bliver rentetilpasset hver tredje og hver femte år.
De sparer i omegnen 400-600 kr. om måneden for hver million, de skylder, fordi renterne var relativt høje for henholdsvis tre og fem år siden. Altså en besparelse på over 40.000 kr. over de kommende tre år for en boligejer med en gæld på 2 mio. kroner og et F3-lån med afdrag.
Men hvad så med dem, der er på vej til at købe hus eller lejlighed nu? Jo, de kan også se frem til lave renter i det nye år. De økonomiske eksperter er enige om, at renten nok også holder sig meget lav i 2012. Samtidig er boligpriserne faldet – det gør det attraktivt at købe nu.
Fortæl os, hvad du søger – så finder vi en bolig, der passer dig!
Lone
torsdag den 24. november 2011
Danske Bank: Krisen hjælper også boligejerne
Det positive drukner ofte i strømmen af negativt nyt, lyder det fra en af landets førende bankøkonomer
Den tendens er udviklingen på boligmarkedet et godt eksempel på, hvor flere krise-konsekvenser som faldende renter er godt nyt. At krisen skulle gavne boligmarkedet kan dog langt fra ses på et marked, der fortsat er præget af lav aktivitet og faldende priser, skriver borsen.dk.
"Selvom krisen primært er dårligt nyt for alt, hvad der har med økonomi at gøre, så leverer det faktisk en hjælpende hånd, når vi taler om bolig, og det bliver ofte overset," siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.
Boligpriserne er ikke set lavere i 6-7 år, men danskerne holder sig fortsat tilbage. Der er ellers flere gode grunde til at slå til nu, for kombinationen med historisk lave renter betyder, at den samlede boligydelse er meget lav, lyder fra Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
torsdag den 17. november 2011
Seks måneders piskeslag til husejerne slut
Nyt prisindeks for oktober fra home og Danske Bank viser stigende salgspriser for huse og lejligheder
Bolighandlerne i oktober sætter en stopper for prisfaldet efter seks lange måneder hos landets boligejere. Huspriserne steg på landsplan med 0,9 % fra september til oktober*.
”Det er glædeligt, at vi nu ser et positivt udslag i boligpriserne i oktober. Den historisk lave rente og de lave boligpriser gør, at der er danskere, der har mod på at investere i et nyt hjem. En del er fortsat meget forsigtige, så hverken boligsælgere eller -købere skal se tallene som andet end en indikation af, at priserne har løftet sig lidt fra den foreløbige bund på boligmarkedet,” siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
Husmarkedet er fortsat præget af, at der er mange boliger til salg, og at der er økonomisk usikkerhed i Europa.
”Markedet er på sin vis stabilt. Det er fortsat todelt, hvor det er gode huse og lejligheder til skarpe priser, der bliver handlet. Og så er afslaget ved hushandlen præcis det samme nu som i starten af året - godt 5 % eller lidt over 100.000 kr.,” siger Mads Ellegaard.
Danskere med en stabil indtægt kan nu gå på et boligmarked med en unik kombination af lave priser, stort udvalg og en historisk lav rente.
”På landsplan koster huse og lejligheder det samme som i 2005 – renset for inflation er vi tilbage i 2004 – og alt tyder på, at den ultralave rente kravler endnu længere ned,” siger Mads Ellegaard fra home.
Ejerlejlighederne steg også på landsplan efter fire måneder med faldende priser. Stigningen var i oktober på 0,6 %. Prisstigningen i oktober er drevet af stigende priser i Region Hovedstaden, hvor priserne er steget med 0,7 %, mens priserne i Region Midtjylland faldt 0,9 %.
*Sæsonkorrigeret og tremåneders glidende gennemsnit.
mandag den 14. november 2011
Efter JA-dag kommer JA-tid
Datid er afløst af JA-tid på boligmarkedet. Forstået på den måde, at vi ikke kan blive ved med at tænke tilbage på, hvordan boligmarkedet var engang. I de ’glade’ år 2004, 2005 og 2006, hvor priserne strøg til himmels – samtidig med friværdierne.
Ser vi på nutiden frem for fortiden er det JA-tid, selv om vi er på vej ind i boligmarkedets absolutte lavsæson – de kolde vintermåneder. Ja, måske lige netop derfor, men det kommer jeg tilbage til.
Vores JA-dag sidst i oktober var startskuddet. Vi slog dørene op for køberne og viste, hvad vi har at byde på. Villaer, rækkehuse og lejligheder til skarpe priser.
Historisk lav rente, og priser der er tilbage på niveauet fra 2004, betyder, at det er billigere end længe set at blive boligejer. Den lave rente har dog også en bagside, der hedder fortsat finansiel uro.
At det alligevel er JA-tid skyldes, at danskerne har et opsparet behov for at købe bolig. Folketingsvalget, og den tumult som et sådant altid fører med sig, betød, at efteråret ikke bød på det antal handler, man kunne forvente - selv af et marked på lavpunktet.
Som køber kan man gøre gode handler over vinteren. Mange sælgere drømmer om at få solgt, inden foråret banker på igen. Det betyder mulighed for dialog – og forhandling. Til gavn for begge parter. Drømmer du om at nyde foråret i nye rammer, så er det tiden at handle, da der ofte går en 3-4 måneder, inden boligen kan overtages.
Den mørke tid er JA-tid. God vinterjagt!
Lone
torsdag den 10. november 2011
Leje vs. eje: Fem fordele som herre i eget hus
Er du i tvivl om, det er det rigtige tidspunkt at blive boligejer. Læs hvorfor, det er great…
"Lad ikke den negative presse afskrække dig fra en af livets største fornøjelser."
Sådan skriver RealtyTimes.com - et amerikanske site om ejendomshandel - og lister fem gode grunde til, at det er 'great' at eje sit hjem. Og hvorfor det er nu, du skal købe. Hos home har vi 'fordansket' netmagasinets liste, da den er temmelig universel:
1. Opsparing: Når du betaler husleje, ser du aldrig de penge igen. Det ryger i udlejerens lomme. Det kræver godt nok en relativt stor investering at købe hus eller lejlighed, men du vil få de penge tilbage over tid som værdi bygget op i hjemmet. Køb af ejerbolig er vejen til langsigtet velstand. Historisk set er boligpriserne steget mere end inflationen. En analyse fra Realkredit Danmark over prisudviklingen på boligmarkedet over de seneste 55 år viser, at boligpriserne i gennemsnit steget med 7,4 % om året. Mere interessant er det at se på udviklingen i de reale huspriser, og her viser det sig, at huspriserne realt set er steget med cirka 2,5 % i løbet af de 55 år.
2. Relationer: Lejere har tendens til at se deres naboer komme og gå i en lind strøm. Boligejere har bedre muligheder for at udvikle et godt naboskab, da man typisk bliver boende meget længere i en ejerbolig - vi bor typisk godt 20 år i samme villa.
3. Forudsigelighed: Hvis du tager et fastforrentet lån, er din 'husleje' forudsigelig. Det betyder, at din månedlige udgift ligger fast - i op til 30 år. Ingen huslejestigninger her.
Hvis du betaler 5.000 kr. i dag, så betaler du også 5.000 kr. om ti år. Dette gør det muligt for dig at budgettere og lægge langsigtede finansielle planer. Selv de større investeringer i en ejerbolig er forudsigelige, da man kender levetiden på mange bygningsdele og materialer.
4. Ejerskab: Okay, det er nærmest en selvfølge. Du har foden under eget bord, og der følger nogle frynsegoder med. Du kan renovere, opdatere, male og dekorere, som du vil. Du kan plante træer, udvide terrassen eller gøre havebed til fodboldbane. Hus og have er dit, og du kan tilpasse det til din smag.
5. Gode handler: Det er et godt tidspunkt at købe. Udbuddet er stort. Renten er historisk lav. Boligpriserne har også taget et dyk, viser en beregning fra home og Danske Bank. Priserne er tilbage på 2004-niveau (fratrukket inflation). Boligkøbere kan låne til 4 % på et fastforrentet lån i stedet for 6 % eller højere - eller få rentetilpasningslån til en rente tæt på 1 %. Det betyder store besparelser i hverdagsbudgettet for dagens købere. Kilde: home på basis af RealtyTimes.com
onsdag den 9. november 2011
Tre ting gør eje billigere end leje
Er du på udkig efter en lejlighed på det private udlejningsmarked, så må du regne med, at det er blevet dyrere at komme indenfor. Huslejen er steget med over 30 procent siden 2007, mens ejerlejlighederne er cirka 25 procent billigere
Ofte kan det nu bedre betale sig at købe en ejerlejlighed, skriver Søndagsavisen. For samtidig er lejlighedspriserne nemlig faldet markant, og renten befinder sig rekordlavt.
Den nye balance mellem at eje og leje burde være et tegn på, at boligpriserne har ramt bunden. Alligevel tvivler eksperterne på, at de sidste års prisfald er stoppet.
"Selv om de priser, der handles til i dag, på mange måder er gode nok, betyder det ikke, at priserne ikke kan komme endnu længere ned. Det handler bl.a. om forventninger. Hvis alle regner med, at prisen vil falde yderligere, så vil alle vente med at købe. Det holder gang i den negative spiral," siger Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet til avisen.
Gå i forhandling nu
Ejendomsmæglerkæden home forklarer, at priserne fortsat er under pres flere steder i landet, fordi danskerne fortsat er usikre på fremtiden. Omvendt er det nu, at køberne bør gå i forhandling med sælgerne, fremfor at vente til markedet vender.
"Priserne er allerede yderst fornuftige, og på længere sigt regner vi med, at lejlighederne som minimum følger priserne i samfundet som helhed. Og det samme gør huslejen i lejeboligen. Lejeboligen bliver altså dyrere og dyrere at bo i, mens ejerboligen bliver mere og mere værd for ejeren. Så hvis man bliver boende i længere tid, taler rigtig meget for ejerboligen," siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
Vælger man et lån uden afdrag - eller betragter man afdraget på lånet som en opsparing - er det faktisk billigere i dag at købe en ejerlejlighed end at bo til leje, skriver Søndagsavisen.
Ti år med home LBH
Den 1. november kunne Catrina Kjeldsen, home Søborg/Dyssegaard, fejre ti års jubilæum
Catrina Kjeldsen startede som elev hos home Lone Bøegh Henriksen i november 2001 – kun kort tid efter 11. september angrebet, hvor verden fra den ene dag til den næste blev forandret.
Catrina havde på det tidspunkt haft et sabbatår efter studierne, og elevansættelsen var kulminationen på en gammel drøm om at blive ejendomsmægler.
”Jeg blev ansat af Lone, som dengang blot havde tre home-forretninger, men alligevel var hun allerede både driftig og innovativ. Derfor var det en meget spændende virksomhed at blive en del af,” fortæller Catrina Kjeldsen.
Siden er der sket meget, og i dag er home LBH en af branchens største virksomheder med ti forretninger i København, Det Grønne Område og Nordsjælland.
I løbet af årene har Catrina været omkring forretningerne i Lyngby og Hillerød, men de fleste år er foregået i Søborg/Dyssegaard, hvor hun i dag har titel af teamleder.
Efter endt elevtid kom statsautorisationen i hus, og senere blev Catrina ligeledes uddannet valuar.
”En af de helt store fordele ved at være ejendomsmægler i denne virksomhed er, at Lone Bøegh altid har satset på udvikling og videreuddannelse. Det betyder, at man altid er under uddannelse og bliver bedre til sit fag. Det er en enorm styrke for virksomheden,” fortæller hun.
fredag den 4. november 2011
Brændeovnen: Ikke til hverdag men til fest
Brændeovnes ry er for godt, og de bør ikke bruges til daglig opvarmning, siger foreningen Astma-Allergi Danmark, der dog ikke vil have brændeovnen forbudt, men have brugen begrænset
Det er nye tal for omfanget af luftforureningen med farlige partikler fra landets cirka 750.000 brændeovne, der får foreningen til at kaste benzin på bålet i debatten om brændeovne.
”Brændeovne har fået et ufortjent ry som god, billig og miljørigtigt opvarmning. Men det overses totalt, at brændeovnsrøg giver mange mennesker sundhedsmæssige problemer og gener,” siger Janne Sommer, biolog hos Astma-Allergi Danmark til fpn.dk og fortæller, at foreningen får mange henvendelser fra borgere, der ikke ved, hvad de skal gøre ved naboernes røg.
Astma-Allergi Danmark vil ikke have brændeovne forbudt, men brugen af de nu omkring 750.000 danske brændeovne begrænset til at brændeovnen tændes op til en hyggestund efter en gåtur i skoven, frem for at den er daglig primær opvarmningskilde, som den i dag er for mange.
”Det kan godt være, det er hyggeligt. Men det var også hyggeligt for 20 år siden, når cigaretfadet gik flittigt rundt om bordet til enhver konfirmation. Det har ændret sig i takt med bedre viden, og det bør vores brug af brændeovne også gøre,” mener Janne Sommer.
Brændeovn et plus for køberne
Hos ejendomsmæglerkæden home oplever man, at en god, nyere brændeovn er et aktiv, når et hus skal sælges – ikke mindst i de tilfælde, hvor den kan supplere opvarmningen af et hus med dyre primære varmekilder. For eksempel oliefyr eller el-varme.
”Brændeovnen er en nødløsning for mange for at holde varmeudgifterne nede. Men hvis man overvejer at investere i brændeovn med henblik på at opvarme huset, råder vi til, at man går hele vejen og får fjernvarme eller naturgas,” siger Mads Ellegaard, der oplyser, at boligkøberne er meget opmærksomme på, hvilket energimærke et hus har.
Hvis det ikke er muligt at skifte til fjernvarme eller naturgas, så er der ifølge home gode muligheder for at supplere med alternative opvarmningskilder til brændeovnen - som solfangere, varmepumper, jordvarme og solceller.
Astma-Allergi Danmark peger på, at selv med den bedste brændeovn, skorsten og korrekt brug så udsender brændeovne mange 100 gange flere skadelige partikler end olie og gas.
torsdag den 3. november 2011
Energivenlige huse mere værd
Et hop på A-G skalaen giver helt op til 70.000 kroner ekstra
Boligkøbere skeler til energimærket, når de skal købe hus. Hidtil har det dog været svært at sætte tal på, hvor meget mere huset med det gode energimærke skal koste. Men nu har Realkredit Danmark forsøgt at regne på sagen. Økonomerne når frem til, at et spring fra et energimærke til det næste på skalaen fra A-G kan sættes til en ekstra værdi på cirka 70.000 kroner.
Som boligsælger skal man dog ikke per automatik regne med at kunne hente gevinsten. For beliggenhed samt boligens stand og pris spiller stadig en langt større rolle for køberne end energimærket.
"Et ringe energimærke kan oftest rettes op, hvilket er sværere med beliggenhed. Og de samlede månedlige besparelser på energiregningen er trods alt relativt små i forhold til boligens pris eller dyre ombygninger," siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig, der står bag analysen.
Fra D til C = 45.000 kr.
Ifølge udregningen koster det i snit 8.600 kroner at opvarme et A-mærket hus, hvorimod man i et F-mærket hus skal op med i snit 19.400 kroner.
Direkte omregnet betyder forskellen i opvarmningsudgifter, at en sælger burde kunne tage 45.000 kroner mere for eksempelvis et C-mærket hus end for et D-mærket hus med udgangspunkt i et fastforrentet lån. Med et afdragsfrit lån, stiger forskellen til cirka 70.000 kroner fra et energimærke til det næste.
80 % bider mærke i mærket
En undersøgelse fra home bekræfter, at energirigtige huse står meget højt på ønskelisten, når danskerne er på jagt efter ny bolig.
Hele 74 procent af danskerne svarede i undersøgelsen fra 2010, at et lavt energiforbrug har ’stor betydning’, og ni procent siger endda, at det har ’afgørende betydning’. Mere end otte ud af ti svarede altså, at de vil lægge markant vægt på, hvad det koster at varme huset op.
”Og der er ingen tvivl om, at energiforbruget på sigt vil fylde endnu mere i danskernes boligjagt,” siger indehaver Lone Bøegh Henriksen
Hun råder boligkøberne til at se på den samlede udgift ved at bo i et hus og ikke blot at fokusere på nettoydelsen, hvor energiforbruget ikke indgår.
Siden 2006 har over en kvart million ejendomme fået et energimærke.
mandag den 31. oktober 2011
Ny børnevenlig bebyggelse i Herlev
I Hjortespring Have er 22 attraktive rækkehuse nu klar til salg
I disse dage er bygherren ved at færdiggøre yderligere 22 attraktive træ-rækkehuse i Hjortespring Have i den nordlige ende af Herlev. Første etape på 8 huse stod klar i 2009 og blev hurtigt solgt efter færdiggørelse.
Området har en central placering i forhold til indkøb, bibliotek, kulturcenter, institutioner og idrætsfaciliteter. Med kun få minutter til Herlev Station - og buslinjer endnu tættere på - ligger Hjortespring Have bekvemt placeret for pendlere til København og Storkøbenhavns øvrige centre.
”Desuden er der kun omkring to kilometer til Hareskoven, og det har jeg som ivrig løber stor glæde af,” fortæller grundejerforeningens næstformand, Karsten Boesen Jensen, der har boet i bebyggelsen siden første etape blev afsluttet for godt to år siden.
Godt sted for børn
Næstformanden påpeger især de mange fritidsaktiviteter i nærheden som et stort plus med en totalrenoveret svømmehal, golfbanen, rideskoler, skøjtehal osv.
Han tilføjer, at Hjortespring have er et afgrænset område med gode muligheder for børnefamilier.
”Jeg har selv for nylig fået en lille datter, og jeg tror det bliver et rigtigt godt sted for hende at vokse op. I det hele taget er vi blevet meget glade for Herlev. Det virker som en kommune, hvor der er styr over økonomien og det hele,” siger han.
Husene i anden etape er opført i tre forskellige størrelser – 109, 112 eller 120 kvadratmeter – og er samtlige moderne og rummelige. Træhusene er bygget i energiklasse A2 med et lavt energiforbrug til følge - og har et rigtigt godt indeklima.
Sælges gennem home Herlev
Alle huse har en morgenterrasse mod øst med udgang fra køkkenet. Desuden er der en større terrasse og udhus mod vest, hvor beboerne kan nyde den sene eftermiddags- og aftensol. Husene er i to plan, opført med sorte træfacader og rødt tegltag.
Stueetagen er kendetegnet ved det åbne og lyse miljø med HTH-køkken med alt i hårde hvidevarer fra Siemens, rummelig entré med indbygget skab, stort og lækkert badeværelse med både vaskemaskine og tørretumbler, stor og åben vestvendt stue på over 30 kvadratmeter. Første salen indeholder to børneværelser med indbyggede skabe, et større soveværelse med skabsvæg samt fransk altan. Endvidere lækkert flisebadeværelse med brus. Der er gulvvarme i hele boligen og hvert rum har egen regulering.
Kontakt home Herlev, tlf: 4453 1818, for yderligere oplysninger eller aftale om en fremvisning.
fredag den 28. oktober 2011
Husene er nu lige så billige som i oktober 2004
Godt nyt for boligkøbere: Renset for inflation er huspriserne sat syv år tilbage – og samtidig er renten betydeligt lavere end dengang
De nuværende priser er ikke set så lave siden august 2005, kunne man læse i en overskrift, da home og Danske Bank for nyligt sendte sit fælles månedlige prisindeks for salgspriser ud.
Men faktisk er huspriserne slået endnu længere tilbage, når man går tallene yderligere efter i sømmene. Helt nøjagtigt til oktober 2004 – tilbage til tiden før boligpriserne tog sine største år-til-år-stigninger. Det viser en opgørelse, som Danske Bank har lavet på baggrund af data fra home husprisindeks, der er korrigeret for den almindelige prisudvikling i samfundet.
Lav pris og lav rente
Ifølge home husprisindeks var prisen for en kvadratmeter hus 10.180 kroner i november 2004. I dag koster den samme kvadratmeter stort set det samme; 10.210 kr.
”Når vi renser huspriserne for den generelle prisudvikling, så er vi nu på niveau med oktober 2004,” konstaterer økonom i Danske Bank Jens Nærvig Pedersen.
Ifølge homes kommunikationschef Mads Ellegaard slår opgørelsen en fed streg under det faktum, at boligpriserne er faldet markant og i dag er de laveste i syv år. Oven i købet kan boliglånet optages til en rente, der er betydeligt lavere end i 2004. F1-renten er eksempelvis det halve i dag.
Dermed er to helt centrale vilkår for at skabe flere bolighandler på plads: Lavere boligpriser og rekordlav rente.
Der er kup at gøre
Det er opsigtsvækkende, hvordan boligpriser på samme niveau kan afstedkomme så forskelligartet adfærd hos boligkøberne, mener home.
”I 2004 vrimlede boligkøberne til ejendomsmæglerne og sov bogstaveligt talt foran forretningerne og overbød udbudspriserne. I dag er tonerne unægtelig anderledes. Dur er blevet til mol på boligmarkedet, selv om priserne er de samme, og renten kun er det halve,” siger Mads Ellegaard.
Så det er hverken prisniveauet eller renten, der holder boligkøberne tilbage. Årsagen ligger i, at danskerne føler sig usikre og er ramt af dalende optimisme, konstaterer home.
Allerede i dag er der kup at gøre – for dem der vil investere i en bolig med det formål at forbedre livskvaliteten for sig selv, sin familie og sine børn. Og selv om boligmarkedet ligger betydeligt under et normalt marked, så bliver der fortsat solgt mange boliger hver eneste dag, understreger home.
tirsdag den 25. oktober 2011
Skan koden i avisen og se boligvideo
Nu indfører vi såkaldte QR-koder i vores trykte annoncer. Ved at skanne koden med kameraet i din smartphone kan du se en professionelt produceret videopræsentation af boligen med underlægningsmusik og speak direkte på telefonen.
”På den måde skaber vi det optimale sammenhæng mellem annoncerne i aviserne og indholdet på nettet. Brugerne kan læne sig tilbage og nyde i stedet for at klikke sig rundt,” siger Lone Bøegh Henriksen.
Hun understreger dog, at videoerne på ingen måde erstatter en fysisk fremvisning af boligen, hvor alle sanser er i brug.
Brugen af QR-koder i trykte annoncer starter midt i november måned.
onsdag den 19. oktober 2011
Bliv statsministerens nye nabo
Nu er der mulighed for at låne en kop sukker af landet statsminister. home har fået nabohuset til Helle Thorning-Schmidt til salg. Det er, i lighed med statsministerens, et byggeforeningshus fra slutningen af 1800-tallet i komponistkvarteret ved Svanemøllen Station på Østerbro i København.
Hos home på Østerbro oplyser salgschef Lars Heede-Ørsted, at den nye ejer af huset kan se frem til særdeles trygge rammer, da politiet døgnet rundt holder øje med, hvem der kommer i gaden.
Oven i får den nye ejer bopæl midt i en oase i storbyen, der især giver børnefamilien optimale muligheder.
”Der er sociale arrangementer såsom fastelavn, halloween, loppemarked, nytårskur m.m. og en lukket legegade lige om hjørnet. Samtidig er der kun få minutters gang til gode skoler, institutioner, S-tog og Østerbrogades café- og handelsliv,” oplyser home.
Prisen er på 5,6 millioner kroner.
Se huset på home.dk her.
tirsdag den 18. oktober 2011
Boligmarkedet delt i et A- og B-hold
Lige nu er det store udbud af huse og lejligheder delt i et A-hold og et B-hold. Og mange steder i landet oplever man desværre lange udbudstider på de boliger, der endnu ikke er solgt.
Undersøger man udbuddet af boliger nærmere på boligsiden.dk, viser det sig at næsten 24.000 af de boliger, der er udbudt til salg i øjeblikket, har været til salg i et år – eller mere.
Mange af dem desværre uden at prisen er blevet sat ned i løbet af det år, der er gået. Det er dem, jeg tillader mig at kalde B-holdet. Man kan diskutere, om disse boliger reelt er til salg, eller de bare fylder i statistikkerne.
På den anden side har vi de nye boliger, der kommer til salg til realistiske priser. A-holdet. De bliver faktisk i stort omfang solgt. Mere end 5 % af de huse, home har solgt i 2011 er blevet solgt på under 14 dage, og over 13 % er blevet solgt på mindre end en måned. Ser man på samtlige hushandler hos home i årets 3. kvartal, er den gennemsnitlige salgstid på 165 dage - og faldende.
Vi oplever faktisk jævnligt, selv om man måske ikke skulle tro det, købere, som må se det hus, de ville have købt, forsvinde for næsen af dem til en anden køber - simpelthen fordi de troede, at de lange liggetider også omfattede deres drømmehus.
Så jo – der bliver solgt noget på boligmarkedet. Men man skal kende sin besøgstid – både som boligkøber men sandelig også som boligsælger. Så kan det lade sig gøre.
Lone
Vi tager JA-hatten på
Samtlige 10 home-forretninger under home Lone Bøegh Henriksen holder ’JA-dag’ torsdag den 27. oktober, hvor man kan se nyheder, nedsatte boliger og vinde 25.000 kr. til et Svanekøkken
Er boligpriserne faldet?
Ja – når man renser for inflation, er de faktisk på niveau med priserne i 2004. Det var dengang folk sov ude foran ejendomsmæglernes forretninger for at få lov til at byde på en bolig.
Er renten historisk lav?
Ja – den er faktisk kun det halve af dengang i 2004. Og du har nu også en mulighed for at få øget sikkerhed via historisk lave, fastforrentede lån.
Er udbuddet af boliger til salg stort?
Ja – det betyder, at du kan vælge på alle hylder og kan få opfyldt din boligdrøm.
Er det muligt at gøre et godt køb?
Ja
”Trods de fire rungende ja’er og et opsparet behov for at flytte og handle bolig, oplever vi fortsat, at mange forholder sig afventende. Man kan sige; rammerne er på plads, men modet mangler måske lidt i mange familier,” fortæller indehaver Lone Bøegh Henriksen.
Vi ejendomsmæglere skal være de første til at indrømme, at krisen har kradset. Men vi må også være de første til at fortælle de gode historier og markere dem, når de er der. Det gør vi torsdag den 27. oktober, hvor alle er inviteret til JA-dag.
”Vi nægter at sidde med hænderne i skødet og vente på bedre tider på boligmarkedet. Hos home gør vi noget ekstra for at få købere og sælger til at mødes,” slår hun fast.
Der er gode historier
Og ifølge home-mægleren, er der gode historier at fortælle.
”For eksempel den om, at renten lige nu er historisk lav og udbuddet af boliger stort. Den historie er vigtig, hvis du overvejer at købe bolig. Og faktisk er huspriserne nu lige så lave som i 2004, hvor boligmarkedet nærmest var rødglødende,” siger hun.
Lone Bøegh Henriksen slår fast, at der i JA-dag også ligger et vigtigt signal til folk, der overvejer at sælge boligen.
”For sættes den rigtige markedspris fra starten, kommer der også interesserede kunder og kigger. Den rådgivning er vigtig overfor vores sælgere, og den går vi ikke på kompromis med.”
Hun opfordrer kommende boligsælgere og -købere til at tage familien under armen og troppe op til homes JA-dag.
”Vi ved, hvad der kan få køberne op af sofaen, så derfor har vi samlet en buket dugfriske boligemner, der er helt nye på markedet, plus en række boliger, der er sat ned,” siger Lone Bøegh Henriksen.
Vind 25.000 kr. til køkken
Hvis du kommer ind i home-forretningen på XXX-vej, kan du også være med i konkurrencen om at vinde 25.000 kr. til et Svane køkken, ligesom home også sørger for lidt til børnene og en forfriskning til deres forældre.
Vi ses til JA-dag i home torsdag 27. oktober kl. 10-20!
fredag den 14. oktober 2011
Få din flekslåns-rente på SMS
For mange boligejere med rentetilpasningslån nærmer den årlige rentetilpasning sig med hastige skridt
Og det tegner lyst for folk med den type boliglån. Udsigten til endnu et år med en meget lav rente er god, lyder det fra flere realkreditinstitutter.
”Krisen i økonomien tvinger de korte renter ned - måske helt ned under 1 %. Men hvor langt ned den kommer, må de store obligationsauktioner i begyndelsen af december, der fastsætter renten for 2012, vise. Men vi tør godt slå fast, at flexlånerne får endnu et år med en attraktiv rente,” siger kommunikationschef i home Mads Ellegaard.
For dem der vil følge helt tæt, hvor lav renten bliver, tilbyder Realkredit Danmark nu som noget nyt, at man kan holde sig opdateret om renten på SMS.
Man kan vælge at modtage en SMS, når renten er fastsat i december. Er man nysgerrig efter at få en fornemmelse af, hvor renten ender lidt før, tilbyder Realkredit Danmark også en ugentlig SMS med det aktuelle renteniveau for FlexLån® F1, F3 og F5 frem til fristen for at ændre i sin låneprofil den 25. oktober.
Tilmeld dig SMS-servicen på www.rd.dk
torsdag den 13. oktober 2011
Boligkøberne ønsker sikre boliglån
Mere end hver tredje boligkøber siger, at de ville vælge et fastforrentet lån med afdrag, hvis de skulle finansiere et boligkøb i dag
Danskernes tendens til at spare op i stedet for at forbruge giver sig også udslag i valget af finansiering ved boligkøb. 64 pct. af de potentielle boligkøbere ville fravælge afdragsfrie lån, hvis de skulle købe en bolig i dag, og 48 pct. ville vælge et lån med en fast rente. Det viser en undersøgelse blandt knap 2.000 brugere på landets største boligsite, Boligsiden.dk.
”Det vidner i høj grad om, at det er snusfornuften, der råder på boligmarkedet lige nu. Den generelle krise bevirker, at mange danskere føler sig usikre på fremtiden, og derfor ønsker de så meget tryghed omkring deres egen økonomiske situation som muligt. Ved at vælge et fastforrentet lån kan boligkøberen sikre sig mod fremtidige rentestigninger og kende sin ydelse gennem hele lånets løbetid,” siger formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen.
Han påpeger også det faktum, at de fastforrentede lån i øjeblikket er historisk billige:
”Og når boligpriserne samtidig er faldet markant, er den ekstra tryghed værd at tage med i sine overvejelser – ikke mindst når man kigger på usikkerheden i verdensøkonomien,” siger han.
20 pct. af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de ville vælge et afdragsfrit lån med variabel rente. Dette er markant lavere end den aktuelle andel med afdragsfrie rentetilpasningslån, som ifølge Realkreditforeningen ligger på godt 40 pct.
”Et er selvfølgelig også hvad folk svarer i en undersøgelse – noget andet er, hvad de rent faktisk vælger, når de sidder i banken eller realkreditinstituttet og skal vælge finansiering. Det betyder jo ganske meget for dit månedlige rådighedsbeløb, om du vælger et fast eller variabelt forrentet lån. Men det bliver spændende at følge udviklingen,” siger Steen Winther-Petersen.
Kun 11 pct. ville vælge et afdragsfrit lån med fast rente.
tirsdag den 11. oktober 2011
Flere kvinder bliver ejendomsmæglere
Siden 2001 er antallet af kvindelige ejendomsmæglere steget med 77 procent. På samme tid er antallet af mandlige mæglere blot steget 11 procent.
Det kan man læse en artikel om i det nyeste nummer af ”Ejendomsmægleren” – Dansk Ejendomsmæglerforenings magasin til medlemmerne. I artiklen bliver jeg interviewet om mit syn på det stigende antal – især yngre – kvinder, som vælger en karrierevej i denne branche.
Jeg fortæller blandt andet, at jeg tror stigningen til dels skyldes, at flere kvinder i dag fokuserer på karrieren i en tidlig alder. Kvinder i ejendomsmæglerbranchen er ekstremt fagligt kompetente. De fokuserer benhårdt på at uddanne sig godt og får tårnhøje karakterer.
Samtidig er de fleste kvinder meget servicemindede, hvilket blandt andet er det, der tiltaler dem ved ejendomsmæglerfaget. Jeg oplever, at mange kvinder bliver tiltrukket af jobbet som ejendomsmægler, fordi den gode kundeoplevelse er i fokus. Kvinder har et omsorgs-gen og er derfor rigtig gode til at sætte sig i kundens sted og til at skabe tryghed for familier, der står over for at skulle købe bolig.
Du kan læse hele artikel i DE’s blad her.
Billedet her er af statsaut. ejendomsmægler Tina Hedegaard, der i denne måned kan fejre 10 års jubilæum her hos home LBH A/S. Hun startede som elev, blev siden butikschef og i dag er hun partner i virksomheden. Tina er et godt eksempel på, at dygtige og fokuserede kvinder kan gøre karriere i branchen.
Stort tillykke til Tina med jubilæet, som vi fejrede med en reception i fredags den 7. oktober.
Lone
lørdag den 8. oktober 2011
Skilsmisse oftere bag salg
Ejendomsmæglerkæden home oplever, at bolighandler på grund af skilsmisse fylder lidt mere i handelsstatiststikkerne end tidligere
Før finanskrisen var det ikke unormalt, at den ene part efter en skilsmisse valgte at blive i den tidligere fælles bolig og derfor købte den anden part ud. Men det sker sjældnere i dag. En af årsagerne er, at bankerne har strammet kravene til rådighedsbeløb, og det er derfor svært at få lov til at blive boende.
Samtidig er det også en kendsgerning, at dårlig økonomi kan være en medvirkende faktor til at udløse en skilsmisse, og derfor siger det sig selv, at hvis økonomien er dårlig, er det urealistisk for blot den ene part at fortsætte som ejer af boligen.
”Mange gange vælger parterne at sælge boligen for derefter at købe en mindre bolig – eller eventuelt træde ind på leje-markedet, indtil der igen er kommet styr over økonomien. Når den fraskilte finder en ny partner, kommer der igen overskud i økonomien til at købe ejerbolig, forklarer kommunikationschef Mads Ellegaard i home.
Selv i de tilfælde hvor den ene part rent faktisk bliver i boligen efter skilsmissen, ender det ofte ret hurtigt med et salg.
”Når en ny partner kommer ind i billedet, er det typiske, at man vælger at finde en ny fælles bolig for på den måde at lave en ny fælles start,” siger han.
torsdag den 6. oktober 2011
Køb bolig nu - før ’festen’ er forbi
Den nye S-R-SF regerings løfter om ikke at pille ved boligskatterne i denne valgperiode, er det sikkerhedsnet og det lille skub, boligmarkedet har brug for lige nu
Vil du sælge bolig og købe en anden? Så er det nu, du skal slå til, skriver ekstrabladet.dk. Det er boligøkonomen Morten Skak lektor på SDU’s Center for Bolig og Velfærd, der kommer med den vurdering til avisen.
”Køb nu, med mindre du ikke har lyst til at bo det nye sted om fem år, for til den tid kan boligskattesituationen have ændret sig,” siger Morten Skak og tilføjer:
”Handl til realistiske priser. Boligsælgere får ikke meget for deres bolig nu, men kan på den anden side købe tilsvarende billigt.”
Hos home hæfter man sig ved, at priserne er faldet, renten er rekord lav og udbuddet af boliger er meget stort.
”Vi kan ikke være uenige; du kan gøre en god handel nu. Lige nu virker som om, at boligkøberne synes ti fugle på taget er bedre end én i hånden. Huspriserne er de laveste i syv år, men alligevel venter nogle – angiveligt på endnu lavere priser,” siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
Få rabatten hos sælger
”Du kan ligeså godt gå ud at købe nu. Men priserne stiger formentlig ikke før hen i næste år, og måske først ved udgangen af 2012 - afhængig af showet i Grækenland, siger Morten Skak til ekstrabladet.dk.
Hos home er man enig i, at priserne ikke stiger foreløbig, og måske også vil falde lidt mere gennem det næste års tid:
”Men det er vores erfaring, at det ikke kan betale sig at spekulere i disse trods alt relativt små procentvise generelle prisfald. Især ikke når man planlægger at beholde sin nye bolig i en længere årrække. Det er vores oplevelse, at man som købere kan opnå langt større rabatter ved at gå i en seriøs dialog med sælgerne,” siger Mads Ellegaard fra home.
Frygten fejet til side
Det er fortsat købers marked, og ifølge Morten Skak kan vi nu forvente lidt mere gang i det skrantende boligmarked. Blandt andet på grund af regeringsskiftet. Rigtig mange danskere har igennem længere tid lurepasset af frygt for, at den røde regering ville skrue op for boligskatterne. Frygten er foreløbig fejet til side, og det kan allerede mærkes på boligmarkedet.
Morten Skak vurderer dog også, at Grækenlands økonomiske situation på lidt længere sigt kan få indflydelse på boligsituationen i Danmark, hvis det sydeuropæiske land går bankerot.
”Banker, der taber penge, vil blive klemt og ikke låne så meget ud. Det vil forhindre investeringer og give lavere beskæftigelse.”
onsdag den 5. oktober 2011
Postkassen skal ud til vejen
Fra nytår er det et krav, at alle boliger har en postkasse ved vejen. Det er der små 800.000 danske husstande, som ikke har – og derfor skal de i løbet af de kommende måneder sørge for, at det bliver gjort efter forskrifterne.
Skal postkassen sættes fast på en nedgravet stander, så er der en god ide at komme i gang hurtigst muligt. Sidste år kom frosten allerede midt i november måned – og det er alt andet lige meget lettere at grave i den frostfri jord.
De nye regler er en konsekvens af den ny postlov, som Folketinget vedtog umiddelbart før juleferien sidste år. Postkassen skal opstilles i skel, så postbuddet kan nå den direkte fra offentlig adgangsvej uden at stige af cyklen.
Postkassen skal derfor monteres 100-120 cm over terræn, den skal være let at komme til og må ikke være dækket af bevoksning eller lignende.
Se mere om reglerne for hvordan og hvor postkassen monteres på den hjemmeside, PostDanmark har etableret til formålet: www.nypost.postdanmark.dk
mandag den 3. oktober 2011
Efterår med sommerhumør
Solens stråler påvirker optimismen på boligmarkedet
For nogle uger siden siden havde vi travlt hos home LBH A/S - meget travlt! Vi havde nemlig åbne huse i langt de fleste af de boliger, der er sat til salg gennem vores 10 forretninger. Nogle steder stod de mulige købere næsten på nakken af hinanden for at se spændende boliger.
Det var dog et fåtal af boligerne, der tiltrak sig så meget opmærksomhed. De fleste steder havde man besøg af en, to eller tre familier – og nogle boliger havde slet ingen gæster.
Sådan er det med Åbent Hus, man kan ikke på forhånd afgøre, hvor stor interessen er. Men det ligger i hvert fald fast, at arrangementet kastede nogle handler af sig – ikke bare i dagene lige efter, men også her to-tre uger efter kommer der pludselig respons fra nogle af de kunder, som benyttede søndag den 18. september til at besøge flere boliger i vores område.
Så selvom der stadig er krise i samfundet, selvom der stadig er for mange arbejdsløse, så er der også en smule ”Indian Summer” på boligmarkedet. Og lige præcis ”Indian Summer” kan være nøgleordet, for gennem den sidste uge af september - hvor vejret over Danmark var fantastisk med temperaturer på 20 grader eller mere – oplevede vi en pludselig stigning i aktivitetsniveauet.
Det flotte efterårsvejr, det store boligudbud, den lave rente og ikke mindst det igennem krisen opsparede behov for flytning giver tilsammen en cocktail af positivitet, som må betyde, at mange købere og sælgere vil finde hinanden i den kommende tid. Det er ærligt talt også på tide!
Lone
torsdag den 29. september 2011
Køberne løber efter nyhederne
Nyhedens interesse på boligmarkedet er stærkere end nogensinde – salgstiderne er overraskende faldet støt i løbet af 2011
”Boligmarkedet er stille”. ”Rekordlange salgstider”. ”Din bolig bliver først solgt i 2013”!
Usolgte villaer, lejligheder og sommerhuse præger medierne med statistikker, der viser et voksende udbud og lange udbudstider. For de solgte boliger i 2011 tegner der sig et andet billede.
Ejendomsmæglerkæden home har opgjort salgstiden for de boligsælgere, der har fået solgt i år, og tendensen er overraskende klar. Bolighandlerne falder på plads hurtigere nu end i starten af året, og det gælder alle boligtyper.
• Faldet i salgstiden er størst for fritidshusene, hvor husene er solgt knap to måneder (59 dage) hurtigere end i starten af året.
• Også ejerlejlighederne sælger hurtigere med et fald på 23 dage, mens villaerne finder en køber 10 dage hurtigere.
Det kan virke overraskende, at villaer, lejligheder og sommerhuse bliver solgt hurtigere, når det samtidig sker med, at der er flere huse til salg og længere udbudstider.
”Konklusionen er, at de boliger, der ikke følger med markedsudviklingen, bliver hængende i markedet og overhales indenom af nyheder til knivskarpe priser. De hurtigere handler er et billede på, at der er købere i markedet netop nu, og de er meget seriøse og klar til at handle hurtigt, såfremt de finder den rigtige bolig,” siger indehaver Lone Bøegh Henriksen.
Sælgere kommer købere i møde
Nye boligsælgere er nødsaget til at sætte en skarpere udbudpris nu end for et halvt år siden, fordi salgspriserne på landsplan er faldet i 2011. Samtidig er mange boligsælgere hurtigere til at tilpasse prisen for at komme køberne i møde, og det er også med til at nedsætte salgstiden.
De faldende salgstider står i skærende kontrast til det stigende udbud af boliger til salg. Det store udbud rummer også store muligheder for de købere, der kigger ´bagkataloget’ af boliger igennem. Her kan der være mulighed for at handle lidt om prisen, hvorimod det er sværere med "nyhederne".
onsdag den 28. september 2011
Når det styrtregner på husejerne så…
Hvis der er to ting, der er løbet løbsk de seneste år, så er det regnmåleren og forsikringsselskabernes regning for vandskader hos danske husejere
Kaskaderne af regn gør nu, at forsikringsselskaberne i stigende grad hjælper husejerne til at sikre sig mod regnen - og her bliver der brugt både pisk og gulerod, skriver bolius.dk.
Når kunder hos Tryg har haft to vandskader på fem år, stilles der krav om at sikre huset bedre.
”Vi tager en dialog med kunden. Det kan være, at der er behov for et højvandslukke i kloaksystemet, så der ikke trænger vand op i kælderen. Det kan også være, at vi beder husejeren om at fjerne gipsplader, trægulve og andre organiske byggematerialer i kælderen og lægge klinker i stedet. Disse betingelser skal opfyldes, hvis vi fremover skal dække skader fra skybrud. Det gælder både for eksisterende og nye kunder,” siger taksatorchef Carsten Sørensen til bolius.dk.
Desuden har forsikringsselskaberne øget rådgivningsindsatsen over for kunderne for at undgå de mange vandskader. De store mængder vand betyder også, at der er stigende fokus blandt boligejerne. Ifølge en spørgeundersøgelse, som ejendomsmæglerkæden home tidligere har gennemført, er der et klart ønske blandt boligejere om at få kortlagt, hvilke huse der er i særlig risiko for oversvømmelse ved skybrud.
”Det allerbedste er forebyggelse, så alle kan bo trygt og godt. Derfor vil det være en fordel for alle, hvis risikoen bliver klarlagt, så den enkelte boligejer og kommunen kan forebygge oversvømmelser fremover,” siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
fredag den 23. september 2011
Huse med arkitektskitser sælges i dobbelt tempo
Villaer med et arkitekttegnet forslag til forbedringer sælges på under tre måneder i snit. Gennemsnitlig salgstid for alle huse er 5,5 måneder
De huse home hidtil har solgt i årets 3. kvartal tog det i gennemsnit 165 dag at sælge. Til sammenligning gik det cirka dobbelt så hurtigt med at finde en køber til de huse, der i forbindelse med, at de blev sat til salg fik udarbejdet et arkitekttegnet skitseforslag*.
Helt præcis er den gennemsnitlige salgstid på huse med arkitektskitser godt 86 dage. Konceptet, som kaldes home Finish Arkitektur og er udviklet i samarbejde med xbo arkitekter, går ud på, at synliggøre de muligheder, som arkitekten ser i det pågældende hus for en mulig ny ejer. Og noget tyder på, at det lykkes meget godt.
”Med et professionelt udarbejdet skitseforslag bliver der skabt fornyet eller ekstra interesse for huset, der skiller sig positivt ud, fordi potentielle købere kan se mulighederne i huset, mens sælgerne altså får solgt noget hurtigere end ellers, ”siger statsautoriseret ejendomsmægler Per Mørkenborg, der er områdechef og partner i home v/ Lone Bøegh Henriksen.
Viser mulighederne
Han mener ikke, at produktet skal anvendes bredt på alle huse, men i stedet bruges med omtanke.
”Det er helt perfekt til at vise mulighederne i huse, der har udfordringer enten med indretningen eller udseendet,” er Per Mørkenborgs erfaring.
”Disse huse, der normalt ville have en salgstid over gennemsnittet, sælges på denne måde væsentligt under den gennemsnitlige salgstid og sandsynligvis også til en lidt højere salgspris.”
Arkitekten er enig:
”Jeg tror, at køberne ofte har svært ved at se mulighederne frem for udfordringerne i disse huse, selv om ejendomsmægleren gør sit bedste for at forklare. Det hele er meget lettere, når mulighederne kommer på tryk – når der er noget at kigge på,” siger Michael Bech, der er direktør i xbo arkitekter.
Han mener, at parcelhuse fra 60-70'erne er oplagte at lade arkitekterne visualisere mulighederne i, fordi de ofte er lette at ændre arkitekturen og indretningen på, men teknikken kan med fordel anvendes på andre huse.
Fordel for alle
Det er typisk hussælger, der bestiller skitseforslaget, og derefter går arkitekten i dialog med boligejeren og ejendomsmægleren og aftaler, hvilket omfang moderniseringen skal have.
”Sælger har interesse i et hurtig salg og bestiller skitseforslaget. Mægler har et stærkt arbejdsredskab til illustration af mulighederne i ejendommen. Og køber har en køreplan for renovering og forbedring af sit nye hjem. Det er en fordel for alle parter,” siger Michael Bech.
For xbo arkitekter handler det også om at sætte fokus på arkitektur.
”På denne måde skaber vi rammerne for at flere kan bo i et arkitekttegnet hus. Før var det måske kun en lille del af Danmarks befolkning, som havde mulighed for at få opfyldt drømmen,” siger Michael Bech, xbo arkitekter.
*Et skitseforslag er de første skitser, boligejeren får lavet, inden man evt. sætter gang i et større arkitektprojekt. Det er altså ikke de færdige arkitekttegninger man kan søge byggetilladelse på, men det er et grundlag for at se mulighederne i huset.
De huse home hidtil har solgt i årets 3. kvartal tog det i gennemsnit 165 dag at sælge. Til sammenligning gik det cirka dobbelt så hurtigt med at finde en køber til de huse, der i forbindelse med, at de blev sat til salg fik udarbejdet et arkitekttegnet skitseforslag*.
Helt præcis er den gennemsnitlige salgstid på huse med arkitektskitser godt 86 dage. Konceptet, som kaldes home Finish Arkitektur og er udviklet i samarbejde med xbo arkitekter, går ud på, at synliggøre de muligheder, som arkitekten ser i det pågældende hus for en mulig ny ejer. Og noget tyder på, at det lykkes meget godt.
”Med et professionelt udarbejdet skitseforslag bliver der skabt fornyet eller ekstra interesse for huset, der skiller sig positivt ud, fordi potentielle købere kan se mulighederne i huset, mens sælgerne altså får solgt noget hurtigere end ellers, ”siger statsautoriseret ejendomsmægler Per Mørkenborg, der er områdechef og partner i home v/ Lone Bøegh Henriksen.
Viser mulighederne
Han mener ikke, at produktet skal anvendes bredt på alle huse, men i stedet bruges med omtanke.
”Det er helt perfekt til at vise mulighederne i huse, der har udfordringer enten med indretningen eller udseendet,” er Per Mørkenborgs erfaring.
”Disse huse, der normalt ville have en salgstid over gennemsnittet, sælges på denne måde væsentligt under den gennemsnitlige salgstid og sandsynligvis også til en lidt højere salgspris.”
Arkitekten er enig:
”Jeg tror, at køberne ofte har svært ved at se mulighederne frem for udfordringerne i disse huse, selv om ejendomsmægleren gør sit bedste for at forklare. Det hele er meget lettere, når mulighederne kommer på tryk – når der er noget at kigge på,” siger Michael Bech, der er direktør i xbo arkitekter.
Han mener, at parcelhuse fra 60-70'erne er oplagte at lade arkitekterne visualisere mulighederne i, fordi de ofte er lette at ændre arkitekturen og indretningen på, men teknikken kan med fordel anvendes på andre huse.
Fordel for alle
Det er typisk hussælger, der bestiller skitseforslaget, og derefter går arkitekten i dialog med boligejeren og ejendomsmægleren og aftaler, hvilket omfang moderniseringen skal have.
”Sælger har interesse i et hurtig salg og bestiller skitseforslaget. Mægler har et stærkt arbejdsredskab til illustration af mulighederne i ejendommen. Og køber har en køreplan for renovering og forbedring af sit nye hjem. Det er en fordel for alle parter,” siger Michael Bech.
For xbo arkitekter handler det også om at sætte fokus på arkitektur.
”På denne måde skaber vi rammerne for at flere kan bo i et arkitekttegnet hus. Før var det måske kun en lille del af Danmarks befolkning, som havde mulighed for at få opfyldt drømmen,” siger Michael Bech, xbo arkitekter.
*Et skitseforslag er de første skitser, boligejeren får lavet, inden man evt. sætter gang i et større arkitektprojekt. Det er altså ikke de færdige arkitekttegninger man kan søge byggetilladelse på, men det er et grundlag for at se mulighederne i huset.
Nationalbanken springer ud som boligoptimister
Danmarks Nationalbanken spår et fald i huspriserne på 0,9 % i år, hvorefter priserne så småt begynder at bevæge sig opad i 2012 og 2013 med prisstigninger på henholdsvis 0,8 % og 1,6 %.
Nationalbankens mener, at de historisk lave renter vil være med til at give en hjælpende hånd til boligmarkedet. Dertil kommer, at boligmarkedet ikke er præget af samme boble-lignende tilstand, som tilbage før finanskrisen.
Realkredit Danmark er grundlæggende enig med Nationalbanken i, at boligmarkedet ikke står foran dramatiske prisfald som i 2008 og 2009. Alligevel kalder cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig Nationalbankens prognose overraskende optimistisk set i lyset af den seneste tids sløje tal for boligmarkedet. Med udgangspunkt i samtlige prisstatistikker for boligmarkedet mener Realkredit Danmark, at det bliver vanskeligt at kunne ’nøjes’ med et prisfald på 0,9 % i år.
”Tager vi eksempelvis udgangspunkt i boligmarkedsstatistikken for 2. kvartal og forestiller os, at priserne i 3. kvartal og 4. kvartal er uændrede, så vil det samlet set betyde et prisfald på huse på 2,3 % i 2011. Det er formentlig endda en ’best case’ betragtning. Vi har set fra homes husprisindeks, at priserne fortsat er under pres ind i 3. kvartal, og dermed skal man nok mere regne med, at huspriserne vil falde med i omegnen af 3-4 % i år,” forudser Christian Hilligsøe Heinig.
En stor del af prisfaldet er – som nævnt – allerede sket, understreger home.
torsdag den 22. september 2011
Boligkøbere poster 10 mia. kr. i nyt hjem
SPØRGEUNDERSØGELSE: Nyslåede boligejere spenderer godt 200.000 kr. umiddelbart efter de overtager deres nye hjem. Tocifret milliardomsætning i erhvervslivet skaber jobs
Hver gang en bolig skifter ejer, sætter det gang i hjulene hos håndværkere, byggemarkeder, køkkenfirmaer osv., da køberne bruger hundredtusindvis af kroner på istandsættelse, forbedringer og ombygninger. Det viser en helt ny rundspørge, som home har gennemført blandt købere og kommende boligkøbere i homes boligpanel.
Det særlige ved undersøgelsen er, at besvarelserne udelukkende kommer fra danskere, der har købt bolig netop i 2011, eller som står overfor at skulle købe en bolig. De ved altså, hvor meget de har brugt eller planlægger at bruge på at istandsætte deres nye eller kommende hjem.
8 % bruger over 1 mio. kr.
Den største gruppe af boligkøbere – mere end hver fjerde – har i år brugt eller forventer at bruge mellem 100.000 og 250.000 kr. på at forbedre deres nye hjem.
I yderpunkterne af skalaen forventer 14 % at bruge op til 25.000 kroner, mens 8 % regner med at bruge over en mio. kroner på at forbedre deres nye bolig. I gennemsnit bruger boligkøberne 214.000 kr.
Kommunikationschef Mads Ellegaard fra home mener, at boligkøbernes svar tegner et tydeligt billede.
”Hver gang der sker en bolighandel, udløser det omsætning i samfundet for omkring 200.000 kroner og dermed jobs i det privat erhvervsliv. Derfor er aktiviteten på boligmarkedet ekstremt vigtig for at få gang i hjulene rundt om i landet. Alene i år, hvor der forventes omkring 45-50.000 bolighandler, vil der på boligkontoen være 10 mia. kr. i økonomisk smørelse til håndværkere og virksomheder,” siger Mads Ellegaard.
tirsdag den 20. september 2011
Boligvideo: Første fremvisning sker på nettet
Videopræsentationer på cirka 4.000 boliger på home.dk
Hos home tilbyder vi nu videopræsentationer på alle nye boliger, der kommer til salg på home.dk. Det betyder, at man som køber af et hus, sommerhus eller lejlighed nu kan sidde i ro og mag derhjemme foran pc‐skærmen og få gennemgået boligen i lyd og billeder.
”Vi gør det lettere, mere levende og lidt mere lækkert for køberne, som et alternativ til at klikke på billeder og læse tekst. Du kan som køber i stedet læne dig tilbage sammen med familien og få det hele præsenteret,” fortæller indehaver Lone Bøegh Henriksen, home LBH, hvor man oplever, at brugerne har taget de små film om boligerne til sig.
Hun understreger dog, at det selvfølgelig ikke kan erstatte at se huset eller lejligheden ’live’.
”Lad mig slå det fast med det samme: Vi vil allerhelst åbne døren og give køberne en personlig fremvisning. Man skal selvfølgelig stadig ud og opleve boligen, grunden og kvarteret og stille alle de spørgsmål, man nu har til boligen,” siger hun.
Videoen giver folk på boligjagt en ekstra dimension, inden de udvælger og booker en fremvisning hos mægleren, vurderer home ud fra de første reaktioner fra køberne. home Boligvideo betyder, at boligsælgerne hos home kan holde længere tid på køberne, fange deres opmærksomhed og dermed stå lidt højere på købernes hitliste.
”Og rigtig ofte giver den lille film om boligen faktisk også køberne lyst til at se mere og opleve huset eller lejligheden ’live’, ” siger Lone Bøegh Henriksen.
Boligvideoerne er også blevet modtaget rigtigt godt af sælgerne hos home.
”De er rigtig glade for at de mulige købere kan få en uforpligtende første 'fremvisning' uden at være i huset eller lejligheden, siger hun.
home Boligvideo kan også opleves via Facebook, og med næste version af homeApp, der snart er tilgængelig til både Android og iPhone, også på smartphones.
torsdag den 15. september 2011
Rente på 1,5 % det næste år
Boligejere og boligkøbere har udsigt til lave renter det næste års tid – i hvert fald. Det vurderer Realkredit Danmarks økonomer, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) for nylig valgte at fastholde renten på 1,5 %.
”Vores umiddelbare vurdering er, at ECB vil fastholde renten uændret på 1,5 % over det næste års tid, og dermed ikke foretager en fuldstændig zig-zag kurs efter renteforhøjelserne i april og juli,” siger Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.
De historisk lave renter giver de danske låntagere rigtig gode kort på hånden for at optimere deres private økonomi. For det første er det ikke kun FlexLån®, der er historisk billige. Også de fastforrentede lån er særdeles billige set i en historisk kontekst, og det 30-årige 4 % lån står i en relativ attraktiv kurs på ca. 97,5.
Kombineret med lavere priser på huse, sommerhuse og lejligheder, er udsigten til et stabilt, lavt renteniveau en rum tid frem præcis det, boligmarkedet har brug for lige nu, vurderer home:
”Uanset temperament, er der nærmest frit valg på alle hylder i forhold til billige finansieringsmuligheder, hvis man ønsker at købe bolig nu,” siger Lone Bøegh Henriksen.
Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig råder desuden til, at danske låntagere overvejer at udnytte det meget lave renteniveau til at sikre en særdeles billig ydelse over en længere årrække - det kan være via F3-lån, F5-lån eller fastforrentede lån.
onsdag den 14. september 2011
Boligkøbere har lidt mindre udvalg
For første gang siden januar fik boligkøberne i august en smule mindre at vælge imellem
Boligudbuddet faldt med 300 i årets sidste sommermåned, viser tal fra Realkreditrådet. Der er 71.200 ejerboliger til salg på internettet – 9.400 flere end sidste år på samme tid. Boligudbuddet fordeler sig med 47.373 parcel- og rækkehuse, 11.326 ejerlejligheder og 12.452 fritidshuse i hele landet.
Der kan være flere forklaringer på, at udbuddet af boliger i den seneste udvikling falder svagt:
”Én af årsagerne er nok, at der er blevet skrevet under på flere slutsedler i august end i juli. Derudover er der nok færre, der melder sig ind på boligmarkedet, så der kan altså være sælgere, som har intentioner om at gå på markedet, men holder sig lidt tilbage på grund af den nuværende markedssituation, ” siger homes kommunikationschef Mads Ellegaard til DR TV Avisen.
”Endelig er der nogen, der må formodes at tage deres boliger af markedet,” siger home-chefen, der uanset årsagerne vurderer, at det er gavnligt for markedet, at udbuddet ikke stiger yderligere.
Den seneste udvikling rokker dog ikke ved, at udbuddet af boliger er tæt på rekordstort. Det store udvalg af boliger til salg er med til at presse udbudspriserne ned. Parcel- og rækkehuse er på landsplan faldet 2,7 procent, mens det drejer sig om fald på 8,9 procent for ejerlejligheder og 6,1 procent for fritidshuse.
”Faldet i udbudspriserne peger på et trængt boligmarked, men det har ikke været tilstrækkeligt til at få køberne på banen. Det lægger et ekstra pres på sælgerne,” siger underdirektør i Realkreditrådet Peter Jayaswal.
I gennemsnit ligger den skiltede salgspris for et parcelhus på 130 kvadratmeter på 1,9 millioner kroner, hvilket er 50.000 kroner mindre end sidste år.
Abonner på:
Opslag (Atom)