torsdag den 6. oktober 2011
Køb bolig nu - før ’festen’ er forbi
Den nye S-R-SF regerings løfter om ikke at pille ved boligskatterne i denne valgperiode, er det sikkerhedsnet og det lille skub, boligmarkedet har brug for lige nu
Vil du sælge bolig og købe en anden? Så er det nu, du skal slå til, skriver ekstrabladet.dk. Det er boligøkonomen Morten Skak lektor på SDU’s Center for Bolig og Velfærd, der kommer med den vurdering til avisen.
”Køb nu, med mindre du ikke har lyst til at bo det nye sted om fem år, for til den tid kan boligskattesituationen have ændret sig,” siger Morten Skak og tilføjer:
”Handl til realistiske priser. Boligsælgere får ikke meget for deres bolig nu, men kan på den anden side købe tilsvarende billigt.”
Hos home hæfter man sig ved, at priserne er faldet, renten er rekord lav og udbuddet af boliger er meget stort.
”Vi kan ikke være uenige; du kan gøre en god handel nu. Lige nu virker som om, at boligkøberne synes ti fugle på taget er bedre end én i hånden. Huspriserne er de laveste i syv år, men alligevel venter nogle – angiveligt på endnu lavere priser,” siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
Få rabatten hos sælger
”Du kan ligeså godt gå ud at købe nu. Men priserne stiger formentlig ikke før hen i næste år, og måske først ved udgangen af 2012 - afhængig af showet i Grækenland, siger Morten Skak til ekstrabladet.dk.
Hos home er man enig i, at priserne ikke stiger foreløbig, og måske også vil falde lidt mere gennem det næste års tid:
”Men det er vores erfaring, at det ikke kan betale sig at spekulere i disse trods alt relativt små procentvise generelle prisfald. Især ikke når man planlægger at beholde sin nye bolig i en længere årrække. Det er vores oplevelse, at man som købere kan opnå langt større rabatter ved at gå i en seriøs dialog med sælgerne,” siger Mads Ellegaard fra home.
Frygten fejet til side
Det er fortsat købers marked, og ifølge Morten Skak kan vi nu forvente lidt mere gang i det skrantende boligmarked. Blandt andet på grund af regeringsskiftet. Rigtig mange danskere har igennem længere tid lurepasset af frygt for, at den røde regering ville skrue op for boligskatterne. Frygten er foreløbig fejet til side, og det kan allerede mærkes på boligmarkedet.
Morten Skak vurderer dog også, at Grækenlands økonomiske situation på lidt længere sigt kan få indflydelse på boligsituationen i Danmark, hvis det sydeuropæiske land går bankerot.
”Banker, der taber penge, vil blive klemt og ikke låne så meget ud. Det vil forhindre investeringer og give lavere beskæftigelse.”
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
MÅSKE KOMMER DU FOR SENT - TIL RETTE BOLIG 2011
Køberne skal tænke sig om, være realistiske : forvent ikke afslag på et attraktivt sted, selvom huset ikke har dine udtryk, som fx et ældre køkken - ark. tegnede huse med et tilsvarende køkken / bad skal ikke nødvendigvis " moderniseres " med et forkert forbillede a la Dubai. Det giver ikke mening.
AUTENTISKE HUSE - RETRO - EFFEKT bør beskyttes trofast - som arkitekten udtænkte : moden skifter ikke i ældre huse : De skal plejes med omhu - så vises der oprindelig skønhed, som ikke er vulgær.
Prisnedsættelser klarer mægleren - hvis han er den rette - så er prisen allerede kalkuleret - Køber er ikke en ekspert - TV viser desværre flere pinlige mæglerfejl, men gå tilbage i prisudviklingen, så bliver ingen snydt 2011.
Sælg ikke til en nedsat pris - vælg istedet din mægler med omhu - stil krav og hold fast - et godt sted vil altid være sælgers marked 2011
Johan Christensen RETRO - HUSE - amerikansk RUMPLAN - hitter hos design - entusiaster 2011 - se de originale på SKOVTOFTEBAKKEN - Lyngby Sø / Åmosen
Send en kommentar