onsdag den 21. december 2011

Boligmarked fik sat bremse på prisfaldet


Prisfald i ni af årets første 11 måneder – men farten på faldet er taget af i fjerde kvartal

Retur til nedtur, men i lavere fart. November bød på et fald i huspriserne på 0,3 % og 2,2 % for lejligheder, viser home og Danske Banks fælles månedlige prisindeks, der er opgjort på faktiske salgspriser og viser den seneste udvikling på boligmarkedet. home forklarer om den seneste prisudvikling:

"Oktober viste en spæd stigning i salgspriserne på både huse og ejerlejligheder. Med tallene for november ser vi igen et mindre fald i salgspriserne, og dermed fortsætter tendensen, vi har set det meste af året," siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.

Udviklingen i fjerde kvartal er relevant, for tredje kvartal viste nemlig de største prisfald siden 2009. Det er netop blevet bekræftet med Boligmarkedsstatistikken, hvor husene faldt med hele 4,3 % fra andet til tredje kvartal 2011. Ejerlejligheder faldt 5,3 % i samme periode.

”Trods det frie fald i boligpriserne i tredje kvartal så tyder noget på, at det i første omgang er bragt til ende. Det er i hvert fald det billede, der fremkommer ud fra oktober og novembers tal i homes husprisindeks. Under alle omstændigheder betyder den seneste tids kraftige rentefald og en afklaring af den politiske situation herhjemme i kølvandet på valget, at der har været lidt positive vitaminer til boligmarkedet,” bemærker cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig i Realkredit Danmark.

Kommunikationschefen hos home mener, en stor del af det pres, boligmarkedet er under, skyldes den aktuelle finansielle uro.

”Den skaber bekymring hos både købere og sælgere. Konsekvensen er, at mange købere søger bolig på sikker afstand hjemme ’bag skærmen', og at sælgerne sætter prisen ned for at lokke dem til," siger Mads Ellegaard.

Selv om man ikke umiddelbart skulle tro det, kunne situationen på boligmarkedet være værre:

"Den rekordlave rente sikrer, at vi trods alt ikke oplever de meget bratte prisfald, som vi så efter den første finanskrise i 2008. 'Rentegaverne' og boliger til betydeligt lavere priser er så at sige forudsætningen for, at der trods alt er danskere, der udnytter situationen ved at købe bolig nu," slutter Mads Ellegaard.

2 kommentarer:

VON RATHSACH sagde ...

KOMPETENTE - TILLIDSVÆKKENDE MÆGLERE - OVERLEVER

Det synes åbenbart, at der har været for mange inkompetente mæglere - af begge køn : lykkeriddere som vil tjene for mange penge - uden seriøs indsats. Nu er mægleren ikke blot en ekspedient som fifler med varen uden at varetage faglig stolthed. Sundt.

Nu vil priserne repræsentere ægte herlighedsværdier - til sælgers gunst - Køberne vil være i sund dialog og ikke tro sig bedre prisorienterede end de professionelle seriøse mæglere - som nu er på vej til at mangle mærkevarer : herlighedsberigede boliger med en blindhed værdi - som altid belønnes .

DDD Bydgoszcz sagde ...

Sådanne analytiske data er altid vigtige for nogen, der ønsker at købe en ejendom.