Vi går mod endnu en årsafslutning. Nummer 2011 af slagsen. Og for mit eget vedkomne er det den 26. af slagsen i ejendomsmæglerbranchen. Med den bagage føler jeg mig derfor berettiget til at drysse en smule ”ro på” i den omsiggribende krise-debat.
Jeg har nemlig prøvet det før – en krise på boligmarkedet! Og jeg ved, at der efter en periode med højkonjunktur kommer en periode med lavkonjunktur. Set i et bredere perspektiv udvikles markedet i bølger, det går både op og ned.
Ingen tvivl om, at vi som samfund står med aktuelt store økonomiske udfordringer. Men det er jo ikke sådan, at alt er dødt. Tværtimod har vi de seneste måneder set fremgang flere steder. Ikke mindst i mobiliteten i samfundet, hvor jeg især er glad for, at vi har set en stigning i antallet af handler med de mindre boliger. Det er rigtig godt, for det er handler med de små boliger, der giver næring til hele boligmarkedets fødekæde.
Oftest købes disse boliger af unge par eller singler, der erhverver sig deres første ejerbolig. Sælgerne går herfra typisk videre til større lejligheder, rækkehuse eller villaer, enten fordi der er kommet småfolk til og familierne er vokset, eller fordi joberfaring har resulteret i en forbedret privatøkonomisk situation.
Men jeg er ikke jubeloptimist. Ovenstående ændrer naturligvis ikke på, at vi har store udfordringer forude. Husk blot på, at hjulene fortsat drejer, at folk fortsat skal flytte, når de bliver, gift, skilt, får nyt job, får børn, børnene flytter hjemmefra osv.
Danskerne flytter stadig hver eneste dag, og vi sælger stadig boliger hver eneste dag. Det er ærligt talt værd at huske på, når krisestemningen ind imellem fylder lidt for meget rundt om middagsbordet, i tv-nyhederne eller i frokoststuen.
Lone
Ingen kommentarer:
Send en kommentar