Døren mere åben til egen bolig

Indkomstkravet til boligkøb falder fortsat

Det er blevet nemmere at komme ind på boligmarkedet. Det viser en ny analyse fra Realkredit Danmark (RD), der har set nærmere på, hvad der kræves af indkomst for en typisk familie for at købe et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter i de forskellige kommuner i Danmark.

Set i forhold til samme tid sidste år har de faldende boligpriser og faldende renter generelt fået kravet til indkomsten ved boligkøb til at falde, konkluderer RD’s økonomer i analysen.

Dermed fortsætter de senere års tendens til, at det er blevet lettere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet. På tværs af kommuner er indkomstkravet til familien gennemsnitligt set skrumpet med i omegnen af 50.000 kroner siden boligbølgens top tilbage i sommeren 2007.

Dynamik understøtter boligmarkedet

”At det generelt er blevet nemmere at komme ind på boligmarkedet - og det endda i en betydelig grad siden 2007 - vil før eller siden være en dynamik, der vil være med til at understøtte boligmarkedet," siger cheføkonom i RD Christian Hilligsøe Heinig.
Han udsteder dog ingen garanti for, at boligpriserne ikke skal endnu længere ned før, at boligmarkedet vil kæmpe sig ud af de senere års dvaletilstand.

I ejendomsmæglerkæden home kan man allerede se de første tegn på øget dynamik i markedet med et salg i juni, der ligger cirka 16 procent over antallet i samme måned sidste år.

”Trods en periode med faldende realløn i de gennemsnitlige danske husstande kan vi konstatere, at realudgiften til boligen og dermed boligbyrden er faldende i de samme familier. Når man samtidig har fået bedre mulighed for at købe en bolig baseret på årsindtægten, så er der generelt forbedrede muligheder for at komme ind på boligmarkedet. Det kan være grunden til, at vi ser en stigende handelsaktivitet og begynder at mangle boliger til salg i en række byer,” siger Mads Ellegaard, der er kommunikationschef i home i en kommentar til analysen.

Ingen kommuner kræver mio-indtægt

Ifølge RD er det især i de dyreste områder af landet, hvor indkomstkravet er skrumpet markant. Tilbage i 2007 var der eksempelvis hele otte kommuner, hvor der skulle mere end en million i indkomst til, før familiens rådighedsbeløb var stort nok til boligkøb. Det var skrumpet til to kommuner i sommeren 2011, og i dag er der ikke flere kommuner tilbage med et så højt indkomstkrav.

En typisk dansk familie, der ønsker at købe et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter, skal have en familieindkomst på cirka 950.000 kroner i Gentofte, mens den på Lolland skal have en indkomst på i underkanten af 600.000 kroner.

Der er dog også kommuner, der har oplevet et lidt større krav til familieindkomsten ved køb af det gennemsnitlige parcelhus siden 2007. Her har den positive effekt af lavere huspriser og lavere renter ikke været nok til at opveje stigningen i de faste udgifter, der fremkommer via den normale inflation.

Fakta og familien i analysen:Familien i RD’s analyse består af to voksne og to børn, der har en bil og en mindre opsparing med i bagagen til at kunne lægge de første 5 procent af husets værdi til udbetalingen. Realkreditlånet er et fastforrentet 30-årigt lån med afdrag, da det er det, der ligger til grund for kreditvurderingen ved køb af bolig.

Se hele analysen for alle kommuner på www.rd.dk under Det mener økonomerne - Analyser

Vi lytter - mindre - til økonomerne

Vi danskere viser lige nu øget tro på boligmarkedet. Men hvad bygger vi vores stigende optimisme på? Det har Boligøkonomisk Videnscenter set på i sin forventningsundersøgelse fra maj i år.

Nettotallet, hvor man sammenvejer positive og negative forventninger til prisudviklingen 1 år frem, faldt fra minus 22 ved seneste undersøgelse i december til minus 8 i maj, og det er umiddelbart lidt overraskende, at der lige nu viser sig tegn på en spirende optimisme, vurderer man i centret.

For at vurdere, hvilke forhold, som spiller ind på danskernes forventninger, spørges der i undersøgelsen også til, hvad de adspurgte har tænkt på, når de vurderer de fremtidige boligpriser. Man kan godt nævne mere end ét forhold.

Den væsentligste ændring siden december-undersøgelsen ligger i, hvor meget vi lytter til de økonomiske eksperters udtalelser.

I december 2011 svarede 40 %, at de tænkte på de økonomiske eksperters udtalelser. I maj 2012 er det kun 35 %, der tænker herpå, når de udtaler sig om boligpriserne.

78 % svarer Danmarks økonomiske situation, 77 % henviser til den faktiske boligprisudvikling igennem det seneste halve år, mens 41 % henviser til renteudviklingen. I december 2011 var de respektive tal til sammenligning78 %, 73 % og 43 %.

"De væsentligste ændringer siden sidste undersøgelse er således, at danskerne ikke mere tænker helt så meget på den faktisk konstaterede prisudvikling eller på eksperternes vurderinger, når de udtaler sig om boligprisernes fremtid," lyder det fra Sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter Curt Liliegreen.

Ejendomsmæglerkæden home har også i efteråret undersøgt, hvor meget danskernes holdning til boligmarkedet farves af økonomer, politikere og andet godtfolk.

"Vores analyse viste, at danskerne lytter mest til økonomerne - både dem i bank- og realkreditsektoren og dem på de højere læreranstalter rundt om i landet og mindst til deres kollegaer. Så de økonomiske eksperter har, trods en nedgang, stadig betydelig indflydelse på danskernes mening om boligmarkedet," siger Mads Ellegaard, der er kommunikationschef i home.

Analysen til home Boligpanel, der består af cirka 1.800 boligejere og boligkøbere blev gennemført i oktober 2011. Knap 800 personer svarede.

Fra G-D for 15.000 kroner

Sådan rykker du dit energimærke tre trin op

Et godt energimærke er ’hot’, et mindre godt får køberinteressen til at køle af. Det skriver Penge & Privatøkonomi.
Og husets energimæssige forfatning spiller i dag en langt større rolle end for få år siden, når en bolig skal sælges, oplever ejendomsmæglerkæden home.

Køberne fokuserer i dag mere på energiforbruget, fordi omkostninger skal ned, og energiudgiften er en af de tunge poster i husets totaløkonomi, forklarer homes kommunikationschef Mads Ellegaard til Penge & Privatøkonomi.
Som boligejer kan du selv gøre meget for at hæve husets energimærke, og det er nemmest og billigst at løfte energimærket et par trin, hvis det ligger i den lave ende af A-G skalaen, hvor G er den dårligste karakter, mens A er den bedste.

Det fortæller Jes Bøgelund, der er produktchef i ingeniørvirksomheden OBHI A/S, som beskæftiger 45 energikonsulenter.
Han giver som tommelfingerregel, at boligejere for små 100.000 kroner kan udskifte en gammel gaskedel til en ny samt efterisolere lofterne, og det betyder typisk et hop på to trin på skalaen.

I Penge & Privatøkonomi fremhæves et ældre hus som et eksempel på, hvor det virkelig betaler sig at sætte ind: At få efterisoleret sine varmerør for blot 3.800 kroner inklusive moms. Det giver en årlig besparelse på 7.000 kroner – altså en tilbagebetalingstid på kun 6 måneder. Villaen trænger også til at få efterisoleret nogle skråvægge og varmefordelingsrør. Alt i alt koster de tre forbedringer blot 15.000 kroner, men skærer hele 35 % af boligens varmeforbrug. Det betyder, at den tager et reelt højdespring fra et energimærke G til D!
Mads Ellegaard fra home oplyser, at det slet ikke er et enestående tilfælde.

Hvis du planlægger at sælge din bolig, behøver du ikke holde dig tilbage med energiforbedringerne, påpeger home-chefen, da køberne som sagt foretrækker huse med gode energimærker:
”Energiforbedringerne indgår i mæglernes vurdering af salgsprisen,” slår han fast i Penge & Privatøkonomi, men han anbefaler, at man holder sig til de åbenlyse isoleringsmuligheder op til et salg.

Siden 1. juli 2010 har et energimærke været en obligatorisk del af salgsopstillingen.

Ingen håndværkertilbud til studerende

Et forældrekøb er godt i stand. Unge og deres forældre går efter indflytningsklare lejligheder

Tiden nærmer sig, hvor unge i tusindvis søger mod de større byer for at studere. For nogle er boligjagten allerede skudt i gang efter et forældrekøb.

Fra vores ejerlejlighedsforretninger lyder det samstemmende, at forældrene går efter lejligheder, hvor de ikke behøver at lave det store. Håndværker-tilbud er som hovedregel ikke noget for en studerende.

”Standen af lejligheden er vigtig, for de færreste vil lave noget selv. Det er typisk en to-værelses lejlighed, som er lige til at flytte ind i,” siger Lone Bøegh Henriksen.

Hun  fremhæver, at kravene til god stand hænger sammen med, at forældrene ønsker at kende den samlede pris for lejligheden, at mange ikke har tid til at sætte i stand selv og måske endda bor i den anden ende af landet. Omvendt har unge også klare ønsker og krav til deres kommende bolig.

”Der behøver ikke at være nyt badeværelse eller køkken - bare det er vedligeholdt. Og så vil de have et stort badeværelse. Ikke brus over toilet, men særskilt brus,” siger hun og tilføjer:

”Med de nuværende lave priser og ultralave rente kan et forældrekøb være billigere end en tilsvarende lejebolig."

Går man med tanker om et forældrekøb, så tilbyder vi hos home LBH endnu et informationsmøde i sensommeren. Tilmelding kan ske på home.dk under punktet forældrekøb. Hvis man ikke kan vente så længe, så er ejendomsmæglerne klar med hjælp i forretningerne.

Forældrekøbsaften i København 29. august: Tilmeld dig her

6000 kr. ekstra til forbrug næste år

Der er fra næste år 500 kr. mere om måneden til det sjove, når regninger og skatten er betalt.

Skattereformen vil betyde, at 2013 bliver et år med fremgang i privatøkonomien for en almindelig lønmodtagerfamilie. Det viser en ny prognose for Danske Banks modelfamilie. I 2013 er der nu udsigt til skattelettelser for lønmodtagerne, og det sender rådighedsbeløbet op på samme niveau som i 2010.

”Familiens rådighedsbeløb stiger med godt 500 kroner. Alt i alt bliver det samlede rådighedsbeløb til næste år på samme niveau som i 2010, og dermed godt 4.000 kroner om måneden højere end i 2008. Ud over skat og efterløn har især rentefaldet forbedret økonomien i den periode. Vi regner med, at familiens FlexLån® bliver endnu lidt billigere i 2013 end i år,” skriver privatøkonom Las Olsen i Danske Bank.

Ifølge home er det godt nyt for boligmarkedet, at danskere i arbejde får et større rådighedsbeløb.

”For det første kræver banken i dag et større rådighedsbeløb, når køberne bliver godkendt. For det andet er køberne blevet mere forsigtige og vil gerne have en buffer i økonomien, så alt i alt er det meget positivt, at danskere i arbejde får flere penge mellem hænderne næste år,” siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.

Boom i seriøse boligkøbere

 

Markant skifte – ’osere’ på nettet afløst af købere på dørtrinnet

Langt flere købere end sidste år er nu parate til at købe bolig. Det viser den årlige brugerundersøgelse af home.dk.

Ifølge undersøgelsen, som er baseret på svar fra over 3.000 brugere på home.dk sidst i maj og først i juni, viser, at der er sket et markant skift i brugernes parathed til boligkøb.

Når de bliver spurgt til, hvorfor de kommer ind på home.dk, er dem, der svarer ’kigger bare’ faldet fra 53 % i 2011 til 35 % i 2012, mens det omvendte gør sig gældende for ’skal købe en bolig’. Her er en stigning fra 32 % i 2011 til 49 % i 2012.

”Analysen viser meget tydeligt, at køberne nu er langt mere målrettede, end de var på samme tidspunkt sidste år. De er ikke på home.dk for sjov, men fordi de har et reelt behov. Det må siges at være et ekstremt positivt signal til markedet,” siger homes kommunikationschef Mads Ellegaard i en kommentar til analysen.

Brugerundersøgelsen er gennemført, inden den brede, politiske aftale om en skattereform, der giver mange danskere bedre råd til at købe bolig, kom i hus. Skattereformen og de mere målrettede købere giver tilsammen forhåbninger for resten af året, mener home.
”Regeringens og oppositionens skattereform giver et længe tiltrængt rygstød til boligmarkedet og sikrer politisk ro frem til 2020, og vores brugere sender i undersøgelsen et tydeligt signal om, at de er mere klar til at købe bolig end de har været længe,” siger Mads Ellegaard.

Tendenserne i brugerundersøgelsen fra home bliver bekræftet i ’Køberbarometeret’ fra Realkreditforeningen. Mens det i marts var 3,3 % af den voksne befolkning, der tilkendegav, at de agtede at købe hus eller lejlighed inden for det næste halve år, er det nu 5,5 %.
I runde tal betyder det, at knap 220.000 danskere overvejer at købe bolig i perioden frem til efteråret. Da Køberbarometeret sidst tog temperaturen på købsinteressen, var det knapt 145.000, der tilkendegav, at de var på vej ud på boligmarkedet.