tirsdag den 23. november 2010

Friværdier i bedring


Boligmarkedet er i bedring, og danskernes appetit på at optage nye lån i boligen har været noget mere afdæmpet end tidligere set gennem de seneste godt 10 år, skriver Realkredit Danmark i en ny analyse.
Det har betydet, at danskernes friværdier atter er begyndt at pege snuden opad efter en dramatisk nedtur.

De danske boligejere er set under ét ganske velpolstret. Den gennemsnitlige friværdi i et standard parcelhus løber op i 787.000 kroner i 3. kvartal 2010, mens friværdien i ejerlejligheder og sommerhuse er tæt på 930.000 kroner.
For både parcelhuse og ejerlejligheder er friværdien dog blevet reduceret med tæt ved 35% siden toppen.

Ikke overraskende er der store regionale forskelle i friværdierne. De største friværdier findes generelt i hovedstadsregionen, mens Region Sjælland og Nordjylland placerer sig i bunden. Dykker vi ned på kommuneniveau, så er der en forskel på hele 2,66 mio. kroner i friværdien på et gennemsnitligt parcelhus på Frederiksberg i forhold til Lolland.

De store friværdier til trods i Region Hovedstaden, så er det også her, vi finder den største gældssætning, og dermed alt andet lige den største rentefølsomhed. Har man eksempelvis et 1-årigt afdragsfrit Flexlån®, så vil en rentestigning på 1% betyde en gns. årlig ekstraregning til københavneren på netto 12.600 kroner mod 5.400 kroner i Nordjylland.

Der er næppe udsigt til større stigninger i friværdierne over de kommende kvartaler. På trods af at boligpriserne i visse områder har været kraftig stigende over det seneste års tid, så tegner de seneste indikatorer et billede af stabile til svagt stigende priser, og dertil kommer også, at gælden i boligen sandsynligvis stadigvæk vil vokse i et svagt tempo.

De stigende friværdier og bedringen på boligmarkedet har været en vigtig årsag til, at det private forbrug har været i ganske god form over det seneste års tid med en stigning på 3,3%. En simpel modelberegning illustrerer, at de stigende boligpriser ved udgangen af i år har bidraget til at trække det private forbrug op med cirka 3 mia. kroner.

mandag den 22. november 2010

Bølgerne har lagt sig


Snart skriver vi 2011, og jeg kan aktuelt se tilbage på et år, hvor bølgerne på boligmarkedet har lagt sig efter en stormomsust periode. Først så vi store stigninger, også for store, og det førte uundgåeligt til et voldsomt og pludseligt dyk i markedet.

2008 og første halvdel af 2009 var præget at store prisfald – men det var nødvendigt, hvis man ville sælge sin bolig. Siden har bølgerne lagt sig, så vi gennem de seneste 12-18 måneder har oplevet en mere stabil prisudvikling.
Lav rente og ro på markedet har betydet, at danskernes optimisme er tilbage.

Analyseinstituttet Epinion har netop for Arbejdernes Landsbank udarbejdet en undersøgelse, der konkluderer, at over halvdelen af danskerne mener, at det er bedre at købe ny bolig i dag frem for at vente. Kun 14 procent mener, at det er bedst at vente. Resten svarer enten ”Ved ikke”, eller at det ikke har den store betydning, om man køber ny bolig nu eller ser tiden an.

Boligoptimismen er overordnet set naturligvis en glædelig tendens, men jeg vil alligevel tillade mig en smule snusfornuft. For ganske vist er priserne i hovedstadsområdet steget pænt gennem de seneste 12 måneder. Men det skyldes blandt andet, at de selvsamme priser måske var faldet lidt for meget i perioden inden. Hos home tror vi fremadrettet på en stabilisering af priserne, og der kommer næppe store stigninger i nær fremtid.

Det bringer mig frem til mit budskab: Glem alt om spekulation, når du skal handle bolig. Et boligkøb skal helst være drevet af behov. Køb den bolig, du har behov for og økonomisk formåen til. Det er ærligt talt vigtigere, end en mulig kortsigtet gevinst. Desuden giver det den bedste nattesøvn.

Lone

torsdag den 18. november 2010

Besøg os på facebook

home LBH har sin egen facebook side, hvor vi jævnligt fortæller lidt om det regionale boligmarked. Desuden kan du se vores store boligavis i elektronisk form, homenyt, der udkommer 23 gange om året i et oplag på mere end 150.000 eksemplarer.
Du finder os her
Du finder os desuden på hver af vores 10 forretningers egne undersider under home.dk - for eksempel home Bagsværd

torsdag den 11. november 2010

Stol på vores vurdering


Efter flere års markante stigninger i boligpriserne fik mange boligsælgere et chok, da krisen indtraf i 2008. Køberne ville ikke længere honorere de prisforventninger, som sælgerne var blevet vant til gennem en længere periode. Og da sælgerne samtidig ikke var meget for at sætte priserne ned, betød det en voldsom opbremsning i antallet af gennemførte handler. Afstanden mellem sælgers forventninger og købers formåen blev større og større i en periode, indtil man i sidste halvår af 2009 begyndte at nærme sig hinanden igen, fordi priserne blev sænket.

Nu skriver vi ultimo 2010, og vi kan se tilbage på tre kvartaler med flere handler – og mange steder også stigende kvadratmeterpriser. Men det er vigtigt for mig at understrege, at træerne ikke vokser ind i himlen. Såfremt kommende sælgere tror, at en ny himmelflugt i prisniveauerne starter igen, så kan de roligt tro om. Markedet har derimod fundet sit leje nu, og vi forventer stabile priser fremover – i det mindste for de næste 12 måneder.

Her i området ses det blandt andet ved, at vi har nogle af landets laveste afslag i handelspriserne i forhold til udbudspriserne. I Hillerød er det 3,1 procent og i Allerød 3,8 procent mod et landsgennemsnit på 5,8 procent.

Skal du have din bolig solgt, så stol på din mæglers vurdering. Vil du derimod sætte prisen højere end vores professionelle anbefaling, så risikerer du en lang salgsperiode med gradvise prisafslag. Stigende krav fra sælgerne vil sætte markedet tilbage, og det er ærligt talt ikke hensigtsmæssigt.

Lone

fredag den 5. november 2010

Prøv vores boligspil på Facebook


Som den første ejendomsmæglerkæde i Danmark har home et boligspil, der kører på Facebook. Foreløbig spiller godt 17.000 med efter nogle uger i ’luften’, men antallet af deltagere vokser hastigt.

I home Boligspil® kan du spille mod dine venner og se, hvem der bliver ejendomskonge. I spillet handles der med boliger, som lige nu er til salg i virkeligheden hos homes ejendomsmæglere, og som lige nu får ekstra opmærksomhed på grund af spillet. Du tester dine evner til at handle, og kan rykke dig i niveauer fra ’praktikant’ til ’ejendomskonge’.

Vi vil gerne understrege, at home BoligSpil® er ren fiktion. Boligerne er virkelige nok, men selve handlen med boliger i spillet er naturligvis fiktiv og har intet med virkeligheden på boligmarkedet at gøre.

I virkeligheden ejer danskerne i gennemsnit deres hus i over 20 år, men det er der selvfølgelig ikke meget spilaction i. Vi anbefaler generelt, at man køber bolig efter et langsigtet behov og ikke som en kortfristet investering. På home.dk kan du få gode råd om at købe og sælge bolig.

Da det er første gang homes BoligSpil foregår via Facebook, har det været svært at gætte på, hvor mange, der vil spille med i år. Et forsigtigt bud, inden spillet gik i gang, var 25.000, men det tal kan vise sig at være meget for lavt, da deltagerantallet i øjeblikket vokser med op til 1.000 nye spillere om dagen.

Der er ikke sat en slutdato for home Boligspil® på Facebook, men det er planen, at det skal køre hele 2011, hvis brugerne vil være med. Vi vil udvikle spillet undervejs – ikke mindst til gavn for de brugere, der har været med gennem længere tid.

Om spillet
Man kan købe én eller flere boliger - og så gælder det om at få dem vist frem til sine venner. Hver gang der er én, der klikker ind på boligen, stiger den i værdi - og man får et ekstra beløb oven i salgsprisen, hvis en anden spiller køber boligen.
Hver dag skal der betales skat af boligernes værdi - så det gælder om at få vist frem, værdiforøget og solgt - for derved at opbygge sin pengetank. Man kan stige i niveau jo mere man tjener. Man kan spille med og mod sine venner - og resten af Facebook.

Sådan kommer du i ganghome BoligSpil® kan kun spilles på Facebook, så du skal have en profil på Facebook for at kunne spille. Du kan enten søge efter spillet i Facebooks søgefelt (skriv "home BoligSpil") - eller du kan klikke på nedenstående link:
Link til spillet, hvor du også kan læse spillereglerne.

Link til introvideo

onsdag den 3. november 2010

Fotokonkurrence snart slut


I boksen til venstre kan du i diasvisning se nogle af de mange billeder fra regionen, der er indsendt til vores fotokonkurrence. 1. december er sidste chance for at indsende billeder, så du kan stadig nå at være med.

I december kårer vi efterårets bedste billeder, og til nytår vælger vi den samlede vinder fra hele året, der præmieres med et flot kamera.

Indsend dit/dine billeder til: 502.marketing@home.dk
Vinderne får direkte besked og offentliggøres desuden her på bloggen og i vores avis, homenyt.