Boligmarkedet i Danmark er voldsomt segmenteret i denne tid. I de tyndt befolkede områder er boligpriserne lave og faldende - sammen med efterspørgslen - mens det i de større byer og særligt omkring København går lige modsat. Her er priserne steget siden 2012, salgstiderne er i samme periode faldet, og man oplever efterhånden en mobilitet, som vi så den før krisen indtraf.
Det har fået nogle økonomer til gennem pressen at advare om en boligboble, som vi så den i årene 2007-2009. Men selvom vi naturligvis skal værne om markedet, så er bobleadvarslen måske at skyde gråspurve med kanoner, for lige nu ser vi blot et marked, der er på vej tilbage til normalisering efter nogle meget sløje år med et stort opsparet flyttebehov.
Markedet handler primært ud fra udbud og efterspørgsel, og det er helt naturligt, at der i tider som disse, hvor vi er på vej ud af en krise, vil være en stigende efterspørgsel. Samtidig mangler der boliger i de store byer – i København taler man om 1.000 nye indbyggere hver måned. Den slags får naturligvis efterspørgslen til at stige.
Boligmanglen skyldes faktisk også finans- og likviditetskrisen, for mange investorer har de seneste fem-syv år været tilbageholdende med at sætte penge i nye boligbyggerier, og derfor mangler vi lige nu projektboliger på markedet.
Men i takt med at flere byggerier igangsættes og færdiggøres, vil efterspørgslen på boligmarkedet igen opnå normalisering, og så vil prisstigningerne ærligt talt finde et naturligt leje, så vi ikke kommer ind i en boblelignende situation.
Små udsving i markedet kan vi ikke undgå, men en boble er vi ikke i nærheden af. Og hvis man som potentiel boligkøber husker, at man primært skal købe efter behov og ikke som investering, så skal det hele nok gå fint.
Lone
