torsdag den 29. september 2011
Køberne løber efter nyhederne
Nyhedens interesse på boligmarkedet er stærkere end nogensinde – salgstiderne er overraskende faldet støt i løbet af 2011
”Boligmarkedet er stille”. ”Rekordlange salgstider”. ”Din bolig bliver først solgt i 2013”!
Usolgte villaer, lejligheder og sommerhuse præger medierne med statistikker, der viser et voksende udbud og lange udbudstider. For de solgte boliger i 2011 tegner der sig et andet billede.
Ejendomsmæglerkæden home har opgjort salgstiden for de boligsælgere, der har fået solgt i år, og tendensen er overraskende klar. Bolighandlerne falder på plads hurtigere nu end i starten af året, og det gælder alle boligtyper.
• Faldet i salgstiden er størst for fritidshusene, hvor husene er solgt knap to måneder (59 dage) hurtigere end i starten af året.
• Også ejerlejlighederne sælger hurtigere med et fald på 23 dage, mens villaerne finder en køber 10 dage hurtigere.
Det kan virke overraskende, at villaer, lejligheder og sommerhuse bliver solgt hurtigere, når det samtidig sker med, at der er flere huse til salg og længere udbudstider.
”Konklusionen er, at de boliger, der ikke følger med markedsudviklingen, bliver hængende i markedet og overhales indenom af nyheder til knivskarpe priser. De hurtigere handler er et billede på, at der er købere i markedet netop nu, og de er meget seriøse og klar til at handle hurtigt, såfremt de finder den rigtige bolig,” siger indehaver Lone Bøegh Henriksen.
Sælgere kommer købere i møde
Nye boligsælgere er nødsaget til at sætte en skarpere udbudpris nu end for et halvt år siden, fordi salgspriserne på landsplan er faldet i 2011. Samtidig er mange boligsælgere hurtigere til at tilpasse prisen for at komme køberne i møde, og det er også med til at nedsætte salgstiden.
De faldende salgstider står i skærende kontrast til det stigende udbud af boliger til salg. Det store udbud rummer også store muligheder for de købere, der kigger ´bagkataloget’ af boliger igennem. Her kan der være mulighed for at handle lidt om prisen, hvorimod det er sværere med "nyhederne".
onsdag den 28. september 2011
Når det styrtregner på husejerne så…
Hvis der er to ting, der er løbet løbsk de seneste år, så er det regnmåleren og forsikringsselskabernes regning for vandskader hos danske husejere
Kaskaderne af regn gør nu, at forsikringsselskaberne i stigende grad hjælper husejerne til at sikre sig mod regnen - og her bliver der brugt både pisk og gulerod, skriver bolius.dk.
Når kunder hos Tryg har haft to vandskader på fem år, stilles der krav om at sikre huset bedre.
”Vi tager en dialog med kunden. Det kan være, at der er behov for et højvandslukke i kloaksystemet, så der ikke trænger vand op i kælderen. Det kan også være, at vi beder husejeren om at fjerne gipsplader, trægulve og andre organiske byggematerialer i kælderen og lægge klinker i stedet. Disse betingelser skal opfyldes, hvis vi fremover skal dække skader fra skybrud. Det gælder både for eksisterende og nye kunder,” siger taksatorchef Carsten Sørensen til bolius.dk.
Desuden har forsikringsselskaberne øget rådgivningsindsatsen over for kunderne for at undgå de mange vandskader. De store mængder vand betyder også, at der er stigende fokus blandt boligejerne. Ifølge en spørgeundersøgelse, som ejendomsmæglerkæden home tidligere har gennemført, er der et klart ønske blandt boligejere om at få kortlagt, hvilke huse der er i særlig risiko for oversvømmelse ved skybrud.
”Det allerbedste er forebyggelse, så alle kan bo trygt og godt. Derfor vil det være en fordel for alle, hvis risikoen bliver klarlagt, så den enkelte boligejer og kommunen kan forebygge oversvømmelser fremover,” siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
fredag den 23. september 2011
Huse med arkitektskitser sælges i dobbelt tempo
Villaer med et arkitekttegnet forslag til forbedringer sælges på under tre måneder i snit. Gennemsnitlig salgstid for alle huse er 5,5 måneder
De huse home hidtil har solgt i årets 3. kvartal tog det i gennemsnit 165 dag at sælge. Til sammenligning gik det cirka dobbelt så hurtigt med at finde en køber til de huse, der i forbindelse med, at de blev sat til salg fik udarbejdet et arkitekttegnet skitseforslag*.
Helt præcis er den gennemsnitlige salgstid på huse med arkitektskitser godt 86 dage. Konceptet, som kaldes home Finish Arkitektur og er udviklet i samarbejde med xbo arkitekter, går ud på, at synliggøre de muligheder, som arkitekten ser i det pågældende hus for en mulig ny ejer. Og noget tyder på, at det lykkes meget godt.
”Med et professionelt udarbejdet skitseforslag bliver der skabt fornyet eller ekstra interesse for huset, der skiller sig positivt ud, fordi potentielle købere kan se mulighederne i huset, mens sælgerne altså får solgt noget hurtigere end ellers, ”siger statsautoriseret ejendomsmægler Per Mørkenborg, der er områdechef og partner i home v/ Lone Bøegh Henriksen.
Viser mulighederne
Han mener ikke, at produktet skal anvendes bredt på alle huse, men i stedet bruges med omtanke.
”Det er helt perfekt til at vise mulighederne i huse, der har udfordringer enten med indretningen eller udseendet,” er Per Mørkenborgs erfaring.
”Disse huse, der normalt ville have en salgstid over gennemsnittet, sælges på denne måde væsentligt under den gennemsnitlige salgstid og sandsynligvis også til en lidt højere salgspris.”
Arkitekten er enig:
”Jeg tror, at køberne ofte har svært ved at se mulighederne frem for udfordringerne i disse huse, selv om ejendomsmægleren gør sit bedste for at forklare. Det hele er meget lettere, når mulighederne kommer på tryk – når der er noget at kigge på,” siger Michael Bech, der er direktør i xbo arkitekter.
Han mener, at parcelhuse fra 60-70'erne er oplagte at lade arkitekterne visualisere mulighederne i, fordi de ofte er lette at ændre arkitekturen og indretningen på, men teknikken kan med fordel anvendes på andre huse.
Fordel for alle
Det er typisk hussælger, der bestiller skitseforslaget, og derefter går arkitekten i dialog med boligejeren og ejendomsmægleren og aftaler, hvilket omfang moderniseringen skal have.
”Sælger har interesse i et hurtig salg og bestiller skitseforslaget. Mægler har et stærkt arbejdsredskab til illustration af mulighederne i ejendommen. Og køber har en køreplan for renovering og forbedring af sit nye hjem. Det er en fordel for alle parter,” siger Michael Bech.
For xbo arkitekter handler det også om at sætte fokus på arkitektur.
”På denne måde skaber vi rammerne for at flere kan bo i et arkitekttegnet hus. Før var det måske kun en lille del af Danmarks befolkning, som havde mulighed for at få opfyldt drømmen,” siger Michael Bech, xbo arkitekter.
*Et skitseforslag er de første skitser, boligejeren får lavet, inden man evt. sætter gang i et større arkitektprojekt. Det er altså ikke de færdige arkitekttegninger man kan søge byggetilladelse på, men det er et grundlag for at se mulighederne i huset.
De huse home hidtil har solgt i årets 3. kvartal tog det i gennemsnit 165 dag at sælge. Til sammenligning gik det cirka dobbelt så hurtigt med at finde en køber til de huse, der i forbindelse med, at de blev sat til salg fik udarbejdet et arkitekttegnet skitseforslag*.
Helt præcis er den gennemsnitlige salgstid på huse med arkitektskitser godt 86 dage. Konceptet, som kaldes home Finish Arkitektur og er udviklet i samarbejde med xbo arkitekter, går ud på, at synliggøre de muligheder, som arkitekten ser i det pågældende hus for en mulig ny ejer. Og noget tyder på, at det lykkes meget godt.
”Med et professionelt udarbejdet skitseforslag bliver der skabt fornyet eller ekstra interesse for huset, der skiller sig positivt ud, fordi potentielle købere kan se mulighederne i huset, mens sælgerne altså får solgt noget hurtigere end ellers, ”siger statsautoriseret ejendomsmægler Per Mørkenborg, der er områdechef og partner i home v/ Lone Bøegh Henriksen.
Viser mulighederne
Han mener ikke, at produktet skal anvendes bredt på alle huse, men i stedet bruges med omtanke.
”Det er helt perfekt til at vise mulighederne i huse, der har udfordringer enten med indretningen eller udseendet,” er Per Mørkenborgs erfaring.
”Disse huse, der normalt ville have en salgstid over gennemsnittet, sælges på denne måde væsentligt under den gennemsnitlige salgstid og sandsynligvis også til en lidt højere salgspris.”
Arkitekten er enig:
”Jeg tror, at køberne ofte har svært ved at se mulighederne frem for udfordringerne i disse huse, selv om ejendomsmægleren gør sit bedste for at forklare. Det hele er meget lettere, når mulighederne kommer på tryk – når der er noget at kigge på,” siger Michael Bech, der er direktør i xbo arkitekter.
Han mener, at parcelhuse fra 60-70'erne er oplagte at lade arkitekterne visualisere mulighederne i, fordi de ofte er lette at ændre arkitekturen og indretningen på, men teknikken kan med fordel anvendes på andre huse.
Fordel for alle
Det er typisk hussælger, der bestiller skitseforslaget, og derefter går arkitekten i dialog med boligejeren og ejendomsmægleren og aftaler, hvilket omfang moderniseringen skal have.
”Sælger har interesse i et hurtig salg og bestiller skitseforslaget. Mægler har et stærkt arbejdsredskab til illustration af mulighederne i ejendommen. Og køber har en køreplan for renovering og forbedring af sit nye hjem. Det er en fordel for alle parter,” siger Michael Bech.
For xbo arkitekter handler det også om at sætte fokus på arkitektur.
”På denne måde skaber vi rammerne for at flere kan bo i et arkitekttegnet hus. Før var det måske kun en lille del af Danmarks befolkning, som havde mulighed for at få opfyldt drømmen,” siger Michael Bech, xbo arkitekter.
*Et skitseforslag er de første skitser, boligejeren får lavet, inden man evt. sætter gang i et større arkitektprojekt. Det er altså ikke de færdige arkitekttegninger man kan søge byggetilladelse på, men det er et grundlag for at se mulighederne i huset.
Nationalbanken springer ud som boligoptimister
Danmarks Nationalbanken spår et fald i huspriserne på 0,9 % i år, hvorefter priserne så småt begynder at bevæge sig opad i 2012 og 2013 med prisstigninger på henholdsvis 0,8 % og 1,6 %.
Nationalbankens mener, at de historisk lave renter vil være med til at give en hjælpende hånd til boligmarkedet. Dertil kommer, at boligmarkedet ikke er præget af samme boble-lignende tilstand, som tilbage før finanskrisen.
Realkredit Danmark er grundlæggende enig med Nationalbanken i, at boligmarkedet ikke står foran dramatiske prisfald som i 2008 og 2009. Alligevel kalder cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig Nationalbankens prognose overraskende optimistisk set i lyset af den seneste tids sløje tal for boligmarkedet. Med udgangspunkt i samtlige prisstatistikker for boligmarkedet mener Realkredit Danmark, at det bliver vanskeligt at kunne ’nøjes’ med et prisfald på 0,9 % i år.
”Tager vi eksempelvis udgangspunkt i boligmarkedsstatistikken for 2. kvartal og forestiller os, at priserne i 3. kvartal og 4. kvartal er uændrede, så vil det samlet set betyde et prisfald på huse på 2,3 % i 2011. Det er formentlig endda en ’best case’ betragtning. Vi har set fra homes husprisindeks, at priserne fortsat er under pres ind i 3. kvartal, og dermed skal man nok mere regne med, at huspriserne vil falde med i omegnen af 3-4 % i år,” forudser Christian Hilligsøe Heinig.
En stor del af prisfaldet er – som nævnt – allerede sket, understreger home.
torsdag den 22. september 2011
Boligkøbere poster 10 mia. kr. i nyt hjem
SPØRGEUNDERSØGELSE: Nyslåede boligejere spenderer godt 200.000 kr. umiddelbart efter de overtager deres nye hjem. Tocifret milliardomsætning i erhvervslivet skaber jobs
Hver gang en bolig skifter ejer, sætter det gang i hjulene hos håndværkere, byggemarkeder, køkkenfirmaer osv., da køberne bruger hundredtusindvis af kroner på istandsættelse, forbedringer og ombygninger. Det viser en helt ny rundspørge, som home har gennemført blandt købere og kommende boligkøbere i homes boligpanel.
Det særlige ved undersøgelsen er, at besvarelserne udelukkende kommer fra danskere, der har købt bolig netop i 2011, eller som står overfor at skulle købe en bolig. De ved altså, hvor meget de har brugt eller planlægger at bruge på at istandsætte deres nye eller kommende hjem.
8 % bruger over 1 mio. kr.
Den største gruppe af boligkøbere – mere end hver fjerde – har i år brugt eller forventer at bruge mellem 100.000 og 250.000 kr. på at forbedre deres nye hjem.
I yderpunkterne af skalaen forventer 14 % at bruge op til 25.000 kroner, mens 8 % regner med at bruge over en mio. kroner på at forbedre deres nye bolig. I gennemsnit bruger boligkøberne 214.000 kr.
Kommunikationschef Mads Ellegaard fra home mener, at boligkøbernes svar tegner et tydeligt billede.
”Hver gang der sker en bolighandel, udløser det omsætning i samfundet for omkring 200.000 kroner og dermed jobs i det privat erhvervsliv. Derfor er aktiviteten på boligmarkedet ekstremt vigtig for at få gang i hjulene rundt om i landet. Alene i år, hvor der forventes omkring 45-50.000 bolighandler, vil der på boligkontoen være 10 mia. kr. i økonomisk smørelse til håndværkere og virksomheder,” siger Mads Ellegaard.
tirsdag den 20. september 2011
Boligvideo: Første fremvisning sker på nettet
Videopræsentationer på cirka 4.000 boliger på home.dk
Hos home tilbyder vi nu videopræsentationer på alle nye boliger, der kommer til salg på home.dk. Det betyder, at man som køber af et hus, sommerhus eller lejlighed nu kan sidde i ro og mag derhjemme foran pc‐skærmen og få gennemgået boligen i lyd og billeder.
”Vi gør det lettere, mere levende og lidt mere lækkert for køberne, som et alternativ til at klikke på billeder og læse tekst. Du kan som køber i stedet læne dig tilbage sammen med familien og få det hele præsenteret,” fortæller indehaver Lone Bøegh Henriksen, home LBH, hvor man oplever, at brugerne har taget de små film om boligerne til sig.
Hun understreger dog, at det selvfølgelig ikke kan erstatte at se huset eller lejligheden ’live’.
”Lad mig slå det fast med det samme: Vi vil allerhelst åbne døren og give køberne en personlig fremvisning. Man skal selvfølgelig stadig ud og opleve boligen, grunden og kvarteret og stille alle de spørgsmål, man nu har til boligen,” siger hun.
Videoen giver folk på boligjagt en ekstra dimension, inden de udvælger og booker en fremvisning hos mægleren, vurderer home ud fra de første reaktioner fra køberne. home Boligvideo betyder, at boligsælgerne hos home kan holde længere tid på køberne, fange deres opmærksomhed og dermed stå lidt højere på købernes hitliste.
”Og rigtig ofte giver den lille film om boligen faktisk også køberne lyst til at se mere og opleve huset eller lejligheden ’live’, ” siger Lone Bøegh Henriksen.
Boligvideoerne er også blevet modtaget rigtigt godt af sælgerne hos home.
”De er rigtig glade for at de mulige købere kan få en uforpligtende første 'fremvisning' uden at være i huset eller lejligheden, siger hun.
home Boligvideo kan også opleves via Facebook, og med næste version af homeApp, der snart er tilgængelig til både Android og iPhone, også på smartphones.
torsdag den 15. september 2011
Rente på 1,5 % det næste år
Boligejere og boligkøbere har udsigt til lave renter det næste års tid – i hvert fald. Det vurderer Realkredit Danmarks økonomer, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) for nylig valgte at fastholde renten på 1,5 %.
”Vores umiddelbare vurdering er, at ECB vil fastholde renten uændret på 1,5 % over det næste års tid, og dermed ikke foretager en fuldstændig zig-zag kurs efter renteforhøjelserne i april og juli,” siger Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig.
De historisk lave renter giver de danske låntagere rigtig gode kort på hånden for at optimere deres private økonomi. For det første er det ikke kun FlexLån®, der er historisk billige. Også de fastforrentede lån er særdeles billige set i en historisk kontekst, og det 30-årige 4 % lån står i en relativ attraktiv kurs på ca. 97,5.
Kombineret med lavere priser på huse, sommerhuse og lejligheder, er udsigten til et stabilt, lavt renteniveau en rum tid frem præcis det, boligmarkedet har brug for lige nu, vurderer home:
”Uanset temperament, er der nærmest frit valg på alle hylder i forhold til billige finansieringsmuligheder, hvis man ønsker at købe bolig nu,” siger Lone Bøegh Henriksen.
Realkredit Danmarks cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig råder desuden til, at danske låntagere overvejer at udnytte det meget lave renteniveau til at sikre en særdeles billig ydelse over en længere årrække - det kan være via F3-lån, F5-lån eller fastforrentede lån.
onsdag den 14. september 2011
Boligkøbere har lidt mindre udvalg
For første gang siden januar fik boligkøberne i august en smule mindre at vælge imellem
Boligudbuddet faldt med 300 i årets sidste sommermåned, viser tal fra Realkreditrådet. Der er 71.200 ejerboliger til salg på internettet – 9.400 flere end sidste år på samme tid. Boligudbuddet fordeler sig med 47.373 parcel- og rækkehuse, 11.326 ejerlejligheder og 12.452 fritidshuse i hele landet.
Der kan være flere forklaringer på, at udbuddet af boliger i den seneste udvikling falder svagt:
”Én af årsagerne er nok, at der er blevet skrevet under på flere slutsedler i august end i juli. Derudover er der nok færre, der melder sig ind på boligmarkedet, så der kan altså være sælgere, som har intentioner om at gå på markedet, men holder sig lidt tilbage på grund af den nuværende markedssituation, ” siger homes kommunikationschef Mads Ellegaard til DR TV Avisen.
”Endelig er der nogen, der må formodes at tage deres boliger af markedet,” siger home-chefen, der uanset årsagerne vurderer, at det er gavnligt for markedet, at udbuddet ikke stiger yderligere.
Den seneste udvikling rokker dog ikke ved, at udbuddet af boliger er tæt på rekordstort. Det store udvalg af boliger til salg er med til at presse udbudspriserne ned. Parcel- og rækkehuse er på landsplan faldet 2,7 procent, mens det drejer sig om fald på 8,9 procent for ejerlejligheder og 6,1 procent for fritidshuse.
”Faldet i udbudspriserne peger på et trængt boligmarked, men det har ikke været tilstrækkeligt til at få køberne på banen. Det lægger et ekstra pres på sælgerne,” siger underdirektør i Realkreditrådet Peter Jayaswal.
I gennemsnit ligger den skiltede salgspris for et parcelhus på 130 kvadratmeter på 1,9 millioner kroner, hvilket er 50.000 kroner mindre end sidste år.
tirsdag den 13. september 2011
Bliv klogere på boligmarkedet efter valget
INVITATION: Kom til boligmøde i dit lokalområde
Overvejer du at købe eller sælge bolig – eller at få mere ud af din nuværende bolig? Eller er du lidt afventende pga. de mange politiske udmeldinger og usikkerhed om økonomien?
Snart kan du få svar på dine boligspørgsmål ved at tilmelde dig ét af Danske Banks boligmøder. I et samarbejde mellem Danske Bank, Realkredit Danmark og home bliver der afholdt hele 58 boligmøder i forskellige byer rundt omkring i landet.
”Vores erfaringer fra tidligere år har vist, at mange deltagere har været glade for at få mere information om boligmarkedet, samt hvad det betyder lokalt og for den enkelte deltager. Vi forventer, at interessen i år vil være mindst lige så stor,” siger Lone Bøegh Henriksen, indehaver home LBH A/S.
Store regionale udsving
På møderne gennemgås blandt andet ’boligmarkedet lige nu’, lånemuligheder og betydningen for det gode liv. Du får tips til, hvordan du får mere ud af din boligøkonomi, det aktuelle lokale boligmarked, renteudviklingen og finansieringsmulighederne.
”Der er sket store udsving på boligmarkedet de senere år, og det kan være vanskeligt at danne sig et overblik – især fordi de regionale udsving er så markante,” siger Lone Bøegh Henriksen.
Her kan du læse mere om boligmøderne (klik på boksen om boligmøder til højre på forsiden), og du kan tilmelde dig det af de 58 møder, der passer dig bedst. Du kan selvfølgelig også ringe eller kigge inden for i en Danske Bank filial eller home-forretning for at høre mere og tilmelde dig.
Møderne starter kl. 18 og varer 2 timer (i Hillerød starter vi dog allerede kl. 17). Der afsluttes med en let anretning.
Boligmøder her i området
København K. 29. september
Lyngby 3. oktober
Hillerød 3. oktober
Frederikssund 5. oktober
Lyngby 10. oktober
Ballerup 12. oktober
Lyngby 13. oktober
Læs mere her
mandag den 12. september 2011
Klar til mere stabilitet
Så kom det langt om længe. Valget! Siden foråret har valgtrommerne buldret lystigt, men det skulle altså blive medio september, før den livlige trafik i stemmeboksene blev en realitet.
Det er efter min bedste overbevisning meget tiltrængt for boligmarkedet, at vi nu får en afklaring på den usikkerhed, der har præget billedet siden foråret. Ligegyldigt hvilken bogstavkombination, der efter valget på torsdag står tilbage som politisk sejrherre, er de nuværende og kommende boligejere i hvert fald vindere. For det tomrum, det vakuum, der har hersket i markedet, vil hurtigt mindskes, når det igen bliver hverdag på Christiansborg.
Op til valget har både rød og blå blok raslet med boligpakke-posen. Selv om en vedtagelse af boligpakken forsvandt i valgkampens tumult, så har begge sider vist en stærk signalværdi om, at det er vigtigt at hjælpe boligmarkedet tilbage på sporet.
Hvad det reelt ender med, må vise sig efter valget. Men det er nærmest lovet med statsgaranti, at alle, der køber nu, vil blive begunstiget af de fordele, der måtte blive lagt i boligpakkerne.
Det er svært at forestille sig, at en boligpakke isoleret set giver boom i handlerne. Vi vil nok nærmere se, at de tvivlere, der er i markedet, får et lille skub i den rigtige retning. Og vi vil med sikkerhed se flere førstegangskøbere og forældrekøbere, der kommer ud af busken.
Husk på at et boligkøb skal være styret af behov, ikke af investeringslyst. Det er ærligt talt vigtigt at huske på!
Lone
fredag den 9. september 2011
130 nye attraktive boliger ved Lyngby Sø
Opførelsen af etape 2 i Lyngby Søpark er i fuld gang – hele projektet tilendebragt i løbet af foråret 2012
Sjælsø er i fuld gang med opførelsen af den store etape 2 på 130 attraktive sønære boliger på Mortonsvej i Lyngby, der tidligere husede Lyngby Tekniske Skole. Byggeriet er på i alt 172 boliger, hvoraf de første 42 blev opført og solgt som ejerlejligheder i 2009. Siden blev den resterende del af byggeriet solgt til PKA, der har valgt at de 130 kommende lejligheder skal være lejeboliger.
Selve udlejningen er lagt i hænderne på home Lone Bøegh Henriksen, der har stor erfaring med udlejning af projektboliger.
”Vi forventer en ganske flot efterspørgsel på boligerne. Dels er den sønære beliggenhed helt i top, dels er der tale om attraktivt kvalitetsbyggeri, så jeg er ikke i tvivl om, at mange vil besøge vores åbne huse i bebyggelsen,” siger Lone Bøegh Henriksen.
De første lejligheder bliver indflytningsklare 1. november, og hele byggeriet er færdigt i løbet af foråret 2012.
Det har været højt prioriteret at planlægge bebyggelsen så de gode udsigtsforhold udnyttes bedst muligt. Samtidig vender boligerne således, at der bliver sydvest-vendte terrasser og altaner til lejlighederne.
Materialevalget er af meget høj kvalitet, og arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen har sørget for en moderne indretning med store lysindfald.
De nuværende og kommende beboere har fremragende muligheder for naturoplevelser. Hvad enten man går, løber eller sejler kano eller kajak, så er området ved Lyngby Sø, Mølleåen og Furesøen lige uden for døren.
Se mere om bebyggelsen på: www.lyngbysoepark.dk eller kontakt home i Lyngby.
torsdag den 8. september 2011
Lettere at ’tjene’ sit sommerhus hjem
Der er bedre muligheder for at supplere udgifter til at eje et sommerhus med nogle ugers udlejning om året. I juli var der flere overnatninger i danske feriehuse, oplyser Danmarks Statistik.
Der blev i alt foretaget 3,7 mio. overnatninger i udlejede danske feriehuse - en stigning på 57.000 overnatninger eller 2 % i forhold til samme måned året før. Især danskere og nordmænd bidrog til stigningen. Danskerne foretog således 63.000 eller 5 % flere overnatninger, mens nordmændene havde 80.000 eller 19 % flere overnatninger i forhold til juli sidste år. 3,7 mio. overnatninger er den bedste juli nogensinde, oplyser Carlos Villaro Lassen, direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.
Det er blevet mere attraktivt at udleje sit sommerhus gennem et bureau, da det såkaldte bundfradrag er hævet fra 10.000 til 20.000 kr.
”Kombineret med de ekstremt lave renter og et prisfald på sommerhuse kan man med nogle ugers udlejning om året eje et sommerhus for et relativt lille beløb,” siger kommunikationschef i home Mads Ellegaard.
Der blev i alt foretaget 3,7 mio. overnatninger i udlejede danske feriehuse - en stigning på 57.000 overnatninger eller 2 % i forhold til samme måned året før. Især danskere og nordmænd bidrog til stigningen. Danskerne foretog således 63.000 eller 5 % flere overnatninger, mens nordmændene havde 80.000 eller 19 % flere overnatninger i forhold til juli sidste år. 3,7 mio. overnatninger er den bedste juli nogensinde, oplyser Carlos Villaro Lassen, direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.
Det er blevet mere attraktivt at udleje sit sommerhus gennem et bureau, da det såkaldte bundfradrag er hævet fra 10.000 til 20.000 kr.
”Kombineret med de ekstremt lave renter og et prisfald på sommerhuse kan man med nogle ugers udlejning om året eje et sommerhus for et relativt lille beløb,” siger kommunikationschef i home Mads Ellegaard.
tirsdag den 6. september 2011
Kom til Åbent Hus og gør et kup
Vi ruller ’den røde løber’ ud for alle boligkøbere d. 18. september
Uanset om du er på jagt efter et hus, en ejerlejlighed eller et fritidshus, er boligmarkedet lige nu et åbent hav af muligheder for en god handel.
Det kan du ved selvsyn konstatere, når vi 18. september holder Åbent Hus og ’ruller den røde løber ud’ for købere i tusindvis af boliger over hele landet.
Aldrig har folk, der er nye på markedet eller blot vil skifte boligen ud, haft så meget at vælge imellem. Renten er historisk lav, og boligpriserne er de mest attraktive i flere år. Så glem for en stund alt om boligpakker fra Christiansborg. De bedste argumenter for at købe bolig nu, og de største gevinster ved at gøre det, er allerede til stede.
Åbent Hus er en god måde på kort tid at se mange boliger i forskellige kvarterer og dermed komme tættere på, hvor det er, man ønsker at bo i fremtiden.
”Erfaringen viser, at mange købere har behov for at se flere boliger, før de præcist ved, hvad de går efter. Derfor er Åbent Hus en oplagt mulighed for at sondere markedet,” siger indehaver Lone Bøegh Henriksen.
Mange steder i landet er boligerne markant lavere prissat end for et par år siden, og mange sælgere er meget interesserede i konkrete bud fra køberne.
Rådet fra home til køberne er, at man går i dialog med sælger.
”Det kan i sidste ende give en bedre handel end at vente på et generelt prisfald,” siger ejendomsmægleren.
I ugen op til Åbent Hus – selv samme uge hvor vi skal stemme til folketingsvalget – kan du på home.dk og i vores avis, homenyt, se, hvilke boliger der er med i Åbent Hus, og hvornår de kan opleves.
fredag den 2. september 2011
Uoverskueligt marked forvirrer købere
Flere fremvisninger, færre handler i 2011. Boligkøberne har sværere ved at beslutte sig
Køberne ser flere boliger, inden de slår til end blot for et år siden, viser nye tal fra ejendomsmæglerkæden home.
I første halvår 2010 skulle ejendomsmæglerne i home vise 9,6 boliger og grunde frem for hver gang, der faldt en handel på plads. I første halvår 2011 er tallet steget til hele 11 boliger. Det er en fremgang på mere end én (1,4) ekstra fremvisning pr. handel. Der er tale om fremvisninger og handler af alle ejendomstyper. Baggrunden er, at der har været lidt flere fremvisninger, 2 %, mens antallet af handler er faldet med 11 %.
Flere boliger man ’bør’ se
Lige nu er der knap 86.000 boliger og grunde til salg i Danmark. For en boligkøber kan det virke næsten uoverskueligt med det store udvalg. Det er cirka 12.000 flere end for et år siden.
”Når der er flere boliger til salg, vil der også være flere boliger, som man ’bør’ se. Vi hører fra vores mæglere, at mange boligkøbere faktisk har svært ved at tage en beslutning, blandt andet fordi udvalget er så stort, og at der hele tiden kommer nye huse til salg,” siger kommunikationschef Mads Ellegaard i home.
Et godt råd er grundigt at få afdækket, hvad der er ens behov, drømme og økonomiske formåen, så man ikke ’shopper’ forvirret rundt. Her kan banken og ejendomsmægleren hjælpe med at sortere mellem boligerne og udpege mulighederne.
Så 20 huse – købte på tre dage
Og så anviser Mads Ellegaard en vej – inspireret af en familie fra Færøerne, der så 20 huse og købte hus hos home i løbet af bare tre dage.
”Gør processen mere kort og kontant: Få overblik over udbuddet, udvælg og se en masse boliger på én gang i et område, gense de mest interessante og gå i forhandling med sælgerne. Det er ikke valgmuligheder, der mangler,” siger home-chefen.
”Vi er rigtig glade for vores køb, og den måde vi gjorde det på,” siger køberen Jákup Petur Eliassen.
Mads Ellegaard fra home mener, at tidspunktet for at købe bolig er unikt – det store udbud in mente.
”Alt i alt er der gode chancer for at finde den rette bolig lige nu. Det er stort set over hele landet, at der lige nu er flere huse at vælge imellem end nogensinde. Renten er historisk lav og priserne er de mest attraktive i flere år,” siger Mads Ellegaard.
torsdag den 1. september 2011
Prisen på nye huse stikker af
Dyrere at bygge nyt hus - samtidig er de brugte huse faldet i pris
Det er i løbet af det seneste år blevet 55.000 kroner dyrere at bygge et nyt hus til 2 mio. kroner. Stigningen på 2,8 % i udgifterne, der dækker over både materialer og lønninger, er den største siden 2008. Tallene, som er fra Danmarks Statistik, dækker over udviklingen fra 1. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011.
I samme periode faldt kvadratmeterpriserne i den eksisterende boligmasse ifølge home husprisindeks med -1,9 %, hvilket svarer til et fald på ca. 33.000 kroner for et gennemsnitshus på 140 kvadratmeter. Med den seneste udvikling betyder det ifølge home, at markedet for brugte huse står stærkt i forhold til at bygge nyt hus.
”Mens priserne på brugte huse tilpasser sig udviklingen i samfundet, er det sværere for byggebranchen at tilpasse sig, fordi lønninger og materialepriser, der er bestemt af henholdsvis overenskomster og verdensmarkederne vejer tungt. Derfor ser vi forskellig prisudvikling på brugte og nye huse, ” siger Mads Ellegaard.
Abonner på:
Opslag (Atom)