Der er bedre muligheder for at supplere udgifter til at eje et sommerhus med nogle ugers udlejning om året. I juli var der flere overnatninger i danske feriehuse, oplyser Danmarks Statistik.
Der blev i alt foretaget 3,7 mio. overnatninger i udlejede danske feriehuse - en stigning på 57.000 overnatninger eller 2 % i forhold til samme måned året før. Især danskere og nordmænd bidrog til stigningen. Danskerne foretog således 63.000 eller 5 % flere overnatninger, mens nordmændene havde 80.000 eller 19 % flere overnatninger i forhold til juli sidste år. 3,7 mio. overnatninger er den bedste juli nogensinde, oplyser Carlos Villaro Lassen, direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.
Det er blevet mere attraktivt at udleje sit sommerhus gennem et bureau, da det såkaldte bundfradrag er hævet fra 10.000 til 20.000 kr.
”Kombineret med de ekstremt lave renter og et prisfald på sommerhuse kan man med nogle ugers udlejning om året eje et sommerhus for et relativt lille beløb,” siger kommunikationschef i home Mads Ellegaard.
torsdag den 8. september 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar