Vi danskere - og ikke mindst boligkøberne – er sortseere samtidig med, at vi er blevet kåret til verdens lykkeligste folkefærd.
Når det kommer til økonomien, er vi pessimister, hvilket man vel ikke kan fortænke os i med de mange budskaber om manglende vækst, krise og gæld, vi bliver bombarderet med fra både ind- og udland.
En analyse fra Danske Bank viser dog, at danske forbrugere som regel er lige rigeligt pessimistiske, når det gælder økonomien. Forbrugerne skyder ofte forkert, når det kommer til økonomien. I de fleste tilfælde er det slet ikke gået så dårligt, konkluderer senioranalytiker i Danske Bank Las Olsen, der har sammenlignet danskernes forventninger til økonomien med den reelle udvikling fra 1990 til i dag.
Og privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin giver ham ret. Forklaringen er, at folk har tendens til at undervurdere deres egen økonomi, fordi der er lavkonjunkturer, lige så vel som de overdriver den ved højkonjunkturer.
Uden at opfordre til uansvarliglighed og jubeloptimisme vil jeg gerne tale for, at vi holder os til en let vinterdepression på grund af mørket og det sure vejr, men ikke lader den økonomiske krise få bugt med os.
Skal vi ikke være enige om det..? For så skidt er det altså heller ikke.
Lone
mandag den 28. november 2011
fredag den 25. november 2011
Laveste rente nogensinde
Rigtig mange boligejere med de populære FlexLån kan lune sig ved en rekordlav rente det kommende års tid. Og de lave renter kommer også nye boligejere til gavn, men det kommer jeg tilbage til.
Ved de store auktioner, som Realkredit Danmark og andre realkreditinstitutter holdt i december sidste år, fik boligejerne med de helt korte et-årige lån også en meget lav rente. Lige omkring 1,5 %. I år bliver den endnu lavere, men det rykker ikke det helt store på den månedlige ydelse.
Det gør det derimod for dem med de kaldte F3- og F5-lån – FlexLån, der kun bliver rentetilpasset hver tredje og hver femte år.
De sparer i omegnen 400-600 kr. om måneden for hver million, de skylder, fordi renterne var relativt høje for henholdsvis tre og fem år siden. Altså en besparelse på over 40.000 kr. over de kommende tre år for en boligejer med en gæld på 2 mio. kroner og et F3-lån med afdrag.
Men hvad så med dem, der er på vej til at købe hus eller lejlighed nu? Jo, de kan også se frem til lave renter i det nye år. De økonomiske eksperter er enige om, at renten nok også holder sig meget lav i 2012. Samtidig er boligpriserne faldet – det gør det attraktivt at købe nu.
Fortæl os, hvad du søger – så finder vi en bolig, der passer dig!
Lone
Ved de store auktioner, som Realkredit Danmark og andre realkreditinstitutter holdt i december sidste år, fik boligejerne med de helt korte et-årige lån også en meget lav rente. Lige omkring 1,5 %. I år bliver den endnu lavere, men det rykker ikke det helt store på den månedlige ydelse.
Det gør det derimod for dem med de kaldte F3- og F5-lån – FlexLån, der kun bliver rentetilpasset hver tredje og hver femte år.
De sparer i omegnen 400-600 kr. om måneden for hver million, de skylder, fordi renterne var relativt høje for henholdsvis tre og fem år siden. Altså en besparelse på over 40.000 kr. over de kommende tre år for en boligejer med en gæld på 2 mio. kroner og et F3-lån med afdrag.
Men hvad så med dem, der er på vej til at købe hus eller lejlighed nu? Jo, de kan også se frem til lave renter i det nye år. De økonomiske eksperter er enige om, at renten nok også holder sig meget lav i 2012. Samtidig er boligpriserne faldet – det gør det attraktivt at købe nu.
Fortæl os, hvad du søger – så finder vi en bolig, der passer dig!
Lone
torsdag den 24. november 2011
Danske Bank: Krisen hjælper også boligejerne
Det positive drukner ofte i strømmen af negativt nyt, lyder det fra en af landets førende bankøkonomer
Den tendens er udviklingen på boligmarkedet et godt eksempel på, hvor flere krise-konsekvenser som faldende renter er godt nyt. At krisen skulle gavne boligmarkedet kan dog langt fra ses på et marked, der fortsat er præget af lav aktivitet og faldende priser, skriver borsen.dk.
"Selvom krisen primært er dårligt nyt for alt, hvad der har med økonomi at gøre, så leverer det faktisk en hjælpende hånd, når vi taler om bolig, og det bliver ofte overset," siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.
Boligpriserne er ikke set lavere i 6-7 år, men danskerne holder sig fortsat tilbage. Der er ellers flere gode grunde til at slå til nu, for kombinationen med historisk lave renter betyder, at den samlede boligydelse er meget lav, lyder fra Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
torsdag den 17. november 2011
Seks måneders piskeslag til husejerne slut
Nyt prisindeks for oktober fra home og Danske Bank viser stigende salgspriser for huse og lejligheder
Bolighandlerne i oktober sætter en stopper for prisfaldet efter seks lange måneder hos landets boligejere. Huspriserne steg på landsplan med 0,9 % fra september til oktober*.
”Det er glædeligt, at vi nu ser et positivt udslag i boligpriserne i oktober. Den historisk lave rente og de lave boligpriser gør, at der er danskere, der har mod på at investere i et nyt hjem. En del er fortsat meget forsigtige, så hverken boligsælgere eller -købere skal se tallene som andet end en indikation af, at priserne har løftet sig lidt fra den foreløbige bund på boligmarkedet,” siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
Husmarkedet er fortsat præget af, at der er mange boliger til salg, og at der er økonomisk usikkerhed i Europa.
”Markedet er på sin vis stabilt. Det er fortsat todelt, hvor det er gode huse og lejligheder til skarpe priser, der bliver handlet. Og så er afslaget ved hushandlen præcis det samme nu som i starten af året - godt 5 % eller lidt over 100.000 kr.,” siger Mads Ellegaard.
Danskere med en stabil indtægt kan nu gå på et boligmarked med en unik kombination af lave priser, stort udvalg og en historisk lav rente.
”På landsplan koster huse og lejligheder det samme som i 2005 – renset for inflation er vi tilbage i 2004 – og alt tyder på, at den ultralave rente kravler endnu længere ned,” siger Mads Ellegaard fra home.
Ejerlejlighederne steg også på landsplan efter fire måneder med faldende priser. Stigningen var i oktober på 0,6 %. Prisstigningen i oktober er drevet af stigende priser i Region Hovedstaden, hvor priserne er steget med 0,7 %, mens priserne i Region Midtjylland faldt 0,9 %.
*Sæsonkorrigeret og tremåneders glidende gennemsnit.
mandag den 14. november 2011
Efter JA-dag kommer JA-tid
Datid er afløst af JA-tid på boligmarkedet. Forstået på den måde, at vi ikke kan blive ved med at tænke tilbage på, hvordan boligmarkedet var engang. I de ’glade’ år 2004, 2005 og 2006, hvor priserne strøg til himmels – samtidig med friværdierne.
Ser vi på nutiden frem for fortiden er det JA-tid, selv om vi er på vej ind i boligmarkedets absolutte lavsæson – de kolde vintermåneder. Ja, måske lige netop derfor, men det kommer jeg tilbage til.
Vores JA-dag sidst i oktober var startskuddet. Vi slog dørene op for køberne og viste, hvad vi har at byde på. Villaer, rækkehuse og lejligheder til skarpe priser.
Historisk lav rente, og priser der er tilbage på niveauet fra 2004, betyder, at det er billigere end længe set at blive boligejer. Den lave rente har dog også en bagside, der hedder fortsat finansiel uro.
At det alligevel er JA-tid skyldes, at danskerne har et opsparet behov for at købe bolig. Folketingsvalget, og den tumult som et sådant altid fører med sig, betød, at efteråret ikke bød på det antal handler, man kunne forvente - selv af et marked på lavpunktet.
Som køber kan man gøre gode handler over vinteren. Mange sælgere drømmer om at få solgt, inden foråret banker på igen. Det betyder mulighed for dialog – og forhandling. Til gavn for begge parter. Drømmer du om at nyde foråret i nye rammer, så er det tiden at handle, da der ofte går en 3-4 måneder, inden boligen kan overtages.
Den mørke tid er JA-tid. God vinterjagt!
Lone
torsdag den 10. november 2011
Leje vs. eje: Fem fordele som herre i eget hus
Er du i tvivl om, det er det rigtige tidspunkt at blive boligejer. Læs hvorfor, det er great…
"Lad ikke den negative presse afskrække dig fra en af livets største fornøjelser."
Sådan skriver RealtyTimes.com - et amerikanske site om ejendomshandel - og lister fem gode grunde til, at det er 'great' at eje sit hjem. Og hvorfor det er nu, du skal købe. Hos home har vi 'fordansket' netmagasinets liste, da den er temmelig universel:
1. Opsparing: Når du betaler husleje, ser du aldrig de penge igen. Det ryger i udlejerens lomme. Det kræver godt nok en relativt stor investering at købe hus eller lejlighed, men du vil få de penge tilbage over tid som værdi bygget op i hjemmet. Køb af ejerbolig er vejen til langsigtet velstand. Historisk set er boligpriserne steget mere end inflationen. En analyse fra Realkredit Danmark over prisudviklingen på boligmarkedet over de seneste 55 år viser, at boligpriserne i gennemsnit steget med 7,4 % om året. Mere interessant er det at se på udviklingen i de reale huspriser, og her viser det sig, at huspriserne realt set er steget med cirka 2,5 % i løbet af de 55 år.
2. Relationer: Lejere har tendens til at se deres naboer komme og gå i en lind strøm. Boligejere har bedre muligheder for at udvikle et godt naboskab, da man typisk bliver boende meget længere i en ejerbolig - vi bor typisk godt 20 år i samme villa.
3. Forudsigelighed: Hvis du tager et fastforrentet lån, er din 'husleje' forudsigelig. Det betyder, at din månedlige udgift ligger fast - i op til 30 år. Ingen huslejestigninger her.
Hvis du betaler 5.000 kr. i dag, så betaler du også 5.000 kr. om ti år. Dette gør det muligt for dig at budgettere og lægge langsigtede finansielle planer. Selv de større investeringer i en ejerbolig er forudsigelige, da man kender levetiden på mange bygningsdele og materialer.
4. Ejerskab: Okay, det er nærmest en selvfølge. Du har foden under eget bord, og der følger nogle frynsegoder med. Du kan renovere, opdatere, male og dekorere, som du vil. Du kan plante træer, udvide terrassen eller gøre havebed til fodboldbane. Hus og have er dit, og du kan tilpasse det til din smag.
5. Gode handler: Det er et godt tidspunkt at købe. Udbuddet er stort. Renten er historisk lav. Boligpriserne har også taget et dyk, viser en beregning fra home og Danske Bank. Priserne er tilbage på 2004-niveau (fratrukket inflation). Boligkøbere kan låne til 4 % på et fastforrentet lån i stedet for 6 % eller højere - eller få rentetilpasningslån til en rente tæt på 1 %. Det betyder store besparelser i hverdagsbudgettet for dagens købere. Kilde: home på basis af RealtyTimes.com
onsdag den 9. november 2011
Tre ting gør eje billigere end leje
Er du på udkig efter en lejlighed på det private udlejningsmarked, så må du regne med, at det er blevet dyrere at komme indenfor. Huslejen er steget med over 30 procent siden 2007, mens ejerlejlighederne er cirka 25 procent billigere
Ofte kan det nu bedre betale sig at købe en ejerlejlighed, skriver Søndagsavisen. For samtidig er lejlighedspriserne nemlig faldet markant, og renten befinder sig rekordlavt.
Den nye balance mellem at eje og leje burde være et tegn på, at boligpriserne har ramt bunden. Alligevel tvivler eksperterne på, at de sidste års prisfald er stoppet.
"Selv om de priser, der handles til i dag, på mange måder er gode nok, betyder det ikke, at priserne ikke kan komme endnu længere ned. Det handler bl.a. om forventninger. Hvis alle regner med, at prisen vil falde yderligere, så vil alle vente med at købe. Det holder gang i den negative spiral," siger Morten Skak, lektor ved Syddansk Universitet til avisen.
Gå i forhandling nu
Ejendomsmæglerkæden home forklarer, at priserne fortsat er under pres flere steder i landet, fordi danskerne fortsat er usikre på fremtiden. Omvendt er det nu, at køberne bør gå i forhandling med sælgerne, fremfor at vente til markedet vender.
"Priserne er allerede yderst fornuftige, og på længere sigt regner vi med, at lejlighederne som minimum følger priserne i samfundet som helhed. Og det samme gør huslejen i lejeboligen. Lejeboligen bliver altså dyrere og dyrere at bo i, mens ejerboligen bliver mere og mere værd for ejeren. Så hvis man bliver boende i længere tid, taler rigtig meget for ejerboligen," siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.
Vælger man et lån uden afdrag - eller betragter man afdraget på lånet som en opsparing - er det faktisk billigere i dag at købe en ejerlejlighed end at bo til leje, skriver Søndagsavisen.
Ti år med home LBH
Den 1. november kunne Catrina Kjeldsen, home Søborg/Dyssegaard, fejre ti års jubilæum
Catrina Kjeldsen startede som elev hos home Lone Bøegh Henriksen i november 2001 – kun kort tid efter 11. september angrebet, hvor verden fra den ene dag til den næste blev forandret.
Catrina havde på det tidspunkt haft et sabbatår efter studierne, og elevansættelsen var kulminationen på en gammel drøm om at blive ejendomsmægler.
”Jeg blev ansat af Lone, som dengang blot havde tre home-forretninger, men alligevel var hun allerede både driftig og innovativ. Derfor var det en meget spændende virksomhed at blive en del af,” fortæller Catrina Kjeldsen.
Siden er der sket meget, og i dag er home LBH en af branchens største virksomheder med ti forretninger i København, Det Grønne Område og Nordsjælland.
I løbet af årene har Catrina været omkring forretningerne i Lyngby og Hillerød, men de fleste år er foregået i Søborg/Dyssegaard, hvor hun i dag har titel af teamleder.
Efter endt elevtid kom statsautorisationen i hus, og senere blev Catrina ligeledes uddannet valuar.
”En af de helt store fordele ved at være ejendomsmægler i denne virksomhed er, at Lone Bøegh altid har satset på udvikling og videreuddannelse. Det betyder, at man altid er under uddannelse og bliver bedre til sit fag. Det er en enorm styrke for virksomheden,” fortæller hun.
fredag den 4. november 2011
Brændeovnen: Ikke til hverdag men til fest
Brændeovnes ry er for godt, og de bør ikke bruges til daglig opvarmning, siger foreningen Astma-Allergi Danmark, der dog ikke vil have brændeovnen forbudt, men have brugen begrænset
Det er nye tal for omfanget af luftforureningen med farlige partikler fra landets cirka 750.000 brændeovne, der får foreningen til at kaste benzin på bålet i debatten om brændeovne.
”Brændeovne har fået et ufortjent ry som god, billig og miljørigtigt opvarmning. Men det overses totalt, at brændeovnsrøg giver mange mennesker sundhedsmæssige problemer og gener,” siger Janne Sommer, biolog hos Astma-Allergi Danmark til fpn.dk og fortæller, at foreningen får mange henvendelser fra borgere, der ikke ved, hvad de skal gøre ved naboernes røg.
Astma-Allergi Danmark vil ikke have brændeovne forbudt, men brugen af de nu omkring 750.000 danske brændeovne begrænset til at brændeovnen tændes op til en hyggestund efter en gåtur i skoven, frem for at den er daglig primær opvarmningskilde, som den i dag er for mange.
”Det kan godt være, det er hyggeligt. Men det var også hyggeligt for 20 år siden, når cigaretfadet gik flittigt rundt om bordet til enhver konfirmation. Det har ændret sig i takt med bedre viden, og det bør vores brug af brændeovne også gøre,” mener Janne Sommer.
Brændeovn et plus for køberne
Hos ejendomsmæglerkæden home oplever man, at en god, nyere brændeovn er et aktiv, når et hus skal sælges – ikke mindst i de tilfælde, hvor den kan supplere opvarmningen af et hus med dyre primære varmekilder. For eksempel oliefyr eller el-varme.
”Brændeovnen er en nødløsning for mange for at holde varmeudgifterne nede. Men hvis man overvejer at investere i brændeovn med henblik på at opvarme huset, råder vi til, at man går hele vejen og får fjernvarme eller naturgas,” siger Mads Ellegaard, der oplyser, at boligkøberne er meget opmærksomme på, hvilket energimærke et hus har.
Hvis det ikke er muligt at skifte til fjernvarme eller naturgas, så er der ifølge home gode muligheder for at supplere med alternative opvarmningskilder til brændeovnen - som solfangere, varmepumper, jordvarme og solceller.
Astma-Allergi Danmark peger på, at selv med den bedste brændeovn, skorsten og korrekt brug så udsender brændeovne mange 100 gange flere skadelige partikler end olie og gas.
torsdag den 3. november 2011
Energivenlige huse mere værd
Et hop på A-G skalaen giver helt op til 70.000 kroner ekstra
Boligkøbere skeler til energimærket, når de skal købe hus. Hidtil har det dog været svært at sætte tal på, hvor meget mere huset med det gode energimærke skal koste. Men nu har Realkredit Danmark forsøgt at regne på sagen. Økonomerne når frem til, at et spring fra et energimærke til det næste på skalaen fra A-G kan sættes til en ekstra værdi på cirka 70.000 kroner.
Som boligsælger skal man dog ikke per automatik regne med at kunne hente gevinsten. For beliggenhed samt boligens stand og pris spiller stadig en langt større rolle for køberne end energimærket.
"Et ringe energimærke kan oftest rettes op, hvilket er sværere med beliggenhed. Og de samlede månedlige besparelser på energiregningen er trods alt relativt små i forhold til boligens pris eller dyre ombygninger," siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig, der står bag analysen.
Fra D til C = 45.000 kr.
Ifølge udregningen koster det i snit 8.600 kroner at opvarme et A-mærket hus, hvorimod man i et F-mærket hus skal op med i snit 19.400 kroner.
Direkte omregnet betyder forskellen i opvarmningsudgifter, at en sælger burde kunne tage 45.000 kroner mere for eksempelvis et C-mærket hus end for et D-mærket hus med udgangspunkt i et fastforrentet lån. Med et afdragsfrit lån, stiger forskellen til cirka 70.000 kroner fra et energimærke til det næste.
80 % bider mærke i mærket
En undersøgelse fra home bekræfter, at energirigtige huse står meget højt på ønskelisten, når danskerne er på jagt efter ny bolig.
Hele 74 procent af danskerne svarede i undersøgelsen fra 2010, at et lavt energiforbrug har ’stor betydning’, og ni procent siger endda, at det har ’afgørende betydning’. Mere end otte ud af ti svarede altså, at de vil lægge markant vægt på, hvad det koster at varme huset op.
”Og der er ingen tvivl om, at energiforbruget på sigt vil fylde endnu mere i danskernes boligjagt,” siger indehaver Lone Bøegh Henriksen
Hun råder boligkøberne til at se på den samlede udgift ved at bo i et hus og ikke blot at fokusere på nettoydelsen, hvor energiforbruget ikke indgår.
Siden 2006 har over en kvart million ejendomme fået et energimærke.
Abonner på:
Opslag (Atom)