Vi flotter os i haven – også til glæde for tyvene

Det er ikke længere havemøbler i hvid plast, en rusten grill og en havelampe på tilbud, der står på terrassen. Design og god kvalitet er også rykket uden for i haverne, og det sætter tyvene pris på.

Topdanmark modtager i stigende grad anmeldelser om stjålet haveinventar - noget man stort set ikke tidligere fik anmeldelser om.

”Danskerne fylder i dag ikke blot deres hjem og sommerhus med lækre møbler. De bruger også flere penge på indretningen af haven. I gamle dage da alle havde hvide plastikstole i haven, var der ingen, der løb med dem, men i dag køber folk dyre havemøbler og udendørs PH lamper. Det gør tyvenes arbejde endnu lettere – de behøver ikke engang bryde ind i huset,” siger skadeschef Susanne Møllegaard i Topdanmark.


Skaber god stemning
Ifølge ejendomsmæglerkæden home er der gode forklaringer på, hvorfor danskerne også indretter sig godt – og i nogle tilfælde dyrt – i haven.

”Behagelige møbler og stemningsfulde lamper er med til at give haven karakter af et opholdssted. En have, der er indrettet med hyggekroge og terrasser, virker ekstra indbydende, og det skaber en god stemning – at her har man lyst til at opholde sig. Og det betyder meget for mange nuværende boligejere og kommende købere,” siger Mads Ellegaard, homes kommunikationschef.

Topdanmark opfordrer boligejerne til at tage nogle forholdsregler.

”Først og fremmest bør man altid pakke sine dyre havemøbler og grillen væk, når man ikke bruger dem. Og så er det en god idé at installere tænd- og sluklamper i haven, så tyvene i det mindste ikke uforstyrret kan afinstallere den dyre udendørs PH lampe,” siger skadeschef Susanne Mølgaard.

Er man alligevel uheldig, er det værd at overveje, om det er besværet værd at have så dyre lamper i haven, for ifølge Topdanmark kommer tyven ofte igen.

Varmepriser hemmelig joker for boligkøbere

Dyr eller billig varme lige så vigtig som fastrente- eller F1-lån

Forskellen i varmeregningen til oliefyr og fjernvarme koster husejere det samme som forskellen på realkreditlån med fastrente og F1-lån. Varmepriser er dermed en hemmelig joker på boligmarkedet.

De fleste huskøbere kender boliglånets grundsætning: Fastforrentet lån er her-og-nu dyrere end et lån med variabel rente. De fleste ved også, at et hus med oliefyr generelt er dyrere i varme end et hus med fjernvarme. Men de færreste ved, at forskellen på oliefyr og fjernvarme kan koste en nyslået huskøber det samme som forskellen på 5 % obligationslån og F1-lån. En beregning fra home sætter tal på, hvad valget af boliglån kontra valget af varmekilde betyder for husholdningsbudgettet.

771 kr. pr. måned
For et 140 m2 hus er forskellen på hele 771 kr. om måneden* ved at vælge et hus med fjernvarme frem for et tilsvarende hus med oliefyr, og det svarer omtrent til den kontante besparelse ved at låne 1 mio. kroner med F1-rente frem for 5 % fastforrentet (begge lån er med afdrag), viser beregningen fra home. Forskellen i månedlige udgifter på de to lånetyper er på 831 kr.

Varm joker
Varmeregningen er en hemmelig joker på boligmarkedet, som boligkøbere og boligsælgere med fordel kan have sig for øje.

”Lige nu fokuserer boligkøberne mest på boligpriser og rente, men varmeudgifterne har potentiale til at blive en særdeles vigtig faktor på boligmarkedet de kommende år,” siger Lone Bøegh Henriksen.

Få råd til mere hus
Hvis huset i stedet for olie er opvarmet med el, så betyder varmeudgifterne langt mere end renten på lånet. El koster husejeren tæt på 1400 kr. mere hver måned end fjernvarme.

”Jo mindre varmeregning, jo mere hus kan køberne i princippet få råd til – eller jo billigere kan de sidde i huset. Og det er også en fornuftig tankegang at følge for nuværende boligejere. Hvis de kan skifte til billigere varme eller energirenovere huset, kommer de til at sidde billigere, og deres hus vil fremstå mere attraktivt, når det engang skal sælges,” siger Lone Bøegh Henriksen.

Et realkreditlån på 1 mio. kr. svarer til en kontantpris på 1,25 mio. kr. for huset (80 % realkreditlån, 15 % banklån, 5 % udbetaling). Ifølge Boligmarkedsstatistikken (for 4. kvartal 2010) kan man i 37 af landets 98 kommuner købe mindst 140 m2 for 1,25 mio. kr. Jo højere boligpris, jo mindre fylder varmeregningen i husejerens samlede budget – fordi renteudgifterne til realkreditlånet så vil være større. Det modsatte gælder, hvis det er et billigere hus – her vil varmeregningen udgøre en større andel af budgettet – fordi renteudgifterne vil være lavere.

Huspriser bryder tre måneder med fald

Sidste måneds husprisindeks fra home og Danske Bank viser, at salgspriserne på huse og rækkehuse steg i marts - efter tre måneder med fald.

I marts steg handelspriserne på enfamiliehuse steg med 0,4 % på landsplan (sæsonkorrigeret) i forhold til februar - målt som et tremåneders glidende gennemsnit. Den lille stigning i huspriserne bryder dermed de seneste tre måneders faldende huspriser.

Stigningen i marts ændrer dog ikke ved, at huspriserne er knap 3 % lavere end i november sidste år, hvor de seneste måneders fald blev indledt. Når man indregner marts måneds stigning i huspriserne, så ligger huspriserne på landsplan dog fortsat omkring 3,5 % højere sammenlignet med bunden i maj 2009.

”De seneste tal fra home husprisindeks viser, at vinterkulden er drevet over, og at forårssolens første stråler nu rammer boligmarkedet. Det er dog endnu for tidligt at udtale sig om, hvor varm sommeren bliver,” siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.

Han ser tegn til, at flere huskøbere ikke har lyst til at vente længere på at komme videre med deres boligplaner:

”Vi ser en tendens til at folk, der over længere tid har forholdt sig afventende overfor at købe bolig efterhånden er trætte af at vente og nu realiserer boligdrømmen. Boligkøbere får da også mere for pengene end tidligere,” siger Mads Ellegaard og påpeger, at køberne også har rekord mange boliger at vælge imellem.

home husprisindeks og home ejerlejlighedsprisindeks er landets mest aktuelle statistikker over udviklingen på boligmarkedet. De to indeks over salgspriser udarbejdes hver måned i samarbejde med Danske Bank på baggrund af handler gennemført i home.

Både skidt og kanel i boligdebatten

Positive, negative samt forvirrende tal, statistikker og udtalelser kommer rullende ind, så det kan være svært at bevare overblikket – og hvad det mon vil betyde for boligmarkedet. Både for boligejere, boligkøbere - og os ejendomsmæglere. Senest da de Radikale i begyndelsen af ugen luftede en ide om at afvikle fastfrysningen af boligskatten. Dette indlæg i valgkampen fik dog ikke fodfæste og blev afvist af de øvrige partiers ordførere.

De seneste tal for forbrugertilliden viser endelig spirende optimisme blandt os danskere, der kunne tyde på, at vi er ved at komme ud af finanskrisens lange skygge. Regionalt underbygges dette blandt andet i vores egen virksomhed, hvor de 10 forretninger under home LBH i marts måned har haft det største antal handler siden finanskrisens indtog.

Endnu et positivt – endda meget positivt – signal kommer fra Danmarks Statistik, der viser fald i ledighedstallene. Meldingen får blandt andet Danske Bank til at konkludere, at arbejdsmarkedet igen er vendt. Det er godt nyt, for arbejdsløsheden er en af de største trusler mod privatøkonomierne og nationaløkonomien.

I den anden retning trækker de stigende renter. Det er slut med de ultralave renter, som vi har kendt gennem de seneste 24 måneder. Men renten er fortsat lav, og selvom den nu stiger igen, er der langt op til niveauet for bare tre år siden.

Disse både positive og lidt negative meldinger krydres med forvirrende meldinger, nemlig den debat om vores realkreditsystem, som den seneste tid har floreret i dele af pressen. Skal vores realkreditsystem laves om, hvad med afdragsfrihed, hvad med lånegrænsen?

Jeg skal afholde mig fra at gætte på konsekvenser af alle disse ’måske’er’, det er der mange andre, som gør. Jeg vil blot slå fast, at prisniveauet lige nu er markant lavere end for 3-4 år siden, renten er fortsat lav – og der er et flot udbud at vælge imellem.

Derfor: Vælg bolig efter behov og brug din sunde fornuft, det må ærligt talt være det bedste råd!

Lone

Så meget koster et hus i din kommune i 2025

Hvad er prisen på et parcelhus i 2025? Det giver home på basis af en langtidsprognose fra Realkredit Danmark et forsigtigt bud på.

Vi har regnet på et 140 kvadratmeter hus, der koster 1.670.000 kr. i dag (det var den gennemsnitlige pris for et parcelhus ved udgangen af 2010. Samme beregning er gennemført for et parcelhus i de enkelte kommuner.
Ifølge prognosen fra Realkredit Danmark kan vi – set over 15 år – forvente af huspriserne stiger 2,5 % om året. Det vil sige, at huspriserne om 15 år vil være knap 45 % højere end i dag.

Derfor vil huset i dag til 1.670.000 kr. koste 2.420.000 kr. i 2025. Det svarer til en stigning på 750.000 kr.

”De fleste køber hus, fordi de har tænkt sig at bo der i mange år – vi bor omtrent 20 år i vores huse i snit. Derfor er et hus mest af alt et langsitet omdrejningspunkt for vores liv og familie. Når det er sagt, så holder danskerne meget øje med den pris, som boligen potentielt kan sælges for, da det har betydning for vores økonomiske tryghed og mulighederne for lån,” siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home og tilføjer:

”Med alle forbehold in mente så peger langtidsprognosen på, at der ikke venter en lige så stor prisstigning ved at købe en bolig som tidligere. Et typisk hus i Danmark vil være 750.000 kr. mere værd om 15 år, når man ikke inddrager inflationen i beregningen.”

Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig i Realkredit Danmark understreger, at der er mange faktorer, der kan trække op og ned, når man skuer så langt frem i tiden – og derfor skal prognosen naturligvis vurderes med forbehold.
RDs vurdering er, at huspriserne over de kommende ti til tyve år nominelt stiger 2-3 %, hvis inflationen i øvrigt holder sig i omegnen af 2 %.

Prognosen – og dermed homes beregning – tager ikke højde for eventuelle tendenser, der måske kan påvirke huspriserne lokalt, så den fremskrevne huspris i 2025 i hver kommune skal derfor ses med dette ekstra forbehold.


Kommune - Stigning i kr.
Gentofte 2.039.317
Hørsholm 1.781.994
Lyngby-Taarbæk 1.732.350
Rudersdal 1.697.078
København 1.530.194
Gladsaxe 1.436.428
Furesø 1.339.649

Tvangsauktioner faldt 9 % i marts

Danske boligejere vinder mere og mere økonomisk fodfæste i kølvandet på finanskrisen. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af tvangsauktioner faldt fra 433 i februar til 392 i marts. Det svarer til et fald på 9 %. Også over de seneste 12 måneder har antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner været faldende. Tilbage i marts 2010 lå antallet af tvangsauktioner på 513.

”Samlet set kan vi konkludere, at antallet af tvangsauktioner umiddelbart ser ud til at have toppet tilbage i starten af 2010 på et væsentligt lavere niveau end tidligere frygtet, og langt fra de niveauer, vi så under boligmarkedskrisen i dansk økonomi tilbage i starten af halvfemserne,” siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark i en kommentar til de nye tal.

Han mener blandt andet udviklingen skal ses i lyset af en mere gunstig udvikling på arbejdsmarkedet end tidligere vurderet - den officielle arbejdsløshed er i øjeblikket omkring 110.000 fuldtidsledige, og der var enkelte økonomiske prognoser, der spåede denne op i omegnen af 200.000 personer, da krisen var på sit højeste.

Ifølge home er det en god nyhed for boligejerne og boligmarkedet, da et almindeligt boligsalg altid er at foretrække frem for en tvangsauktion. For den enkelte boligejere giver et almindeligt salg en bedre pris og dermed et bedre udgangspunkt for at komme videre.

Den store udbredelse af FlexLån® og afdragsfrie lån spiller ifølge Realkredit Danmark en særdeles vigtig rolle, da de rekordlave renter hos centralbankerne hurtigt blev omsat i rekordstore rentebesparelser i husholdningerne. Selve muligheden for at sætte afdragene i bero har også givet en hjælpende hånd til de danske familier, der er blevet ramt af ledighed, hvilket kan have været med til at holde en tvangsauktion fra døren.

Vi sparer op til bedre tider

Danskerne garderer sig mod krise og arbejdsløshed ved at spare op. Hvert år sætter en dansk familie i gennemsnit cirka 34.000 kroner til side, som værn mod dårlig tider. Det svarer til en samlet privat opsparing på 86,5 mia. kroner, viser en analyse, som Danske Bank har offentliggjort.

Mens opsparingskontoen bugner, står forbruget i stampe i en sådan grad, at det skader udviklingen i dansk økonomi, vurderer eksperter.

”Det er absolut en trussel. Danskerne har en udtalt krisebevidsthed, mange frygter arbejdsløshed og faldende boligpriser får os til at spare op,” siger lektor i statskundskab Johannes Andersen, Aalborg Universitet, til Berlingske Tidende.

Årsagen er, at vores privatforbrug er den vigtigste motor, når det handler om at skabe job, vækst og mindske underskuddet på det offentlige budget.

Ifølge ejendomsmæglerkæden home påvirker danskernes ’kriseberedskab’ også boligmarkedet. Mange købere indtager stadig en afventende position, selv om mange i løbet af 2010 har opnået en vis klarhed over, hvor de står økonomisk.

”Dem, der har økonomi til at kigge på hus, har for manges vedkommende fået mere klarhed over deres økonomiske situation og jobsituation i løbet af 2010. Det er afgørende for danskernes mod på at købe hus eller skifte det gamle ud med et andet,” siger kommunikationschef i home Mads Ellegaard.

Som boligsælger bør man dog fortsat være realistisk optimist. Samtidig med den langsomt stigende interesse fra køberne er der et stort boligudbud. Og renten forventes at stige fra det nuværende meget lave niveau.

Her er sommerhusenes guldalder

Langt de fleste sommerhuse er ejet af folk mellem 40-65 år, viser en opgørelse fra Realkredit Danmark. Faktisk ejer de midaldrende 2 ud af 3 sommerhuse.

Hos home ser vi samme billede blandt køberne. Når børnene er fløjet fra reden, er der både overskud i tid og kroner til at få sig et hus nummer to.

”Rigtig mange danskere køber et sommerhus, når de er midt i livet. Vi har tidligere analyseret os frem til, at de fleste – tæt på seks ud af ti – køber sommerhus, når de er fra midt i fyrrene og op. Et sommerhus bliver så symbolet på et sted, hvor vi kan koble af i ferier og weekender, og hvor vi kan samle hele familien til hygge – børn som børnebørn,” siger kommunikationschef Mads Ellegaard fra home.

Folk over 65 år ejer hvert 4. sommerhus, og det betyder, at 9 ud af 10 sommerhuse tilhører danskere, der er fra 40 år og opefter. De 30-39-årige ejer knap hvert 10. hus, mens de 18-29-årige besidder sølle 1 %.

Sikker handel i alle faser

Der er mange faser i en ejendomshandel. Det er naturligvis vigtigt, at du vælger en mægler, der har kompetencerne, redskaberne og markedsføringsplatformene til at finde frem til de eventuelle købere. Altså at du får den rigtige og frem for alt realistiske vurderingspris, at der udarbejdes en individuel plan for salget, at boligen markedsføres bredt over for så mange mulige købere som muligt, og at salget varetages af en dygtig, engageret og ordentlig sælger.

Tillid og god kemi mellem sælger og ejendomsmægler er derfor en uvurderlig faktor. Men for tryghedens skyld er det også vigtigt, at der er et team af professionelle kollegaer bag ejendomsmægleren, som kan varetage dokumenthåndtering og sagsbehandling i den forholdsvis omfattende og til tider komplicerede affære, en bolighandel kan være.

Hos home Lone Bøegh Henriksen A/S har vi vores eget service- og kompetencecenter, der med veluddannede specialister fører din handel sikkert i hus. Når underskrifterne er sat, går et stort apparat i gang, så alt ender på en tilfredsstillende måde. Der udarbejdes refusionsopgørelse ved overtagelsen, lån indfries eller aflyses, vi sikrer at købers skøde er tinglyst uden retsanmærkninger osv.

Alle disse lidt bureaukratiske men nødvendige elementer er en del af en helt almindelig bolighandel. Vores meget kompetente medarbejdere sørger for, at alt foregår rigtigt og smidigt, så du så hurtigt som overhovedet muligt kan få købesummen frigivet.

For det er ærligt talt vigtigt, at du føler tryghed gennem hele handelen.

Lone