torsdag den 27. januar 2011
Dyrt for boligejere at holde sig tørskoede i fremtiden
Hver tiende danske bolig risikerer at blive oversvømmet, hvis klimaforandringer giver flere voldsomme regnskyl i fremtiden, vurderer Teknologisk Institut ifølge DR.
Og det kan blive dyrt for de danske boligejere, for flere forsikringsselskaber vil stille større krav til boligejerne om at sikre deres kælder bedre mod oversvømmelse. Det kan for eksempel være med de såkaldte højvandslukkere, der forhindrer kloakvand i at blive presset ind udefra.
”Hvis man har en kælder, hvor installationerne sidder lidt uhensigtsmæssigt, og man også har toilet i kælderen, så kan det i nogle tilfælde løbe op i 50.000 kr.,” siger centerchef Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut til DR.
Lovmæssigt er det boligejernes eget ansvar, hvis der kommer vand i kælderen. Omvendt er det kommunerne, der skal løse problemet med oversvømmelse, hvis vand trænger ind i huse fra stueplan.
Danskerne ønsker klart at kende risikoen for oversvømmelse, viser en spørgeundersøgelse, som home har gennemført i sit boligpanel. Her svarer 93 % ja til, at de ønsker et offentligt kort, der udpeger, hvor der er risiko for oversvømmelser. Kun 3 % ønsker ikke, at kortet bliver offentligt, mens 4 % svarer ”ved ikke”.
Derfor opfordrer home-kæden myndighederne til, at de opprioriterer det nødvendige forebyggende arbejde. Og hvis kortlægningen bliver gjort offentlig, bør den være gennemtænkt, så den tager hensyn til både nye husejere og de eksisterende boligejere i et område.
”Boligejerne ønsker gennemsigtighed, og det bakker vi op om. I længden vil det være til fordel for alle, hvis risikoen bliver afdækket, fordi det gør det synligt, hvor myndighederne og den enkelte husejer bør forebygge, så færre oplever at få vand i huset,” siger indehaver Lone Bøegh Henriksen.
onsdag den 26. januar 2011
Sådan gik 2010
Et endeligt farvel til finanskrisen er godt på vej. Endnu er vi ikke på samme niveau som tidligere, men 2010 har været et udmærket år for boligmarkedet her i området – og hos home har vi haft masser at se til.
Sidste år fik vi 1.459 boliger til salg gennem de 10 forretninger under home LBH. Det er en stigning på knap 23 procent i forhold til året før. Af disse havde vi ved årsskiftet allerede fundet nye ejere til 810 af dem – det er ligeledes en stigning på omkring 20 procent. Siden nytår er endnu flere handler blevet lukket, og gennem de kommende måneder vil vi hver eneste dag føre nye købere og sælgere sammen.
Vores service- og kompetencecenter i Søborg, der tager sig af eftersagsbehandling på et højt fagligt professionelt niveau, har haft endnu mere at se til, da vi også servicerer en række af mine kollegaers home-forretninger. Centret oplevede en stigning på knap 12 procent og nåede op på at behandle i alt 2.340 bolighandler.
Så alt i alt er der primo 2011 godt gang i boligmarkedet i København, Det Grønne Område og Nordsjælland. Blandt andet derfor har min gode kollega og samarbejdspartner, Thomas Lausen, valgt at åbne en ny forretning i området – i Allerød, hvor home slår dørene op i februar måned.
Åbningen af den nye forretning kommer som en naturlig følge af den stigende aktivitet og optimisme i markedet. Og senere på foråret forventer vi at åbne endnu en ny forretning, såfremt udviklingen fortsætter – og det er der ærligt talt meget, der tyder på.
Lone
mandag den 24. januar 2011
En god kælder sælger huset
Stor efterspørgsel på kældre blandt huskøbere. En kælder i god stand får prisen til at stige
En kælder i god stand kan gøre et hus mere værd og nemmere at sælge det, end hvis der ikke var en kælder. Det vurderer home og flere andre ejendomsmæglere ifølge Bolius.
”Det er et stort aktiv for et hus, hvis det har en kælder, fordi mange boligkøbere opfatter en kælder som en mulighed for at få en masse ekstra plads. Det er jo klart, at hvis en villa på 90 kvadratmeter har fuld kælder, så stiger prisen, fordi boligkøberen på sin vis kan få dobbelt så meget plads," siger Lone Bøegh Henriksen, der har 10 home-forretninger.
Det betyder altså en klar merværdi for et hus, hvis der er en kælder, som er i en god stand, vurderer hun, men understreger, at det altid er helhedsindtrykket, der tæller, når man skal sælge en bolig, så det er svært at sige, hvad en kælder helt præcist kan betyde for prisen.
Lone Bøegh Henriksen mener, at en kælder altid er et plus for et hus, næsten lige meget hvilken stand den er i, fordi der er så mange muligheder for udnyttelse af den. Hun oplever i hvert fald, at kældre er utrolig efterspurgte blandt huskøbere.
Ifølge Lone Bøegh Henriksen er det især er børnefamilier, der er meget interesserede i at få hus med kælder.
En kælder i god stand kan gøre et hus mere værd og nemmere at sælge det, end hvis der ikke var en kælder. Det vurderer home og flere andre ejendomsmæglere ifølge Bolius.
”Det er et stort aktiv for et hus, hvis det har en kælder, fordi mange boligkøbere opfatter en kælder som en mulighed for at få en masse ekstra plads. Det er jo klart, at hvis en villa på 90 kvadratmeter har fuld kælder, så stiger prisen, fordi boligkøberen på sin vis kan få dobbelt så meget plads," siger Lone Bøegh Henriksen, der har 10 home-forretninger.
Det betyder altså en klar merværdi for et hus, hvis der er en kælder, som er i en god stand, vurderer hun, men understreger, at det altid er helhedsindtrykket, der tæller, når man skal sælge en bolig, så det er svært at sige, hvad en kælder helt præcist kan betyde for prisen.
Lone Bøegh Henriksen mener, at en kælder altid er et plus for et hus, næsten lige meget hvilken stand den er i, fordi der er så mange muligheder for udnyttelse af den. Hun oplever i hvert fald, at kældre er utrolig efterspurgte blandt huskøbere.
Ifølge Lone Bøegh Henriksen er det især er børnefamilier, der er meget interesserede i at få hus med kælder.
torsdag den 20. januar 2011
Mange mulige købere så på boliger
9. januar trodsede 400 personer eller par vintervejret og deltog i home LBHs Åbent Hus
Vintervejret var absolut ikke specielt indbydende til udendørs aktiviteter søndag den 9. januar. Alligevel var der besøgende i de fleste af de lidt over 150 villaer, som var med i home Lone Bøegh Henriksens Åbent Hus denne dag. Fremmødet i lejlighederne var til gengæld ikke overvældende, men villafolket var kommet ud.
”Sådan er det som regel. Det skyldes primært, at der er mange flere detaljer at se efter, hvis man er på husjagt – kælder, have, tag, osv. I lejlighederne er det primært beboelsesrummene, og de kan ofte vurderes ud fra billeder og oplysninger på nettet. I det hele taget er der flere fremvisninger ved villaer end ved lejligheder,” siger statsaut. ejendomsmægler og partner, Per Mørkenborg.
Især i Ballerup, Herlev og Bagsværd var interessen stor. Omkring 200 personer eller par var på besøg i de cirka 90 boliger, der på dagen havde åbne døre.
”Og det var rigtig godt spredt ud. I nogle få var der ikke besøg, men i resten havde vi 3-4 interesserede i hver,” siger Per Mørkenborg, der tilføjer, at der traditionelt er mere aktivitet ved Åbent Hus, når foråret har meldt sin ankomst.
”Dels er vejret bedre, dels giver flere dagtimer, sol og fuglefløj os mere lyst til at være udendørs,” fastslår ejendomsmægleren.
mandag den 17. januar 2011
Punktum for fotokonkurrencen
Gennem hele 2010 afholdt vi en stor fotokonkurrence, hvor alle personer med bopæl i vores store udgivelsesområde kunne deltage. Og det benyttede mange sig af, vi har gennem året modtaget mere end 600 billeder fra omkring 75 forskellige læsere.
Den samlede vinder blev Paul Christiansen fra Lyngby med et smukt efterårsmotiv taget over Bagsværd Sø i oktober måned. Han fik for nylig overrakt blomster, chokolade, vin og et gavekort til et nyt kamera eller udstyr.
Deltagerne blev bedt om at indsende billeder, der viser hvilke elementer, som er med til at gøre deres område attraktivt. Som i Paul Christiansens tilfælde var det altovervejende naturen, der blev fotograferet.
Vinderen fik for nylig overrakt sin præmie af indehaver Lone Bøegh Henriksen. Vi takker for de mange indsendte billeder og sætter hermed punktum for konkurrencen.
Abonner på:
Opslag (Atom)