onsdag den 21. januar 2015

Lækre lejligheder i Henriksholm



De første 24 lejligheder i to "møllehjul" er nu sat til salg. Og interessen er stor for halvdelen er allerede solgt eller reserveret

På Henriksholms højeste punkt ved Vedbæk med frit udsyn over det smukke dallandskab, skov og kuperede marker opføres fire eksklusive punkthuse i tre etager.
Hvert hus indeholder 12 moderne og rummelige lejligheder og er udformet som tre fritliggende "møllevinger" omkring et atrium. Fra atriummet kan du tage elevatoren direkte til din lejlighed fra parkeringskælderen, hvilket sikrer, at du altid kommer tørskoet fra bil til bolig. Nemmere bliver det ikke! I parkeringskælderen har du også dit eget depotrum.

Prøv udkigstårnet
De helt unikke landskabs- og udsigtskvaliteter har spillet en afgørende rolle for formgivningen af punkthusene. Husene opføres i enkle kvalitetsmaterialer, der harmonerer med omgivelserne og den øvrige bebyggelse på Henriksholm. De mange skrå flader, de lyse changerende tegl og de store glaspartier, skaber en varieret og transparent bebyggelse, der både udskiller sig fra mængden og giver et flot med- og modspil til det omkringliggende landskab.
Hvert punkthus rummer fire forskellige lejlighedstyper på henholdsvis 80, 90, 125 og141 kvadratmeter. For nylig har Kongeegen, der står bag Henriksholm, opført et udkigstårn lige der, hvor punkthusene bliver opført. Således kan mulige købere allerede nu opleve udsigten fra hhv. stueplan, første og anden sal.
Boligerne sælges via home Lone Bøegh Henriksen A/S, som sørger for at holde åbent hus på området.

Byg selv i Henriksholm
Ønsker man at bygge sin helt egen drømmevilla, så er det også muligt, for der er ni attraktive grunde til salg. Her kan opføres villaer på op til 350 kvadratmeter i to plan, og man bestemmer selv, hvem der skal tegne og opføre villaen.
Se mere her eller kontakt home Lone Bøegh Henriksen A/S.

Ingen kommentarer: