Råmosen er et spændende område - centralt i Ballerup og samtidig tæt på naturen
For Arkitektgruppen sælger home nu 38 velbeliggende byggegrunde i et naturskønt område i Ballerup, som er en del af det nye byudviklingsområde øst for Ballerup. ”Råmosen” dækker et areal på 6,5 hektar, hvor de 38 grunde er placeret. Desuden planlægges der i hvert af de fire hjørner otte rækkehuse.
Grundene er på mellem 620 og 940 kvadratmeter, og ”Råmosen” vil fuldt udbygget blive et særdeles attraktivt kvarter med både rækkehuse og parcelhuse, hvor der skabes perfekt rum for både singler, par og børnefamilier.
”Der er flere udstykninger på vej i området, men dette er den første, der har en godkendt lokalplan, og nu er vi klar til at udbyde grundene. Salget har vi lagt i hænderne på home Lone Bøegh Henriksen, siger direktør Tony Christrup fra Arkitektgruppen.
Attraktiv beliggenhed
Han tilføjer, at samarbejdet med både home og Ballerup Kommune hidtil har været fremragende, og han forventer stor køberinteresse for grundene.
”Det er virkelig en attraktiv beliggenhed, som de nye beboere får. ”Råmosen” er placeret ganske centralt i Ballerup, men alligevel med naturen lige om hjørnet. 400 meter væk ligger den fredede Råmose, som består af 29 hektar mose, eng, græsarealer og åbent vand med et rigt dyre- og planteliv,” fortæller han.
Mod nord grænser området op til landsbyen Pederstrup med et idyllisk gammelt gadekær. Men samtidig er der kort afstand til Ballerup centrum med skoler, institutioner, indkøb og offentlig transport. Der er for eksempel mindre end 1500 meter til stationen. Samtidig er der masser af muligheder for udendørs aktiviteter som for eksempel løb i de grønne områder. Og der er desuden kun et par kilometer til den nærliggende Smørum Golfklub.
Også indehaver Lone Bøgeh Henriksen fra home er begejstret.
”Råmosen har lige præcis den beliggenhed, som mange familier søger – bynært og centralt, men også med let adgang til natur. Jeg forventer, at der vil være pæn interesse for at bygge hus på stedet,” siger hun.
Fra kommunens side lægges der op til, at området færdigudbygget vil fremstå som en fuldt integreret bydel med gode stisystemer til blandt andet skole og station.
Hør meget mere om Råmosen hos home.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar