Fem tips når du fremlejer et værelse

Jagten på en studiebolig er i fuld gang, og antallet af forældrekøb er på sit højeste. Få fem tip til harmoni i lejligheden

Det er altid rart at dele regningen med nogen, og det kan endda ske i godt selskab.
Mange gange er det ikke kun ’barnet’, der har glæde af det, når forældrene køber en lejlighed som studiebolig. Ofte er der også et værelse til en ven eller bekendt, der kan flytte ind.

Disse fem råd kan hjælpe til harmoni i lejligheden:

1.      Lejere på – næsten - lige fod
Det er en god ide, hvis I kan flytte ind i lejligheden samtidig – selv om det selvfølgelig kan være svært i praksis. Så føles det mere som et fællesprojekt, uden at nogen har særlige ’ejerfornemmelser’.
Det er også et plus at være nogenlunde i samme økonomiske situation. Både i forhold til husleje og regninger, men også i forhold til hvor mange penge man skal bruge på tv-pakke, internet mm. Hvis det ene værelse er større end det andet, kan man evt. løse uligheden ved, at den ene betaler lidt mere end den anden. Man kan for eksempel aftale en pris per kvadratmeter.

2. Afstem jeres forventninger
Snak om, hvilke tanker I har gjort jer om det at bo sammen. Vær ærlig - og gør det helst med det samme. Hvordan skal man forholde sig til gæster, huslige gøremål, deling af ejendele og mad?

3. Bedste venner kan også blive uenige
Har du tanker om at flytte sammen med din bedste ven, er det en god ide at give det en ekstra overvejelse. Selvom man har været bedste venner siden børnehaven, er det ikke sikkert, at man kan blive enige om det at bo sammen.

4. Gå på kompromis
Selvom din lejer nogle gange kan være irriterende - så husk at se det i et større perspektiv. Vælg dine kampe med omhu. Ved god planlægning og åben kommunikation kan det blive en god oplevelse at bo sammen.

5. En lejekontrakt er vigtig

Det er vigtigt, at både du og din lejer har en underskrevet kontrakt. Dermed har I styr på rettigheder og økonomisk ansvar, hvis der skulle opstå uenigheder senere hen – eksempelvis ved fraflytning.

Vi søger bolig nær vores søskende

 

En for alle, alt for sine søskende. Danske søskende holder sammen, bor ofte tæt på hinanden og er der for hinanden.

 

Sådan lyder de hjertevarme konklusioner i en undersøgelse som YouGov har gennemført for Kristeligt Dagblad blandt 1.438 danskere over 18 år.

En ud af tre bor i umiddelbar nærhed af deres søskende, mens godt en tredjedel bor i samme landsdel. Og den geografiske nærhed følges op af et liv med megen kontakt. En fjerdedel af de voksne danskere ser således deres søskende en eller flere gange om måneden, fremgår det af undersøgelsen om danskernes søskendeforhold.

Ejendomsmæglerkæden home bekræfter, at vi i høj grad vælger bolig efter bløde værdier. I en spørgeundersøgelse har ejendomsmæglerne tidligere peget på børnefamiliernes top 3 prioriteter: Afstand til skole, til jobbet og til familie og venner.

”Det afspejler, at vores valg af bolig i høj grad handler om tryghed, tid og praktisk hjælp i hverdagen. Det er rart at have de nærmeste tæt på, når vi har brug for hjælp til afhentning, pasning eller godt selskab,” siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.

Søskende forventer samtidig, at deres søskende vil være der for dem, hvis de har brug for hjælp, ligesom flere end otte ud af ti altid vil stille op for deres søskende.

At danskerne klart vælger en hverdag med tid til søskendeliv er et udtryk for, at gode søskendeforhold er en helle i en udfordrende verden, siger professor Ning de Coninck-Smith, som forsker i barndommens historie ved Aarhus Universitet:

”Vi har adgang til hele verden takket været internettet og globaliseringen, men i virkeligheden er vi ret lokale og søger relationer, hvor vi forventer at møde en betingelsesløs kærlighed som i søs-kendeforholdet,” siger hun til Kristeligt Dagblad.

Bedre plads til dit ’til salg-skilt’

Boligudbuddet faldt igen i juli - flere får solgt og færre sætter til salg

Til salg-skiltene bliver fortsat færre - særligt i byerne. Antallet af ejerboliger til salg på internettet er faldet med knap 8000 på et år, så der ved udgangen af juli er tæt på 64.000, viser Boligudbudsstatistikken.

”Boligudbudskurven knækkede allerede for et år siden, og siden er boligudbuddet stort set faldet måned for måned,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet:

”Det er et lyspunkt for sælgerne, da boligudbuddet længe har været meget højt."

Der er ifølge home to væsentlige årsager til, at der bliver bedre og bedre plads på boligmarkedet.

”Den ene er selvfølgelig den, at nogle boligsælgere, der har haft deres hus, lejlighed eller fritidshus til salg igennem en længere periode uden held, vælger at stoppe salget. Men samtidig har vi heldigvis også set en stigning i salget i juni og juli,” siger kommunikationschef i home Mads Ellegaard.

Juni måned bød på et samlet salg i home, der er cirka 16 % bedre end samme måned sidste år, mens juli ender cirka 8 % over juli 2011, oplyser han.

Boligudbuddet falder ifølge Boligudbudsstatistikken i hele landet, men især i hovedstadsområdet. Antallet af ejerlejligheder til salg i København by ligger ved udgangen af juli eksempelvis 43 % under antallet sidste år.

”I mange kvarterer mangler vi simpelthen gode lejligheder til realistiske priser - ikke mindst i disse måneder, hvor der er ekstra interesse fra forældrekøbere,” siger kommunikationschef Mads Ellegaard.

Ifølge Realkreditrådet er der endelig også kommet lidt mere aktivitet på sommerhusmarkedet. Der blev i juli i år taget 20 % flere fritidshuse af markedet end i 2011. Samtidig blev der sat flere nye fritidshuse til salg i juli i år end sidste år. De to effekter trækker udbuddet af fritidshuse i hver sin retning, så den samlede effekt blev en lille nedgang i udbuddet på 3 %.

Hvordan går det egentlig med boligpriserne?

Forskellige statistikker har vist både stigende og faldende priser over de seneste måneder. Det viser, at en stabilisering er i gang, vurderer home og Danske Bank

Hvis man følger med i pressens skriverier om udviklingen på boligmarkedet, kan man godt blive lidt forvirret, da der er mange tal i luften. Og de seneste par måneder har de forskellige statistikker peget i forskellige retninger.

Seneste prisstatistik kommer fra Danmarks Statistik.Den viser, at prisen på enfamiliehuse faldt med 1,2 procent fra april til maj. Faldet på ejerlejligheder var noget større nemlig på 3 procent, mens sommerhusene faldt en smule mindre med 1 procent. Over det seneste år er enfamiliehuse nu faldet 7,4 procent i værdi, mens faldet i ejerlejlighedspriserne har været 7,9 procent. Prisfaldet på sommerhuse har dog været en smule mindre – omkring 4 procent.

Men prispilen peger hverken for alvor op eller ned på boligmarkedet lige nu – nærmere lige ud.

”Ser vi årets første fem måneder under ét, så har boligpriserne generelt bølget lidt op og ned. Således kommer faldet i maj måned ovenpå stigninger over hele linjen i april. Generelt peger pilen mod en begyndende stabilisering på boligmarkedet,” lyder vurderingen fra økonom i Danske Bank Jens Nærvig Pedersen.

Ifølge økonomen tyder meget på, at vi skal vende os til, at gode nyheder afløser dårlige nyheder og omvendt. Det har været tilfældet med Danmarks Statistiks indeks for boligpriserne de seneste måneder, og det er også tilfældet for homes husprisindeks og Boligsidens markedsindeks, to pålidelige indikatorer for udviklingen i huspriserne, som kan give et fingerpeg om, hvilken retning huspriserne bevæger sig. I juni måned viste homes husprisindeks et lille fald, mens Boligsidens Markedsindeks viste en stigning.

I ejendomsmæglerkæden home deler kommunikationschef Mads Ellegaard den opfattelse.
”Det er brydningstid på boligmarkedet. Stabiliseringen er allerede i gang med blandt andet flere handler end sidste år og stabiliserede priser gennem 2012. At der så ikke er endnu mere damp på kedlerne skyldes, at gældskrisen i eurozonen spøger i kulissen. Hvis tøjlerne holdes stramt, så kan stabiliteten fortsætte, men løber gældskrisen løbsk, vil det påvirke det danske arbejdsmarked og dermed trygheden omkring privatøkonomien - og i sidste ende bolighandlen,” siger Mads Ellegaard og uddyber:

”Stabilitet er egentlig bedre end både stor opgang og nedgang i boligpriserne. Med stabiliteten har køberne en vished for, hvad de skal betale, og sælgerne ved, hvad de kan få for boligen. Bratte stigninger eller fald i priserne kan skabe overreaktioner, der gør, at sælgere og købere får sværere ved at finde hinanden. Ud fra det perspektiv er markedet i sin nuværende tilstand egentlig godt nyt for hele boligmarkedet. Derfor begynder vi i home at mangle boliger til salg i flere forretninger,” siger home-chefen.

Danske Bank forventer, at tendensen til stabilisering vil fortsætte de kommende måneder. De rekordlave boligrenter vil understøtte boligmarkedet. Til gengæld sætter de svage økonomiske udsigter en stopklods for egentlig fremgang på boligmarkedet. Sidste år var boligpriserne på en rutsjebanetur, som særligt var stejl omkring årsskiftet, hvor faldet i boligpriserne tog til i styrke.

”Den begyndende stabilisering betyder, at huspriserne næste år kun vil ligge en knivsspids lavere end i år – vi venter omkring 0,2 procent i vores seneste prognose,” siger Jens Nærvig Pedersen i Danske Bank.