torsdag den 12. maj 2011

God ejerforening vigtig for forældre


En god ejerforening betyder meget for livet og hverdagen i en ejerlejlighed. Men også i forbindelse med et salg, kan en velfungerende ejerforening være en stor fordel og en vigtig faktor for et salg.

”Det er klart, at det er sværere for potentielle købere at forelske sig i en bolig, der ligger i en slidt og beskidt ejendom, siger Lone Bøegh Henriksen, indehaver af home LBH.

Hvis en ejerforening mangler vilje og handlekraft, lyser det langt væk, og det vil for de fleste købere påvirke deres beslutning i negativ retning. For eksempel ved et forældrekøb, hvor barnet gerne vil bo i området.

”Her vil forældrene måske sige nej, hvis ejendommen udvendig giver et dårligt indtryk. Også selv om selve lejligheden er i god stand,” vurderer hun.

Fungerer rengøringen af opgangen ikke, er der en vis sandsynlighed for, at der er andre af ejerforeningens ansvarsområder, der heller ikke kører optimalt. Nogle købere ser slet ikke skidtet på trapperne, mens det for andre sætter tanker i gang om dårlig økonomi, vaskemaskiner, der ikke virker og faldstammer der ikke bliver repareret, oplever home.

Ingen kommentarer: