mandag den 23. maj 2011

Boligmarked venter på valg

Boligmarkedet står i stampe og venter på, at valget til Folketinget bliver overstået og der igen kommer ro omkring boligskatter og låneformer. Det skriver dinepenge.dk og citerer bl.a. lektor Morten Skak fra Syddansk Universitet for, at der sandsynligvis ikke vil ske ret meget på boligmarkedet, før valget til Folketinget er overstået.

Lone Bøgh Henriksen, der driver hele 10 home-butikker i Nordsjælland og København, medvirker i samme artikel, og ejendomsmægleren mærker også en lidt usikker stemning.
»Året startede godt med et stigende salg. Men i slutningen af april gik det hele pludselig i stå. Køberne blev pludselig usikre. Det skyldes formentlig, at der er usikkerhed om en hel masse ting. Det gælder ikke bare Folketingsvalget, men også hvad der sker med efterlønnen, hvad der sker med de afdragsfrie lån og hvad der sker med renten. Der er en masse usikkerhed, som får mange til at holde igen. Så boligmarkedet træder lidt vande lige nu. Men priserne holder sig nogenlunde uændret ind til videre i vores område,« siger Lone Bøegh Henriksen til dinepenge.dk

Se hele artiklen her.

Ingen kommentarer: