tirsdag den 8. februar 2011
To spændende projekter klar til salg
Sjælsø og home sætter nu gang i salget af nye gårdhave- og rækkehuse på to meget attraktive men vidt forskellige adresser.
To spændende og meget forskellige nye boligbyggerier er i gang, og salget af boligerne kan nu begynde. Begge projekter er etableret af Sjælsø, og salget er lagt i hænderne på home Lone Bøegh Henriksen, der har forestået salget af mange hundreder af de attraktive projektboliger, Sjælsø har etableret i Storkøbenhavn de seneste fem år.
I Nærum kan vi præsentere ”Lindehøjen” – et byggeri med gårdhavehuse på hver 111 kvadratmeter. Bebyggelsen ligger tæt på Dyrehaven og mindre end tre kilometer fra Skodsborg Strand.
Boligerne er tegnet af Arkitema, der har lagt stor vægt på at få energirigtige løsninger ind i boligerne.
”Der er blandt andet solpaneler på taget, som er med til at give boligerne et varmeforbrug, langt under de nuværende krav. Der er naturligvis også optimal isolering, varmegenindvindingsanlæg og tre-lags energiglas,” forklarer projektsalgsansvarlig Oluf Bang, home.
Boligerne i ”Lindehøjen” er klar til indflytning til efteråret.
Roligt og centralt
Et andet og mindst lige så spændende boligprojekt er ”Margretheholm”, der som navnet antyder ligger på Margretheholmen i rolige omgivelser - men alligevel meget tæt på City. Byhusene er tegnet af tegnestuen Vandkunsten, og også her er de klimavenlige løsninger i fokus med et varmeforbrug langt under de nuværende energikrav.
På Margretheholm kan vi tilbyde tre forskellige typer boliger på henholdsvis 109, 126 og 137 kvadratmeter – alle med egen træterrasse både foran og bagved med direkte adgang til store grønne fællesarealer.
”Det er en meget attraktiv beliggenhed. Når gangbroen over Københavns løb bliver etableret, kan man gå til Kongens Nytorv på 15 minutter,” siger Oluf Bang.
De første boliger på Margretheholm er klar til indflytning i eftersommeren.
Vil du vide mere om ”Margretheholm”, så kan du kontakte home City på tlf: 3391 2291. Går interessen mere i retning af ”Lindehøjen” skal du have fat i home Kgs. Lyngby/Virum på tlf: 4593 2444.
Se mere om Lindehøjen eller Margretheholmen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar