lørdag den 29. november 2014

Godt og langvarigt samarbejde


Sjælsø Management og home Lone Bøegh Henriksen fortsætter det tætte projektsamarbejde

Vores nye forretning er netop åbnet i byggeriet ”Bolværket” på Teglholm, en attraktiv og særdeles velbeliggende boligbebyggelser helt ud til vandet. ”Bolværket” er udviklet af Sjælsø Management.

Teglholmen er den naturlige efterfølger til Sluseholmen, og de to områder er forbundet med en bro. De fleste lejligheder er på cirka 100 kvadratmeter fordelt på tre eller fire værelser. Bolværket er et ret nyt projekt med henholdsvis 50 og 51 boliger i de to etaper.

”Vi lavede i foråret en møbleret prøvelejlighed, og det viste sig at være en god ide. Det virker naturligvis også visuelt stærkere, når man kan se en rigtig møbleret lejlighed frem for blot nogle tegninger. P.t. er 75 af de 101 boliger solgt, så det har været en stor succes,” fortæller projektudviklingsdirektør Johan Stoustrup fra Sjælsø Management.

Snart alt udsolgt
Sjælsø Management og home har haft et godt samarbejde gennem de seneste 10-12 år, hvor masser af boliger i mange forskellige projekter er blevet solgt og udlejet.

”Samarbejdet med Lone Bøegh Henriksen har været særdeles tilfredsstillende for os, så det fortsætter vi naturligvis med fremover. Blandt andet har home formidlet boligerne i ”Søborg Huse” - den tidligere TV-Byen. Her er der blot fire boliger tilbage. Og home varetager samtidig udlejningen af de mange boliger i det store projekt ”Udsigten”, en bebyggelse på Margretheholm med 458 boliger, der er et af de største boligprojekter i København i nyere tid,” siger projektudviklingsdirektøren.

I ”Udsigten” er der nu kun 11 ledige lejligheder tilbage i de første fire af i alt seks etaper. De to sidste etaper bliver færdige i løbet af 2015, og disse boliger skal naturligvis også formidles gennem home Lone Bøegh Henriksen.

Det næste projekt
Sjælsø Management er i gang med at planlægge det næste projekt, som ligger ved siden af ”Bolværket”.

”Jeg kan dog ikke fortælle så meget om det endnu, for vi er stadig i udviklingsfasen, så meget kan ske - og finansieringen skal naturligvis også være på plads, før der kan bygges noget,” fortæller han.

Se mere om Sjælsø Managements spændende projekter her:

Bolværket

Udsigten

Søborghuse

Ingen kommentarer: