søndag den 27. april 2014

Gode råd til nye forældrekøbere


Tirsdag den 27. maj holder home LBH forældrekøbsmøde i Lyngby. Til august gentager vi arrangementet i København

Forældrekøb er et vigtigt alternativ til en traditionel lejebolig gennem boligforening eller måske en kollegielejlighed. Ikke mindst i den kommende sommertid, hvor mange nye studerende får at vide, om de er kommet ind på deres drømmestudie.
Ventelister til kollegieboliger og lejelejligheder er om sommeren og efteråret urealistisk lange - og får man endelig tilbudt en lejebolig, er den ofte meget dyr, fordi udlejerne naturligvis også vil have betaling for deres eftertragtede varer.

Kendt model
Et alternativ er at forældrene selv bliver udlejere. Det vil sige, at de køber en lejlighed, som de derefter lejer ud til barnet. Det er den model, de fleste kender som forældrekøbsmodellen, og det kan interesserede høre meget mere om på homes forældrekøbsmøder. Vi holder det første i Lyngby senere på måneden. Det sker hos Danske Bank på Lyngby Hovedgade tirsdag den 27. maj klokken 18.
Forældrekøb er ofte en god investering, hvis forældrenes egen bolig har en høj friværdi. Friværdien kan investeres fornuftigt ved at købe en lejlighed, som børn eller anden familie kan leje sig ind i. Mange af udgifterne kan trækkes fra i skat, hvilket gør lejligheden meget billig for den ejende part. Når studietiden er ovre, kan lejligheden fortsat lejes ud, eller den kan sælges, hvilket gør det muligt at opnå en fornuftig indtjening, såfremt lejligheden er steget i pris.

Lær mere
Det kan du høre meget mere om på mødet den 27. maj. Du skal tilmelde dig på forhånd, hvis du ønsker at deltage.
På selve mødet møder du repræsentanter fra home og Danske Bank, som fortæller dig om boligmarkedet for forældrekøb, og om de forskellige muligheder for finansiering. Du møder også en revisor fra BDO, der vil gennemgå nogle af de mange forhold - herunder skatteregler - man som forældrekøber skal være opmærksom på.
Efter mødet er home vært ved en let anretning i form af sandwiches og øl/vand og vin.

Vores to møder:

Hvad: Forældrekøbsmøde Lyngby
Hvornår: Tirsdag den 27. maj kl. 18
Hvor: Danske Bank, Lyngby Hovedgade.
Tilmelding: home Lyngby/Virum på tlf: 4593 2444 eller lyngby@home.dk


Hvad: Forældrekøbsmøde København
Hvornår: Tirsdag den 19. august kl. 18
Hvor: Kuppelsalen, Laksegade 10, Kbh.
Tilmelding: home Kbh. City på tlf: 3391 2291 eller på city@home.dk

Ingen kommentarer: