Selvom kalendervinteren går helt frem til 1. marts,
så er der i år mange forårstegn allerede i februar. Det var blandt andet
tilfældet i søndags den 23. februar, hvor vi holdt et arrangement på Henriksholm
for at fejre starten på en ny etape – yderligere 21 projektrækkehuse blev denne
dag sat til salg i det attraktive område. For netop denne dag fik vi for første gang i 2014 tocifrede temperaturer
og masser af sol fra en klar blå himmel. Og det blev en god dag, for 9 af de 21 huse blev reserveret med det samme.
Om det bliver starten på et lunt og solrigt forår
er nok for tidligt at spå om endnu, men for det regionale boligmarked ser
temperaturerne i hvert fald både gode og stigende ud. Vi mærker det i første
omgang på antallet af kundehenvendelser på mail og telefon, på antallet af
fremvisninger samt på antallet af ønsker om salgsvurderinger.
Statistikken bakker også op om dette, for i hele
ejendomsmæglerkæden home har vi solgt 14 procent flere boliger i januar end i
samme måned sidste år. Og stiller man skarpt på forretningerne under home Lone
Bøegh Henriksen isoleret set, ser det endnu bedre ud, idet vi her sidst i februar
ligger hele 41 procent højere end i samme periode sidste år.
Som ejendomsmægler er det
naturligvis dejligt at mærke forårshumøret spire blandt de mulige kunder, både
købere og sælgere, som vælger at gøre noget reelt ved flyttedrømmen. For selvom
der er forskel på det lokale boligmarked fra område til område, så er min
generelle opfattelser i skrivende stund, at der er mulige købere til alle
boligtyper på markedet.
De mere travle tider er ærligt
talt meget positivt – for boligmarkedet, for nationaløkonomien og for samfundet
som helhed.Lone
Ingen kommentarer:
Send en kommentar