På søndag 23. februar sætter home og Kongeegen næste etape
Henriksholm boliger til salg
Er du interesseret i en bolig i det eksklusive Henriksholm
ved Vedbæk, så bør du måske kigge indenfor til et arrangement på stedet på
søndag den 23. februar. Denne dag sættes næste etape rækkehuse på i alt 21
boliger til salg.
Rækkehuse byder på to nye typer på henholdsvis 125 og 145
kvadratmeter - alle i to plan og med tre-fire soveværelser. Rækkehusene opføres
i grupper af fem-seks enheder.
Uanset hvilket rækkehus man vælger, får man en fantastisk
beliggenhed, hvor husene er placeret øst/vest. Det betyder, at man kan nyde
morgensolen på terrassen i gårdhaven og betragte solnedgangen fra eftermiddags-
og aften-terrassen, der vender ud mod Maglemosens fredede områder. De to ny
typer rækkehuse er tegnet af KPF Arkitekter og står klar til indflytning i
december 2014.
Med de to nye typer er der altså nu i alt seks forskellige
typer at vælge imellem på den spændende udstykning - fra 125 til 164 kvadratmeter.
Alle husene er i to plan med egen gårdhave, terrasse, carport og skur.
Herudover er der en privat parkering til en ekstra bil lige uden for boligen.
Alle boligerne opføres, så de lever op til energikrav 2015.
De fem første rækkehuse står indflytningsklar pr. 1. maj
2014. Herefter følger flere i juli, september og december.
Se meget mere om Henriksholm projektet her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar