torsdag den 25. juli 2013

Fritidshus - 5 gode råd inden du køber


Er du på udkig efter et sommerhus? Så peger vi her på et en håndfuld forhold, du kan tage med i dine overvejelser.

Se efter vandet. Gør op med dig selv, hvor langt du vil gå efter vandet. Det er en klassiker, der aldrig går af mode. Fredet, flot natur i nabolaget er også værd at kigge efter.

Vælg mellem ’trendy’ og klassisk. Nyt og spændende formsprog præger nye huse, men hvis der ikke er råd til et nyt hus, så overvej det enkle og romantiske – det klassiske, sortmalede træhus lever i bedste velgående.

Kig på landkortet. Hvis pengene ikke rækker til et hus i det kendte og eftertragtede sommerhus-område, så har de dyrere områder ofte billigere naboområder med fine kvaliteter.

Overvej indretningen. Hvis huset er tænkt som samlingssted, kan det være en god idé med en stor stue eller køkken/alrum i huset, mens værelser og soverum væk fra stuen giver mulighed for ro – både for børn og voksne.

Udregn brugsværdien. Den største værdi ved at eje et sommerhus er at bruge det – og ikke kun om sommeren. Det gør du allerbedst, hvis du ikke har for lang transport.

Ingen kommentarer: