Bliv betalt for at spare

  Mere end nogensinde kan man sidde mere lunt i det ved at spare på energien

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men du kan blive kontant belønnet for at lave ’sparearbejde’ i dit hjem.

En række danske energiselskaber tilbyder lige nu et kontant engangsbeløb, hvis du investerer i energibesparende tiltag. Hvor stort tilskuddet er, afhænger af, hvor meget energi du sparer – målt i kilowatt-timer.

Den kontante belønning er typisk omkring 25-30 øre pr. sparet kilowatt-time. Eksempelvis kan der være knap 25.000 sparede kilowatt-timer i at skifte fra el til fjernvarme – og det giver et tilskud på cirka 7500 kr.

Ifølge projektleder Lotte Lindgaard Andersen i Grøn Erhvervsvækst kan du regne med en årlig besparelse på 30-80 procent på din varmeregning, alt efter hvilken forbedring du foretager, siger hun til Boligejernes Videncenter Bolius.

”Der er flest penge at spare, hvis dit hus i dag er dårligt isoleret og opvarmet med olie. Så kan der med skift af varmekilde og isolering være op til 15.000 kr. at spare årligt. Hvis du har fjernevarme, er der typisk 5-6.000 kr. at spare per år ved at isolere huset. I takt med, at energipriserne stiger, bliver det en bedre og bedre forretning for dig,” siger Lotte Lindgaard Andersen til bolius.dk.

Ejendomsmæglerkæden home slår fast, at spare-festen ikke stopper her. Oven i tilskuddet og lavere energiregning vil boligen typisk også blive mere værd.

”Boligkøberne vil gerne spare på energien, og derfor er huset med nye vinduer, ekstra isolering og en ’grøn’ varmekilde bare mere interessant,” siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i home.

home-chefen oplyser, at energiudgifterne udgør en relativt stor del af de samlede udgifter ved at bo i hus, da det lave renteniveau holder ydelsen på lånet nede.
”Derfor spiller husets energimærke i øjeblikket en større rolle,” siger Mads Ellegaard.

Også fra en anden side er der tilskud til energirenoveringen. Den såkaldte bolig-job-ordning giver et fradrag på 15.000 pr. person i hustanden. Dette betyder, at en hustand med 2 voksne maksimalt kan få et tilskud på kr. 10.000 hvis de har fået udført lønarbejde for kr. 30.000 eller derover.

Læs mere om at spare på energien her: http://www.energisparesiden.dk/

Tålmodighed ingen dyd for boligsælgere

Ny stor undersøgelse viser, at en skarp udbudspris giver en højere salgspris

Sælgeren af et gennemsnitligt parcelhus får flere penge for huset, hvis det er sat til markedsprisen, end hvis udbudsprisen er 10-20 % for høj.

Det viser en ny opgørelse af næsten 6.000 hushandler i ejendomsmæglerkæden home, som Realkredit Danmark har kigget nærmere på.

Konklusionen er, at en sælger får mere for sin bolig i kroner og ører med en skarp pris fra starten, end hvis den første udbudspris er sat lidt for højt. Det betyder, at tålmodighed i forbindelse med boligsalg ikke betaler sig. Det skriver Jyllands-Posten.

”Vi kan se, at de boligsælgere, der siden 2011 har sat en skarp udbudspris og er blevet solgt relativt hurtigt, generelt set er blevet belønnet med en højere salgspris,” siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, til avisen.

Han understreger, at der er usikkerhed forbundet med undersøgelsen, da det ikke er nøjagtigt det samme hus, som bliver sat til salg til to forskellige priser. Men den overordnede tendens er helt tydelig.

”En udbudspris, der er 5 % højere end salgsprisen, ender med at give sælgeren en kvadratmeterpris på 15.500 kr. Til sammenligning får en sælger kun mellem 14.000 og 15.000 kr. pr. kvadratmeter, hvis udbudsprisen er sat 10-15 % for højt. Det viser, at en skarp udbudspris giver boligsælgeren omkring 100-200.000 kr. mere i salgspris for et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter, også når vi tager højde for regionale forskelle,” siger Christian Hilligsøe Heinig.

Sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen er tilbøjelig til at skrive under på undersøgelsens konklusion:

”Jeg tror faktisk, det er rigtigt nok. Hvis en boligsælger sætter prisen 10 % for højt i forhold til markedsprisen, så får han formentlig ikke solgt. Så går der et halvt år, hvor priserne er faldet 5 %, og fordi han halter efter, ender han formentlig med en pris, der er 10 % lavere end den, han kunne have fået, hvis han havde ramt markedsniveauet fra starten,” lyder det fra Curt Liliegreen.

homes ejendomsmæglere møder da også sælgere, der sætter en lidt for optimistisk pris og gerne venter på den rigtige køber. Og det kan være meget svært at overbevise dem om, at det er bedre at sætte en skarp pris.

”Men boligsælgerne er blevet bedre til at sætte en skarp pris fra starten – ikke mindst i løbet af 2012,” understreger homes kommunikationschef Mads Ellegaard.

Realkredit Danmark opfordrer på baggrund af analysen boligsælgere til også i fremtiden at sætte en skarp pris fra begyndelsen.

”Boligpriserne står næppe foran en større optur. Man skal derfor ikke frygte for at gå glip af en gevinst ved at sætte prisen til den aktuelle markedspris. Samtidig er det gennem de seneste år blevet markant lettere for boligkøberne at gennemskue, om boligen har den rigtige pris. Har den det, kræver køberne ikke nødvendigvis afslag, før de skriver under på en købskontrakt,” siger Christian Hilligsøe Heinig.

Lav rente ’driller’ boligkøberne

Den faste rente på laveste niveau i 60 år – og det bekymrer faktisk boligkøberne lidt

Man skal tilbage til 1950´erne for at finde en effektiv realkreditrente på samme lave niveau som i dag. Det viser en opgørelse af de toneangivende realkreditrenter fra Realkreditforeningen.

Men den lave rente holder ikke blot hånden under boligmarkedet – den spiller også boligkøberne et psykologisk puds, vurderer ejendomsmæglerkæden home.

At renten er lav i disse år er ingen nyhed. Men at den rent faktisk er historisk lav er måske knap så kendt. Realkreditforeningen har analyseret renteniveauet på realkreditobligationer siden 1875, og tallene viser, at vi er tæt på en ’all time low’. Kun i enkelte år siden 1875 har realrenten været så lav, som den er i 2012.

Danske Banks cheføkonom Steen Bocian kan gå skridtet længere tilbage i historien ved at se på udviklingen i Nationalbankens toneangivende rente:

”Det er svært at sammenligne lån over tid pga. ændringer i lånestrukturen, men ser vi på den toneangivende rente fra Nationalbanken, har den aldrig været lavere, siden Nationalbanken blev stiftet tilbage i 1818, efter at Danmark var gået statsbankerot,” fortalte han for nylig til et home-arrangement i Horsens.

home vurderer, at den meget lave rente lige nu på den ene side er med til at holde hånden under boligmarkedet, men samtidig med, at den faktisk har en psykologisk effekt på boligkøberne, der ikke gavner bolighandlen:

”Vi ved jo godt, at renten nok ikke kan blive lavere. Den kan kun stige fra det nuværende niveau, og det får nogle købere til at tænke sig om en ekstra gang. De ved godt, de har råd til at købe nu, men er bekymrede for, hvor høj renten bliver i fremtiden,” forklarer kommunikationschef i home Mads Ellegaard.

home peger på, at boligkøbere, der er usikre for fremtiden, netop kan overveje de fastforrentede lån, hvor renten er den samme i hele lånets løbetid. I banken bliver køberne godkendt til at købe en bolig på basis af finansiering med et fastforrentet lån.

”Men for at opnå en lavere ydelse vælger mange alligevel efterfølgende et rentetilpasningslån,” siger Mads Ellegaard fra home.