tirsdag den 17. januar 2012

homeApp - nu med boligvideo


VIDEO VIDEO: Nu er home klar med en ny version af bolig-app

Med homes app til iPhone og Android har du hele boligmarkedet i lommen. Siden lanceringen i maj 2011 har cirka 40.000 hentet homeApp i AppStore og Android Market, og nu er der en ny, forbedret version klar til såvel nuværende som nye brugere.

Grundlæggende er app’en, som altså også viser boliger fra andre mæglere end home, den samme, men der er et par nye features i den seneste version. Dels er ’Nær mig’ søgningen forbedret, så søgeresultat opdateres løbende i forhold til kortudsnit. Og dels er præsentation af boliger til salg hos home udvidet med video.

Især tilføjelsen af videopræsentationerne forventer Lone Bøegh Henriksen sig meget af. Hun fremhæver fordelen ved video, der udnytter smartphonens muligheder optimalt via film og lyd, som home pt. er den eneste ejendomsmæglerkæde, der tilbyder.

”Det giver en rigtig god brugeroplevelse. Brugerne får det hele serveret i videoerne, der guider dem rundt i de boliger, de har søgt frem - uden at skulle klikke på smartphonens relativt lille skærm,” forklarer hun.

Desuden er der lavet en række justeringer, tilføjelser og rettelser i app’en, der øger brugervenligheden og reducerer strømforbruget.

Smartphones med raketfart blevet en meget integreret del af boligkøbernes jagt på den rigtige bolig. Især efter at home i efteråret indførte de såkaldte QR-koder i de trykte annoncer. Når man scanner koden, starter en videopræsentation af huset eller lejligheden, som er tilpasset telefonen.

”Den mulighed har køberne virkelig taget til sig. Boligvideoerne er i alt blevet vist over en halv million gange på få måneder, og efter at vi har indført QR-koder i avisannoncerne, er seerskaren og antallet af sete videoer vokset betydeligt,” siger Lone Bøegh Henriksen.

homeApp: Boligsøgning på farten eller i sofaen
Hvis du er boligkøber og har en smartphone, kan du opnå en række fordele med homeApp:
• Du kan få overblik over, hvad der er til salg nær dig.
• Du kan selvfølgelig også søge boliger på normal vis på din smartphone.
• Du får adgang til plantegninger, video, fotos og fakta, når og hvor det passer dig.
• Du får besked, når der er ændringer til én af dine favoritboliger eller favoritsøgninger.
• Du kan finde den nærmeste home ejendomsmægler.
• Du kan læse nyheder om, hvad der rører sig på boligmarkedet.
• Du kan se prisstatistikker for de kommuner og postnumre, der interesserer dig.

homeApp, der er gratis, kan også hentes ved at sende en sms med teksten “HOMEAPP” til 1220*

Har man allerede downloadet homeApp, får man automatisk tilbudt at opdatere til den nye version. Læs mere om homeApp på www.home.dk/homeapp

* koster almindelig sms-/datatakst. Samtidig fraskrives fortrydelsesretten.

Ingen kommentarer: