Stor tilslutning til forældrekøbsmødet forleden. Derfor afholder vi endnu et møde. Det bliver i København den 17. august
Omkring 70 interesserede mødte frem til det forældrekøbsmøde, som vi i samarbejde med Danske Bank og BDO afholdt hos Danske Bank i Lyngby den 3. august. Her fik de fremmødte masser af tips og gode råd fra de tre indlægsholdere, der havde hver deres indgangsvinkel til emnet.
Især revisor Jens Ryes kompetente indlæg var der interesse for og masser af spørgsmål til. Han forklarede blandt andet om de forskellige skatte-ordninger og -regler, man som forældre skal være opmærksomme på.
På baggrund af den store interesse har vi valgt at lave endnu et møde, hvor forældrekøb er i fokus. Det bliver i København den 17. august fra kl. 18 til 20.30. Arrangementet er henlagt til Danske Banks flotte Kuppelsal i Laksegade.
Her kan du også møde revisoren samt repræsentanter for Danske Bank og home. Du kan tilmelde dig hos home City på tlf: 3391 2291 eller mail: city@home.dk – tilmelding er åben så længe der er plads
Lone
fredag den 5. august 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar