fredag den 29. januar 2010

Forbrugernes retsfølelse krænket?

Et halvt års tid efter indførelsen af den længe ventede digitale tinglysning må vi desværre fortsat konstatere, at omkring halvdelen af alle sager udtages til manuel behandling.
Derudover resterer der fortsat et efterslæb på ca. 57.000 sager.

Heldigvis kan vi glæde os over de mange forbrugere, der nu kan få afsluttet deres bolighandel på ganske få dage. Men den resterende gruppe må p.t. forholde sig til ekspeditionstider på imellem 8 – 12 uger. Det er kommet bag på rigtigt mange mennesker, og har påført en store uforudsete omkostninger til mellemfinansiering, samt det mentale pres som usikkerheden har medført.

Jeg kan godt forstå, at mange helt almindelige forbrugere undrer sig over, at dette helt uden konsekvenser og helt uforudset skal koste i tusindevis af kroner, som almindelige familier må tage ud af deres budget.

Et forslag er, at staten friholder de berørte for udgiften til tinglysningsafgift.
Hvad er din holding?

Lone

lørdag den 23. januar 2010

Gennemsigtighed styrker markedet

Den netop gennemførte offentliggørelse af alle salgspriser på boligmarkedet er efter min opfattelse endnu en styrkelse af forbrugernes beslutningsproces.

Et køb og salg af en ejerbolig er en meget stor beslutning med vidtrækkende konsekvenser for den enkelte familie. Derfor byder vi som mæglere alle relevante oplysninger velkomne.

Udover salgsprisen er der en lang række mere subjektive forhold, der spiller væsentligt ind i de fleste bolighandler.

Det er for mig at se helt afgørende, at hver enkelt handel følges helt til dørs af kompetent rådgivning, der tager sit udgangspunkt i den enkeltes behov og aktuelle situation. Hver en sten skal vendes, således at der skabes personlige løsninger hver eneste gang.

Der gør vi ærligt talt en forskel. Tag os med på råd. Med din tillid vil vi gøre vores absolut ypperste for at skabe det bedste udgangspunkt for din boligfremtid.
Lone

mandag den 4. januar 2010

Deltag i vores fotokonkurrence



Her hos home Bøegh & Lausen har vi igangsat en fotokonkurrence, hvor du kan vinde flotte præmier ved at indsende dine egne billeder fra lokalområdet.

Gennem hele 2010 afholder vi en fotokonkurrence, hvor læserne kan deltage ved at indsende billeder fra deres lokalområde, som viser hvad der er særligt attraktivt. Om det er et foto af lille Ida i børnehaven, en frostklar dag i skoven eller en båd på fjorden er ikke afgørende. Men det er vigtigt, at du begrunder dit valg af motiv.
Både som ejendomsmæglere og beboere i et område har vi et tilhørsforhold. Men det er naturligvis meget individuelt, hvad der er afgørende for valg af område. Vi vil gerne vide lidt mere om, hvad der giver et område X-faktor for den enkelte boligejer. Derfor har vi lanceret fotokonkurrencen.

Jeg håber, at rigtig mange har lyst til at deltage i konkurrencen, og jeg glæder mig personligt meget til at se de mange billeder fra området - et område, jeg selv sætter meget højt.

Sådan deltager du
Du skal indsende dit/dine elektroniske billeder til:
502.marketing@home.dk

Skriv gerne et par ord om motivet. Husk også navn, adresse, mail og telefonnummer.

Præmier
Når året er gået kårer vi det bedste indsendte foto, og vinderen præmieres med et flot kamera. Desuden kårer vi hvert kvartal ”årstidens foto”, der præmieres med seks flasker god vin.

Hvem kan deltage?
Alle med bopæl i områderne omkring vores 13 forretninger kan deltage. Det vil sige at du kan deltage, hvis du bor i eller omkring Lyngby, Bagsværd, Søborg, Holte, Herlev, Ballerup, Farum, Birkerød, Værløse, Hillerød, Frederiksværk, Helsinge eller København City.

De bedste billeder vil jævnligt blive trykt i vores avis, homenyt, og fra februar vil du også på denne blog kunne se de fleste billeder.

BEMÆRK: Når du indsender billeder til konkurrencen, giver du samtidig tilladelse til, at vi må bruge dit/dine billeder og dit navn i markedsføringsøjemed.