Ingen ville populært sagt røre projektlejligheder med en ildtang, da boligmarkedet
tog det voldsomme fald fra toppen - og selv da markedet ramte bunden og igen
rettede sig op, holdt mange sig tilbage. Rigtig mange projekt-lejligheder er
siden blevet lejet ud, da de ikke kunne sælges – og derefter har der været
nogle år med stilhed på byggefronten.
Men nu er
projektlejlighederne for alvor igen inde i varmen. Ejendomsmæglerkæden home
melder om en markant ændring i markedet.
”Vi oplever en stigende interesse for projektsalg –
både fra udviklere og den finansielle sektor. Og boligkøberne er langt mere
positive og har mere tillid til tingene. Flere tør nu købe, inden byggeriet
overhovedet er sat i gang eller tidligt i projektfasen,” siger home-mægler og
projekt-ekspert Lone Bøegh Henriksen.
Stor interesse
De
seneste måneder er der igangsat projekter med mange hundrede nye lejligheder i
Hovedstaden. Allerede inden projekterne har nået aviserne, er interessen
overvældende, forklarer Lone Bøegh Henriksen.
Også nye
lejeboliger er der stor interesse for – både fra investorer og lejere. 1000
familier har på forhånd vist interesse for PKA og Topdanmarks nye leje-projekt
på Margretheholmen.
home-kæden
har stor erfaring som sælger og udlejer af projektlejligheder. Hovedstaden er
inde i en ny spændende – og nødvendig – fase.
”Hovedstaden
vokser med 1000 nye indbyggere hver måned, så der er et klart behov for flere
boliger. Og køberne i dag vil have god beliggenhed, kvalitet og energirigtige
løsninger – og det lever de nye projekter i høj grad op til,” siger Lone Bøegh
Henriksen og tilføjer:
”Der er
et kæmpe stort opsparet boligbehov. De nye boliger bliver endnu mere
eftertragtede, fordi udbuddet af lejligheder generelt er for lille i
Hovedstaden.”
Fakta:
Et udvalg
af de nye projekter- home ved Lone Bøegh
Henriksen har lige sat 100 lejligheder i ’Bolværket’ ved havnefronten i
Teglholmen til salg. Og det forventes, at 1. etape med 63 lejligheder i
’Udsigten’ på Margretheholmen snart er udlejet.
- 50 rækkehuse er allerede solgt på Margretheholmen, og
der kommer nye etaper til salg, hvor der er noteret stor
forhåndsinteresse
- Og i løbet af den kommende tid opfører
projektudvikleren Arkitektgruppen 205 boliger til over 400 millioner
kroner i Ørestad Syd med det svenske børsnoterede ejendomsselskab Balder
som køber. Lone Bøegh Henriksen har været rådgiver i projekteringsfasen –
og blandt andet stået for indretningen af lejlighederne – og skal også
udleje lejlighederne.
- Også på igangværende rækkehusprojekter – som
Skovtofte i Virum og Henriksholm i Vedbæk – oplever home stor
købersøgning, og de første 20 boliger vil blive taget i brug primo 2014.
- Flere projekter og fotos her.