torsdag den 21. oktober 2010

Herlev-trainee en tur i Qatar


Til hverdag er Dannie Riise ansat som trainee i home LBH - med skrivebord hos home i Herlev. I fritiden spiller han desuden som angriber på Ledøje-Smørums førstehold i fodboldens Danmarksserie.

Og det var først og fremmest som fodboldspiller, at han for nylig var en tur i det arabiske land Qatar, som del i et forskningsprojekt, hvor en række fodboldspillere blev testet for deres ydeevne på banen ved høje temperatur-påvirkninger.

Projektet var stablet på benene af Institut for Idræt ved Københavns Universitet og betalt af et lokalt idrætshospital. Baggrunden for projektet er, at Qatar vil forsøge at få VM værtskabet i 2022 til landet. Som led i den omfattende kampagne, har Qatar bedt om en videnskabelig undersøgelse, der efter initiativtagernes mening naturligvis helst skal konkludere, at der intet farligt er ved hård fysisk belastning trods temperaturer på 40+.

FIFA er dog skeptiske, og derfor har idrætshospitalet, der ejes af en prins i Qatar, udpeget lektor Lars Nybo fra Institut for Idræt til at forske i varmens påvirkning på spillerne. De er blandt andet blevet testet i sprint-kapacitet, løbeevner osv.

Test-truppen bestod af en lang række spillere fra Færøerne og Danmark – heriblandt altså Dannie Riise fra Herlev.

I virksomheden home LBH har vi meget stor fokus på trivsel og sundhed, og vi bakker naturligvis op, hvis nogle af vores medarbejdere bliver udpeget til at deltage i spændende og videnskabelige forskningsprojekter.

Lone

Ingen kommentarer: