onsdag den 15. september 2010

Verdens længste Åbent Hus


Vi holder Åbent Hus Maraton i hele uge 39. Mine ejendomsmæglere er klar til at tage udfordringen op, for det kræver en ekstraordinær indsats at opnå ekstraordinære resultater. Derfor lægger vi os i selen hele ugen, så kommende boligkøbere virkelig får mulighed for at besøge og sammenligne boliger af alle typer og i alle prisklasser.

Fra søndag den 26. september til søndag den 3. oktober kan interesserede kommende købere få lejlighed til at opleve det store udvalg af boliger i alle kategorier og i alle prisklasser, der er til salg i området.

Udbuddet af boliger er stort, og heldigvis er efterspørgslen også ved at være kommet op i niveau igen. Vi vil gerne tilbyde øget service omkring fremvisninger, da vi som ejendomsmæglere naturligvis ønsker at skabe størst mulig tilgængelighed for køberne til de mange boliger, der er til salg gennem vores forretninger i Lyngby, Bagsværd, Søborg, Holte, Ballerup, Herlev, Kbh. City, Hillerød, Frederiksværk og Helsinge.

Tiderne med først voldsomme prisstigninger og siden store prisfald på huse og lejligheder - næsten ti års bølgegang på boligmarkedet – er nu afløst af stabilitet. Boligpriserne er efterhånden fundet et leje, og det er sjældnere, der gives afslag i en handel, end vi ellers har set i 2009 og begyndelsen af 2010.

Som køber er det derfor en god idé at komme ud af busken nu. Der er meget at vælge imellem – udbuddet af boliger er faktisk rekordstort. Og på en Åbent Hus weekend har du en oplagt mulighed for at danne dig et overblik over udvalget, der hvor du drømmer om at bo.

Du kan se tidspunkter for åbent hus i vores boligavis, homenyt, der husstandsopdeles i dagene op til eventen. Eller se home.dk

I eventen deltager også mine kollegaer hos home Thomas Lausen med forretninger i Værløse, Farum og Birkerød.

Lone

Ingen kommentarer: