tirsdag den 6. april 2010

At feje for egen dør – og andres

”De største mægler banditter”. Sådan lød spisesedlen for Ekstra Bladet påskelørdag. De danske boligadvokaters formand Jan Schøtt-Petersen udtalte i avisen bl.a.: ” …. det er problematisk, når mæglerne bliver presset på økonomien, og det bliver sværere at få pengene afregnet”. I avisen opfordres læserne desuden til altid at bruge en boligadvokat – og måske endda at forsøge at sælge selv!

Men mæglerbranchen har rent faktisk meget få klager og kendelser, der går mæglerne imod. I 2009 blev der gennemført ca. 50.000 bolighandler, og der blev indbragt 294 sager for Klagenævnet for ejendomsformidling. 55 forbrugere fik medhold og 49 fik delvist medhold. Dette svarer til fejl i 0,2 % af handlerne.

Hver en kendelse er naturligvis en for meget - ingen tvivl om dette! Netop derfor arbejder vi med Dansk Ejendomsmæglerforening i spidsen hårdt og målrettet på at hæve branchens image via uddannelse og skærpede krav. Desuden er forbrugerbeskyttelsen meget høj – blandt andet via mæglernes garantifond og ansvarsforsikring.

Det kunne være spændende at se Jan Schøtt-Petersen tage kosten frem og feje lidt for sin egen dør, førend han skyder med skarpt på andre. Antallet af kendelser i advokatbranchen er nemlig betydelige – og hans udfald mod mæglerstanden kan ærligt talt opfattes lidt som brødnid.

Lone

mandag den 5. april 2010

De bedste billeder fra vinteren







I home Bøegh & Lausens store fotokonkurrence er vi nået gennem den første fjerdel af året, og vi har derfor fundet de bedste billeder fra vinteren. Seks billeder blev udtaget af vores dommerpanel og går videre i konkurrencen om den samlede sejr, som finder sted til december. Disse seks billeder skal konkurrere om førstepræmien sammen med seks billeder fra foråret, seks fra sommeren og seks fra efteråret.