mandag den 25. august 2008

Bolighandel BASTA

Efter at have set sidste uges BASTA program omhandlende 2 ejendomshandler må tiden være inde til en debat omkring nogle mediers håndtering af disse sager.

Jeg har haft muligheden for at gennemgå baggrunden for problemstillingen omkring den manglende vaskemaskine i ejendommen på Gl. Køge Landevej.

Ja, ejendomsmægleren havde lavet en fejl, havde erkendt fejlen, og var i dialog med køberen omkring en kompensation for den opståede problemstilling.

Fejl kan opstå, det sker for alle, og det er rigtigt ærgerligt hver eneste gang det sker.

Gennemgående arbejdes der meget hårdt i branchen for at hæve det faglige niveau og der er meget alvorlige sanktioner og konsekvenser, hvis en ejendomsmægler, der er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening ikke følger de faglige og etiske regler for omsætning af ejerboliger.

Derfor er det dobbelt ærgerligt, når en sag, der kunne løses i al mindelighed, som ikke var sket med fortsæt, blæses op på den måde der skete i programmet.

At en førende boligadvokat tillige vil nedværdige sig til en billig profilering på denne baggrund er særligt trist.

Vi har alle et fælles ansvar for at give så grundig og kompetent rådgivning som muligt, hvad enten vi er ejendomsmæglere, advokater eller kundens bankforbindelse. Enhver god rådgivning bør basere sig på facts og ikke på halve informationer.

Dertil er konsekvenserne alt for store for forbrugerne.

Hvad er dit synspunkt?